Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Det der fik mig til at blive opmærksom på Martinus kosmologi, var dét kærlighedsbudskab, som er grundlaget i hans analyser. De er én stor forsvarstale for livet og menneskene, ja, for alt levende. Dette at alt er såre godt, er da fantastisk.

Det var det budskab, jeg længtes efter at høre, det var kærligt nok.

Efter at være nået til skelsår og alder måtte jeg vedkende mig, at jeg var et religiøst væsen, trods opvækst i et antireligiøst hjem. Jeg havde flere religiøse venner inden for forskellige trossamfund, som altid havde respekteret min gudløshed, og aldrig prøvet på at omvende mig, og derved har de sikkert præget mig allermest, for vi talte jo om mange af livets spørgsmål. Men altid var der noget, jeg ikke kunne sige ja til, og det var dette med det djævelske, som man skulle tage afstand fra og forsage. Denne holdning var for mig ikke kærlig nok.

Derfor er jeg så glad for kosmologien, som forklarer begrebet djævelen, det onde, uvidenheden. Det får én til at forstå, at det ikke er noget udenfor én selv, men en tilstand inde i én selv. Herved opstår en befriende ansvarlighed, befriende, fordi det er grundlaget for at begynde på et arbejde, som fører én frem mod den kærlighed, vi sådan længes efter. Nu kan jeg nemlig ikke længere uhæmmet gøre mine omgivelser ansvarlige for mit liv. Nu byder min bevidsthed mig at stoppe op og se på mine egne handlinger, når jeg er utilfreds. Det er ikke behageligt, men en måde at lære sig selv at kende på – og i bedste fald at blive mere ydmyg af.

Forståelse er i følge kosmologien kærlighedsbefordrende, så hvis vi bliver i stand til at forstå det djævelske, i stedet for at tage afstand fra det, er der en mulighed for, at vi kan begynde at forvandle disse energier.

Mange mennesker er bange for mørke, men hvis vi har et lille lys at tage med ind i mørket, bliver vi i stand til at klare det. For mig er dette lille lys kosmologien, som jeg er så lykkelig for at have fundet, og jeg vil prøve fremover at tage dette lys med ind i mit eget mørke, så jeg kan begynde at orientere mig og prøve at forvandle mørket gennem accept og forståelse.

Jeg takker min Guddom, fordi han har ladet mig møde Martinus kosmologi, og i teorien forstå at alt er såre godt.