Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære danske, svenske og norske venner!

Jeg er dybt beskæmmet over, at min tid herude ikke tillader mig at sende hver eneste af dem, der har sendt mig et kærligt og inspirerende julebrev, en personlig hilsen og tak! Jeg ved, at jeg burde det, men jeg er aldeles overvældet over de mange breve, jeg har modtaget, og jeg tror. De forstår, at anvendte jeg min knappe tid herude til personlig korrespondance af en så omfattende art, vil det gå ud over det arbejde, jeg er her for at udføre, så tilgiv mig derfor, at jeg på denne måde prøver at bringe hver eneste af Dem min allerkærligste tak for de meget kærkomne hilsner!

Min juleaften blev, trods det skønne julevejr, en aldeles uforglemmelig oplevelse for mig. Jeg var inviteret ud, men jeg ønskede at være ene med mine mange breve. Pludselig fyldtes mit værelse med indiske venner, der medbragte gaver og på alle måder viste mig, at de ønskede at fejre juleaften sammen med mig. Så tog jeg lysbilledapparatet frem, og efter at vi havde beundret både Mariendalsvej og Kosmos Ferieby, fik de foredrag over en lang række symboler, så det blev meget sent, inden den juleaften sluttede!

Mit liv herude er i virkeligheden et for mig selv næsten ufatteligt eventyr, og da det er det sidste brev, De får fra mig "i det gamle år", vil jeg fortælle Dem lidt om største "julegave", julen bragte mig. Efter indbydelse fra lederen af det meget store Ramakrishnatempel her i Delhi, Swami Reenganathan, talte jeg i aftes i templets foredragssal, der er en af de skønneste i New Delhi og netop indviet af premierminister Nehru, for en forsamling på ca. 1000 Indere om "Martinus, hans liv og mission". Jeg kan forsikre Dem for, at det var som om hjertet standsede sine slag, da jeg, efter en meget smuk introduktionstale af Swamien, pludselig så måske mere end tusinde par øjne rettet imod mig. Der var dødsensstille i det mægtige rum, og jeg følte det næsten, som var det en fremmed røst, der pludselig sagde: "Dear Swamijiih — dear friends!" Men det var min egen stemme, og i det store højtaleranlæg lød den ikke alene i rummet, men også til de mange lyttende udenfor og i alle rum i det vældige kompleks, der med sit vidunderskønne hovedtempel er en af Delhis største tempelbygninger. Uden manuskript, fordi den slags altid lammer mig, talte jeg i næsten tre kvarter og oplevede igen det vidunderlige, at jeg både glemte "tid og sted". Da jeg hørte min stemme slutte foredraget med en kærlig hilsen til alle fra Martinus, følte jeg påny, hvorledes hjertet tog til at banke. Var mit foredrag lykkedes ?

Da jeg kom ned fra talerstolen, blev jeg omringet fra alle sider, og utallige hænder raktes frem imod mig, — det var en ubeskrivelig skøn oplevelse. Og nu? Ja, nu strømmer indbydelserne til at tale om Martinus ind over mig næsten som en flod, men derom må De læse i Kontaktbrevene. Jeg har kun ønsket at fortælle Dem om denne oplevelse, fordi den ligesom sluttede dette mærkelige år med at lade mig føle, at Forsynet med den tilkendegav, at min mission er i færd med at fuldbyrde sig selv. Som min rejse til Stockholm for år tilbage resulterede i et stadigt voksende arbejde i vort svenske broderland, vil mit foredrag i aftes her i Delhi uundgåeligt betyde indledningen til et arbejde i Indien, der aldrig mere vil standse. Fra alle sider har man tilsagt mig hjælp og støtte, og ting er ved at udvikle sig, som meget vel kan føre til overraskelser, der vil bringe både Dem og mig stor glæde.

Men selv om jeg er uendelig taknemmelig over dén måde, mit arbejde herude udvikler sig på, er jeg mig dybt bevidst, hvor stor tak jeg skylder Dem og den meget store kærlighed. De har vist mig i det år, der nu toner ud. Uden Deres store kærlighed, tillid og forståelse, var jeg ikke her. Lad mig derfor slutte denne kærlige hilsen til Dem alle med endnu en gang at bringe Dem mit hjertes tak for alt, hvad De i det svundne år ikke alene har været for mig og min lille familie, men også for, hvad De har været for Martinus og den store mission, Forsynet for snart mange år siden lagde på hans skuldre, og som vi alle, hver på sin plads, må hjælpe ham til at fuldbyrde i den ånd, der udstråler fra hver eneste side af hans vidunderlige værk: "Livets Bog" !