Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1957/25 side 9
SÅLEDES SKREV MARTINUS:
Det nuværende såkaldte videnskabelige verdensbillede mangler ethvert udtryk for et virkeligt "levende noget" bag bevægelserne, bag naturens logik og den heraf følgende underfulde skabelse, manifestation eller åbenbaring. Det er ligeså lidet matematisk fuldendt, er ligeså ulogisk en påstand, som den der går ud på, at en stol eller et bord har skabt sig selv uden en snedker. Ja, et verdensbillede, hvis matamatik ikke nødvendigvis kræver en Guddom, "et levende noget" bag formerne, er ikke noget verdensbillede og langt mindre nogen videnskab. Det har ikke noget med logik eller matematik at gøre. Det er i sig selv analogt med den overtro hos vore forfædre, der gik ud på, at alskens smådyr, utøj eller lignende opstod af det bare snavs. Et verdensalt med levende, tænkende og arbejdende væsener kan umuligt være matematisk analyseret, sålænge disse analyser ikke repræsenterer andet end døde materiers vægt og ydre foreteelser og således ikke på noget som felt giver udtryk for selve "det levende" og dets uforgængelighed.
LIVETS BOG II, stk. 435.