Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1956/21 side 14
VIGTIG MEDDELELSE.
Som et led i foredragsarbejdet vil vi rent forsøgsmæssigt førstkommende onsdag aften den 17. ds. kl. 20 erstatte det egentlige foredrag med en
FILMSAFTEN
Der vil blive vist tre film, og vi har valgt et stof, der spænder lige fra "Uddrivelsen af paradis" og frem til "De forenede nationer". Filmene vil vise glimt af det levende væsens udvikling gennem planteriget, dyreriget og frem til det rigtige menneskerige. Det er tonefilm, og vi ved, at der venter deltagerne en meget interessant aften. Såfremt forsøget falder tilfredsstillende ud, er det planen at få en sådan filmsaften hver måned. Som De vil se, bliver filmene vist for MEDARBEJDERHOLDET, men da vi på sin vis opfatter alle interesserede i Martinus åndsvidenskab som medarbejdere, er der adgang for enhver interesseret. Vi gør Dem iøvrigt opmærksom på, at det månedlige adgangskort til medarbejderholdet også giver adgang til mandagsforedragene, – De har således mulighed for at få helt op til 10 foredrag for 10.00 kr. – er det ikke en overvejelse værd?
Er De ikke deltager på medarbejderholdet, beder vi Dem venligst reservere Dem adgangskort à kr. 2.00 til filmsaftenen. Det sker på tlf. GOdthåb 9280 (9-16).
Med venlig hilsen
Erik Gerner Larsson.