Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1956/19 side 6
TIL MINE KÆRE VENNER OG LÆSERE.
Da jeg helbredsmæssigt nu befinder mig rask nok til atter at kunne genoptage arbejdet på mit hovedværk "Livets Bog", og dette arbejde naturligvis må komme i første række fremfor min rejsebeskrivelse fra Japan og Indien, føler jeg mig nødsaget til at måtte lade denne udgå af kontaktbrevene fra og med dette nummer. Den resterende del af rejsebeskrivelsen vil da blive fuldendt, når lejlighed dertil gives uden at hæmme arbejdet på mit hovedværk. Den vil derefter gratis blive tilstillet de abonnenter, der har holdt kontaktbrevene med den hidtil udkomne del af nævnte beskrivelse, formodentlig i løbet af efteråret.
I stedet for rejsebeskrivelsen vil referater af mine foredrag, bearbejdet for kontaktbrevene af Gerner Larsson i samråd med mig, indgå i disse.
Med denne nyordning er der således givet mig lejlighed til uhæmmet at kunne genoptage skabelsen af de resterende meget vigtige kosmiske analyser og symboler til Livets Bog. Jeg håber derfor, at mine kære læsere her vil forstå mig og beder Dem modtage mine kærligste hilsener.
 
P.S.
INDBINDING OG ILLUSTRERING AF MARTINUS' REJSEBESKRIVELSE vil senere kunne besørges her fra instituttet.