Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1956/20 side 13
 
VIGTIG MEDDELELSE.
Da der fra flere sider er blevet rettet opfordring til os, om at lade en videre kreds end blot medarbejderholdet i København deltage i besvarelsen af opgaver, har vi bestemt os til at gøre et forsøg. I besvarelsen af den neden for stillede opgave, beder vi Dem erindre, at Deres besvarelse ikke må fylde mere end 2 maskinskrevne sider, ialt ca. 1.000 ord, helst mindre, men absolut ikke mere. Den bedste besvarelse vil blive offentliggjort her i KONTAKTBREVET, og vedkommende vil som belønning få "Menneskeheden og Verdensbilledet" med dedikation af Martinus.
Opgave nr. 1.
Giv et kort indblik i skabeprincippets overføring i form af "tankebilleder". Omtal herunder nødvendigheden af at kunne tilpasse sin viden til den mentale bølgelængde, modtageren repræsenterer. Berør herunder begreberne "naivitet" og "fantasi".
Til oplysning for besvarelsen er opgaven bygget over stoffet i LIVETS BOG I. stk. 51-69.
 
FOREDRAG:
E. Gerner Larsson:
København: mandag den 1. oktober kl. 20:
TILVÆRELSENS KOSMISKE KREDSLØBSPRINCIP.
København: onsdag den 3. oktober kl. 20: MEDARBEJDERHOLD.
København: mandag den 8. oktober kl. 20:
JEG'ET, UNDER- OG OVERBEVIDSTHEDEN.
København: onsdag den 10. oktober kl. 20: MEDARBEJDERHOLD.
SAMTLIGE FOREDRAG AFHOLDES I INSTITUTTETS SAL.
Stockholm: torsdag den 4. oktober kl. 19.30
Stockholm: fredag den 5. oktober kl. 19.30.
VEND!
Mogens Møller:
Malmö: mandag den 1. oktober
Göteborg: tirsdag den 2. oktober
Skara: onsdag den 3. oktober
Jönköbing: torsdag den 4. oktober
- - - - - - - -
Odense: mandag den 8. oktober.
 
og muligvis
Kolding: tirsdag den 9. oktober
Esbjerg: onsdag den 10. oktober
Herning: torsdag den 11. oktober
 
 
SÅLEDES SKREV MARTINUS –
Under denne overskrift vil vore læsere i de kommende KONTAKTBREVE finde citater både fra Livets Bog og fra Martinus øvrige værker, citater i hvilke Martinus i virkeligheden giver meget klare svar på vigtige livsproblemer. Vi har ofte ønsket at gå i gang med denne specielle rubrik, og når vi nu gør det, er det, fordi vi føler, at mange mennesker, der for eks. ved lån får vore breve ihænde, sikkert vil være interesserede i at stifte bekendtskab med tankerne i Livets Bog. Vi håber, at vore læsere bifalder denne ide, der forhåbentlig bliver en inspiration til ind imellem at tage Livets Bog ned fra reolen for en fornyet gennemgang af dens rige stof.
G.L.