Ældre Kosmos og Kontaktbreve

SÅLEDES SKREV MARTINUS –

 

Hvis man tænker sig, at loven for stoffernes reaktion ikke eksisterede, og det blev umuligt for Jeg'et at "gøre forkert", ville et sådant Jeg naturligvis være en hundrede procents automat. Og alt, hvad der nu skaber bevidsthed, sjæl og liv hos Jeg'et, ville ikke kunne eksistere. Der ville ikke være noget, der hed "frygt", "angst", "medlidenhed", "had", "kærlighed", "ondt" eller "godt", "skønt" eller "uskønt", alt, hvad der giver livet kontraster, ville ikke eksistere. Men uden kontraster ville enhver sansning være umulig. Og der ville således ikke eksistere nogen som helst form for bevidsthed, sjæl, liv og tilværelse. Alt, hvad der i dag glæder og fryder sig over universets sole, kloder og mælkeveje, alt, hvad der i dag lever, ånder og færdes på Guds grønne sollyse kontinenter, tumler sig i skove, på sletter og i oceaner, færdes med strømmen gennem floder, åer og bække, såvel som selve disse opholdssteder for det sprudlende liv, ville kun være at udtrykke som en absolut hundrede procents stilhed, der igen er det samme som døden. Men da denne "stilhed" er det modsatte af kendsgerningen, er det modsatte af virkeligheden, kan den altså i al evighed kun blive "en tænkt modsætning til livet".

Gennem materien eller stofferne i tilværelsen bliver det således til kendsgerning, at disses reaktioner er lovmæssige, og at de reagerer hver på sin særlige og evigt uforanderlige måde. Men da denne, hvert enkelt stofs særlige reaktionsmåde, som vi i det følgende kapitel skal se, er et uundværligt middel eller redskab for Jeg'et i muliggørelsen af skabelse, hvilket jo igen vil sige, i opfyldelsen af dets ønsker og begær, kommer loven for stoffernes reaktion her til syne som identisk med kulminerende kærlighed. Den er Guddommens gave til Jeg'et. Ved den kan det tænke og handle. Ved den skaber det sin egen skæbne, præger sin egen fremtrædens variationer i form af mineral, plante, dyr, menneske samt mange endnu højere former for tilværelse. Det er kendskabet til den, der gør mennesket til geni, professor, doktor eller lærer. Det er kendskabet til den, der gør individet saligt. Det er kendskabet til den, der er verdenernes lys. Det er uvidenheden om den, der tænder hadets bål, gør individerne til dødens, lemlæstelsens og sorgens aspiranter. Det er uvidenheden om den, der betinger de lavere zoner i tilværelsen og indhyller verdenerne i mørke.

I kraft af loven for stoffernes reaktion hæver Guddommen således alle levende væseners Jeg'er op på sin egen trone. Udbredt foran denne ligger alle universets stoffer eller materier, hver med sin tjenende reaktion, hver med sin særlige energiudfoldelse, stillet til Jeg'ernes eller Gudesønnernes disposition. Og igennem rummet lyder: "Du kan frit benytte alle disse tjenende kræfter. De vil indtil hundrede procent lyde dit mindste bud, vink eller suk. Men de afviger aldrig en brøkdel af et hårsbred fra deres mission. Så derfor skal der til enhver speciel skabelse tilsvarende særlige specielle kræfter, stoffer eller energier. Vælger du forkert her, opnår du ikke det tilsigtede mål. De forkerte energier modarbejder din skabelse. Dit ønske bliver ikke opfyldt. Mørke og blændværk vil trone der, hvor du troede at skabe lys. Kun de rigtige sammensætninger, hvilket vil sige de rigtige anvendelser af kræfterne, stofferne i universet, kan give din skabelse lys og afsløre dig som værende i mit billede efter min lignelse, optaget i min kærligheds evige stråleglorie".