Kontaktbrev 1956/21 side 9
Opgave nr. 1.
Giv et kort indblik i skabeprincippets overføring i form af "tankebilleder". Omtal herunder nødvendigheden af at kunne tilpasse sin viden til den mentale bølgelængde, modtageren repræsenterer. Berør herunder begreberne "naivitet" og "fantasi".
BESVARELSE:
I vor færden mellem vore medmennesker træffer vi af og til nogle, der forgæves har søgt at finde en mening med tilværelsen enten i form af en religiøs overbevisning eller i en rent materialistisk indstilling, men ingen af delene har vist sig at være det rette livsfundament for dem. Stillet overfor et oprigtigt søgende medmenneske melder spørgsmålet sig: hvordan kan man på den lettest forståelige og kærligste måde give ham indsigt i livets virkelige forhold? Gennem samtaler, hvor man selv mest lytter, kan man få et indtryk af, hvordan dette medmenneskes sanseområde er, og derudfra vælge under hvilken form man vil prøve at formidle den viden, Martinus så kærligt har givet en. – Overfor et menneske, der er mere intelligens- end følelsesudviklet og røber interesse for naturen og fysiske kendsgerninger, kan man ikke bruge følelsesbetonede vendinger eller vendinger fra bibelen, der, selvom de for en selv er udtryk for stor visdom, for den pågældende let vil antage karakter af naivitet. Omvendt, når det drejer sig om et medmenneske med højt udviklede følelsesevner men med mindre fremtrædende intelligensmæssig forståelse af naturvidenskabelige kendsgerninger. Her vil tale om vibrationer, atomer, relativitet og matematik være uforståelig og derfor antage karakter af fantasi. – For en sandhedssøger, hvis interesseområde viser sig at være naturen og fysiske kendsgerninger, kan man prøve at forklare skabeprincippet ved hjælp af naturens egen tale. Man kan vise skabningernes indbyrdes afhængighed, uden bier sætter træet ingen frugt, bien kan kun fremtræde, når temperatur og klima tillader det, træet kun gro, hvis jordbunden er egnet. Da bien og træet ikke selv kan frembringe hverken temperatur eller jordbund, må der være et fælles, tænkende ophav, som med fuldkommen logik tilrettelægger biens fremkomst og træets blomstring, således at de passer sammen. Er dette ophav da solen, nej, den er jo selv skabt af noget og selv en del af et system, der igen er en del af mælkevejssystemet og så fremdeles. Så langt vore sanser rækker, ser vi skabte ting, alle indbyrdes afhængige. Vi kan dog ikke, som følge af den logik og planmæssighed, hvormed alt i universet fungerer, benægte tilstedeværelsen af et tænkende ophav. Dette ophav må være usynligt, da det jo, hvis det var synligt, var en skabt ting og så måtte have haft en skaber. Skaberen er således en usynlig foreteelse, men dog lige så "håndgribelig" som vor bevidsthed, der også er usynlig for det menneskelige øje og kun giver sig udtryk gennem, hvad vi tænker, siger og gør. Det skabende ophav bliver ligeledes kun synligt gennem det, det skaber. At det må være evigt, kan vi blive klar over derigennem, at da det jo ikke er skabt af noget stof, der, som vi overalt er vidne til, er under konstant forvandling, enten under opbygning eller nedbrydning, må det være uforanderligt, uforgængeligt, altså et evigt, usynligt Noget. –
Vi kan også prøve at forstå skabeprincippet ved at forestille os, at vi for os har et kontroltårn, hvori ledelsen (skaberen) befinder sig, omkring os har vi verdensaltet, der er opfyldt af en uendelig mængde flyvemaskiner af alle tænkelige størrelser, som vi skal forestille os som sole, kloder, mennesker, dyr, planter, mikrober og atomer, således at alt i universet er repræsenteret. Alle er udstyret med radiosender og -modtager hver med sin særlige bølgelængde, så at de kan ledes og dirigeres af ledelsen, samtidig med at de, altefter deres radioapparats kapacitet kan samtale indbyrdes, dog således at de større fly tilpasser sig de bølgelængder, de mindre fly råder over, ikke omvendt på grund af de mindre senderes kapacitet. Radioapparaterne vil vi betragte som deres hjerner, medens vi skal forestille os piloterne (jeg'erne) af uforgængelig natur. Alle disse fly (organismer) har deres bestemte arbejde i universet, som brændstofforsynere, hjælpere og undervisere, af ledelsen tilpasset og dirigeret til deres særlige arbejdsfelt. Maskinerne kan komme ud for fejlmanøvrer og havari, og da kan de ved hjælp af deres radioapparater enten ved henvendelse til fly i nærheden, som de kan kontakte, eller ved henvendelse (bøn) til ledelsen, få den hjælp, de behøver. Ledelsen kan så enten lade fly i nærheden være hjælpere, eller lade maskiner med særligt hjælpeudstyr træde til (i vor zone: læger og præster), eller den kan, hvis katastrofen er ved at tage stort omfang med mange implicerede, sende en særligt veludstyret hjælpemaskine (en verdensgenløser) afsted; denne kan da på stedet demonstrere, hvordan der skal flyves, for at ulykker kan undgås. Maskinerne kan ved ulykker blive helt ødelagte, men piloten er, som vi forestiller os, uforgængelig og 1 stand til at forlade flyet. Han skal da hjem, og hans indhøstede erfaringer skal nødvendigvis bearbejdes, før han kan få et nyt og bedre fly, og da på grundlag af sine erfaringer søge at undgå ny ulykker. Hans fly (organisme) kan også være slidt op, og han må da hjem og vente på, at der efter hans ønsker og anvisninger bygges et nyt fly til ham.–
En overordnet ledelse er en uomgængelig nødvendighed, dersom ikke alt skulle ende i et kaos med kollisioner, svigtende forsyninger og uden muligheder for at få hjælp. – Da imidlertid alt udviser planmæssighed, klodernes baner og årstidernes gang er plan- og hensigtsmæssige, således at menneske-, dyre- og plantelivet har de rette livsbetingelser, bliver det klart for os, at der er en universel ledelse. At denne ledelse ikke er synlig for vore fysiske sanser, betyder ikke, at den ikke er der. Flyvemaskinerne (organismerne) var jo, medens de var på vingerne (i live), ikke i stand til at få anden kontakt end den, de fik over deres radioapparat (hjerne). Selve ledelsen var for dem usynligt tilstede.
Inger Bjørn Petersen.
Nykøbing Sj.
– den udsatte bogpræmie kommer med posten. Blandt de øvrige besvarelser var der en fra hr. Valdemar Christensen, København, som faktisk også fortjente at offentliggøres, hvorfor hr. Christensen vil modtage en mindre præmie. Tak for besvarelserne! Vi afventer med interesse svarene på opgave nr. 2.
G.L.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige