Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Giv i korte træk et billede af den nuværende udviklings negative sider, herunder politiske omvæltninger, sexuel degeneration, ulykkelige ægteskaber, arbejdsløshed o.s.v.

Den udviklingsepoke, Martinus har givet navnet "et spiralkredsløb", udgør en helhedsmanifestation af det guddommelige skabeprincip, en manifestation inden for hvilken skabeprincippets generalidéer alle kommer til ligeligt udtryk. Dette gælder også samme princips to hovedfunktioner, dets "mørke" og "lyse" udstråling. Disse funktioner omspænder hele spiralkredsløbet og deler dette i to hovedafsnit: en mental mørkezone og en mental lyszone. Da skabeprincippets udstråling også benævnes "den højeste ild", og denne er seksuel i sin natur, er spiralens mørke og lyse afsnit således udtryk for to seksuelle områder. Medens individerne i spiralens lyszone er seksuelt dobbeltpolede, og denne omstændighed betinger disses permanente harmoni med medvæsenerne og den evige Guddom, er individerne i mørkezonen enkeltpolede og fremtræder i skikkelse enten af hanvæsener eller hunvæsener. Idet den enkeltpolede tilstand betegner en manglende balance i det åndelige og materielle organsat, og en sådan ligevægt er et nødvendigt grundlag for en kærlig og harmonisk levevis, er denne tilstand således roden til mørket i dette afsnit. Det fuldkomne hanvæsen magter absolut ingen form for intellektuel frembringelse, men er i hele sit væsen besat af et umætteligt begær efter at "eje" et hunvæsen. Hunvæsenets bevidsthed er ligeledes overskygget af en fundamental seksuel dragning, som for dettes vedkommende finder tilfredsstillelse derved, at det "ejes" af et hanvæsen. Forholdet mellem væsener af samme køn bliver følgelig præget af rivaliseringer, mord og blodsudgydelser, ligesom disse individer afgør ejerforholdet til alle ting, medvæsener såvel som materielle værdier gennem praktisering af "den stærkeres ret". – Menneskeheden har i form af dyreriget umiddelbart passeret mørkezonens kulminationsområde i det spiralkredsløb, hvori den befinder sig og er således i en overgangstilstand mellem nævnte zone og kredsløbets kommende lyse udviklingsepoke. Det jordiske menneske er på den ene side netop i færd med at erhverve sig de åndelige evner i form af følelse, intelligens og intuition, som skal formidle livets oplevelse i de kommende verdener, samtidig med at det bærer på en skæbnesvanger arv fra dyreriget og den mørke zone, repræsenteret ved en enpolet seksuel organstruktur. Denne er nemlig identisk med en genial evne til i alle forhold at varetage "egne" interesser, en tendens der er så fuldkommen, at den virker fuldstændig automatisk i enhver situation. Og hvor menneskets selviske planer hindres af andre menneskers ligeså egoistiske interesser, der opstår "krigen", hvad enten denne er et raserianfald, ledsaget af ubeherskede skældsord eller et opgør mellem stormagter, som gennem millionhærers blodige møde på slagmarkerne søger løsningen på et "ejerskabsforhold". Man forveksler således i dette livsområde "ret" med "magt", men må samtidig høste frugten af denne fremgangsmåde gennem oplevelsen af en uendelig række af ulykkelige tilstande. Daglig læser man i avisernes spalter om alle former for krig. En dag læser man om rovmord, en anden om kidnapping og pengeafpresning, snart hører man om gangsterkongers dueller med barberknive og snart om blodige revolutioner og grænsekampe. Mennesket må betale dyrt for sin trang til at "eje" og "bestemme". – Studerer man verdenshistorien, bliver man heri vidne til een lang, ofte indviklet kamp om Jordens værdier, en kamp, som førte til dannelsen af kulturernes forskellige sociale lag, hvor hvert lag er karakteriseret ved dets indehaveres dygtighed til at bestride en vis part af byttet. Disse lags yderpunkter benævner man "overklasse" og "underklasse". Medens overklassen besidder Jordens energikilder og lader indtægterne herfra komme den selv til gode i en overdådig, luksuøs tilværelse, må underklassen for at opretholde livet tilbyde ofte hårdt legemligt arbejde i de foretagender, som ledes af overklassens kapitalstærke medlemmer. Konsekvensen heraf er en permanent strid om løn og arbejdsvilkår, som med mellemrum følges op af demonstrationer, optøjer, strejker og lockouter, alt i alt forhold, som er uundgåelige, sålænge livets goder ikke fordeles efter næstekærlighedens principper. – Krigen i det jordmenneskelige livsområde er imidlertid ikke begrænset til disse ydre felter. Også inden for den mest intime menneskelige sammenslutning: ægteskabet, møder vi ufreden. Medens ægteskabets stabilitet i dyreriget er begrundet i kønnenes ubegrænsede interesse i hinanden, er situationen anderledes i det civiliserede samfund. Individets gryende intellektuelle og kunstneriske evner er således undergravende for ægteskabets harmoni, idet nævnte evner betinger tilstedeværelsen af interesser, som må sidestilles eller endog foretrækkes frem for den ægteskabelige interesse. Medens man i fortiden ejede ægtefællen ubeskåret, må man nu være tilfreds med at tage del i en lille part af dennes fritid og måske se i øjnene, at ægtefællen er mere lykkelig i andres selskab. Denne situation vil i utallige tilfælde krænke den part, der føler sig til overs, og dette forhold er daglig årsagen til tragiske scener, bortgang i nedtrykt sindsstemning, nervesammenbrud osv. osv. Udgangen på disse skandaler bliver ofte skilsmisser og derefter indgåelsen af nye ægteskaber, som imidlertid viser sig at være af samme skrøbelige natur, fordi menneskene er de samme og stadig lider under den overtro, at man kan "binde" et andet menneske og alligevel nyde dettes sympati og hengivenhed. – Ved siden af de brudte ægteskabers ulykkelige skæbner møder vi en lille gruppe mennesker, hvis ulykke er, at de ikke føler den tiltrækning mod det andet køn, som er forudsætningen for et ægteskab og derfor må søge deres kærlighedsliv tilfredsstillet ad andre veje, det vil blandt andet sige gennem omgang med mennesker af samme køn. Den mentale lidelse, som er forbundet med at være "anderledes" og blive regnet for abnorm eller degenereret, og den sjælelige ensomhed, der er en umiddelbar følge heraf, kan vist ikke overvurderes. En lindring må det dog være i de tilfælde, hvor vedkommende kender til denne sin tilstands kosmiske årsager og ved, at den er baseret på en seksuel udvikling, som alle mennesker er underlagt. Medens beboerne i dyreriget er strengt enpolede og således er rene "hanner" og "hunner", befinder mennesket sig på et overgangsstadium, som karakteriseres derved, at den seksuelle pol, som er latent d.v.s. den feminine pol for hanvæsenets vedkommende og den maskuline pol i hunvæsenet, er under vækst. Da den modsatte pols fremvækst er ensbetydende med udvikling af individets skabende evner, forstår man betydningen af den seksuelle strukturændring. Denne er således den inderste årsag til den udvikling, der fører jordmennesket fra spiralens mørkezone til dennes lyse, intellektuelle og næstekærlige områder. Den homoseksuelle tilstand er således ikke en degeneration, men en forcering eller midlertidig uligevægt i den seksuelle polnivellering, som er almengældende i menneskehedens nuværende udvikling.