Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Kosmos er Martinus Instituts officielle organ. Det betyder, at vi ligesom Instituttet står over for en sag, som på nuværende tidspunkt ikke helt kan overskues. Dén sag, jeg her tænker på, er den nye verdensimpuls.

Det kan af og til føles som en belastning at stå over for et så stort og delvis ukendt projekt. Derfor hører man ofte i den forbindelse sentenser som:

– Det tror jeg lige, vi skal tygge lidt på.

– Lad os først sove på det.

– Vi må bare vente, til det hele falder på plads af sig selv.

For ti år siden, da jeg kom ind i redaktionsgruppen, var der ligesom to typer af mennesker, man kunne møde på Instituttet. Der var de ovenfor nævnte. Og så var der os i redaktionsgruppen.

Vi var beslutsomme og fulde af ideer og initiativ. Sidst, men ikke mindst, opfattede vi os selv som Forsynets forlængede arm. Så vi tog vort ansvar – og også os selv – meget højtideligt.

Det var spændende år, hvor der blev talt, diskuteret og debatteret. Der blev opstillet målsætninger, lavet diagrammer, udarbejdet planer osv.

For nu at fortælle lidt om, hvordan vi greb tingene an, så kan jeg nævne, at vi var meget interesserede i at lave et temanummer om narkotika, alkohol og tobak. Vi gik frem på den måde, at vi snakkede om det i mange timer. Ånden i redaktionsgruppen i disse år leder tanken hen på det gamle russiske ordsprog, der anbefaler, at man ikke sælger skindet, før bjørnen er skudt. Jo mere vi snakkede om dette temanummer, des mere virkeligt stod det for os.

Da vi endelig så i øjnene, at der skulle udføres et praktisk stykke arbejde, gik vi til værks på den måde, at vi henvendte os til nogle skribenter, som tidligere havde leveret artikler til os. Vi udvalgte altså disse skribenter. Én skulle så skrive om narkotika, en anden om alkohol osv. Derpå satte vi os til at vente på resultatet.

Efter et par måneders forløb stod det klart, at ingen af de udvalgte skribenter havde tid, lyst eller mulighed for at levere det af os attråede produkt. Der var frafald over hele linien.

Nu i dag, hvor jeg har lidt mere erfaring, kan jeg godt se i bakspejlet, hvad vi gjorde forkert. For ideen er ganske glimrende, men vi skulle jo ikke have indbudt nogle bestemte skribenter til at udføre disse opgaver for os. Vi handlede, som om det var os, der skulle bestemme. Det var helt forkert. Vi troede, vi var Forsynet i denne sag. Det har jeg fundet ud af, at det skal vi endelig ikke blande os i.

Vi skulle have indbudt alle vore læsere til at skrive artikler til os om disse emner. Så havde det ikke betydet noget, om der f.eks. var kommet to artikler om alkohol. Vi ved jo, at menneskers måde at formulere sig på er vidt forskellig. Det havde bare været morsomt at få to artikler om det samme emne. Men så kloge var vi ikke den gang, og det er der heller ikke noget at sige til. Vi var jo nybegyndere, vi var nye i faget.

Så kan jeg sige i dag, at det er helt eventyrligt at se, hvordan Forsynet er med os i sådan en sag. Når først man finder ud af hvordan tingene skal være, så går det helt af sig selv. For der er jo sket det, at vi nu har fået mange temanumre, og det har vi ikke gjort spor for at få. Vi har blot sat artiklerne sammen i den kronologiske rækkefølge, som vi har modtaget dem i. Så har Forsynet sørget for, at vi automatisk har fået nogle temanumre. Vi har haft emner om miljøforurening, samvittighed og skæbne, besættelse, Golfkrigen osv.

Nu var jeg før inde på denne usikkerhed, vi står i med hensyn til den nye verdensimpuls. I den forbindelse vil jeg nævne Strukturen, som nylig er udkommet. Den er en kolossal hjælp for os. Jeg tør godt benævne denne Struktur som værende opsummerede erfaringer i arbejdet med den nye verdensimpuls. En del af de ting, som står i Strukturen, er faktisk erfaringer, som er gjort i løbet af de sidste ti år. De er kommet med nu, og dem kan vi høste gavn af.

Der er mange, som synes, det er synd for os, at vi har fået denne Struktur:

– Det er jo en spændetrøje, og så skal I rette jer efter den! siger de.

Det er lige modsat! Strukturen giver os en kolossal sikkerhed i at have med den nye verdensimpuls at gøre. Vi kender jo denne verdensimpuls' mål, men vi kender ikke dens nøjagtige, nuværende virkemidler.

Blandt disse virkemidler er der jo de artikler, som vi får tilsendt med henblik på optagelse i Kosmos. I den forbindelse kan jeg da lige nævne en dumhed, som jeg gjorde, dengang jeg lige var kommet ind i redaktionen. Da tænkte jeg, at når vi nu skulle have målsætninger osv., så skulle vi vel også have en skribent-vejledning? Så den lavede jeg, og det var virkelig meget begavet, men den fik aldrig nogen praktisk betydning. Den var et rent luftkastel, et flop. Men sådan arbejder jo andre redaktioner. Dér laver de målsætninger, skribent-vejledninger osv. Men sådan er det altså ikke hér. Vi skal ikke tro, vi er Forsynet i denne sag. Forsynet er de skribenter, som sidder rundt omkring. Vi kan måske i al stilfærdighed sende nogle impulser ud hist og her. Men selve det store arbejde, det er slet ikke os, der skal gøre det.

I de første seks måneder af 1992 har vi modtaget 32 artikler udefra. Af dem kunne vi bruge de 25. Det giver en godkendelses-procent på 78. Disse 25 artikler er ikke B-artikler, men virkelig gode artikler, som er velegnede for bladet, og som det er en lyst at læse. De er vidt forskellige, ligesom de mennesker der har skrevet dem. Det er dejligt at se, så mange måder kosmologien kan behandles på.

Som redaktion er man naturligvis nødt til at sortere visse artikler fra. Det kan jeg også sige lidt om.

De artikler, som skal i Kosmos, skal helst have noget med Martinus kosmologi at gøre. Der skal være en vis forbindelse, men det behøver ikke at være Martinus altsammen. Det er jo morsomt at læse om andre ting. Man kan f.eks. skrive om buddhisme eller naturvidenskab, men det skal hele tiden føres tilbage til Martinus kosmologi. Der skal være en klar forbindelse til Martinus, og den skal gentages med mellemrum, så man ikke sidder og læser side op og side ned, mens man tænker: Hvad har dette dog med Martinus at gøre?

En artikel til Kosmos må imidlertid ikke have for meget med Martinus at gøre. Den må ikke være et plagiat. Der må ikke være for mange citater, og den må ikke være skrevet, som om det var Martinus selv, der havde skrevet den. Så ønsker vi hellere at det virkelig var Martinus, som havde skrevet den. En artikel til Kosmos skal være skrevet ud fra en personlig, dvs. selvstændig livsholdning, og så skal den naturligvis handle om Martinus kosmologi og være i overensstemmelse med analyserne.

Ræsonnement skal der helst være, og det skal vel at mærke være et ræsonnement, man kan forstå. Det må ikke være diffust. Man kan undertiden få det indtryk, at en skribent har siddet i de sene nattetimer og funderet noget sammen. Når så det ser dagens lys, falder det fra hinanden i brudstykker.

Ræsonnement skal der være. Nogle skribenter skriver efter devisen: Sådan er det bare! – For det siger Martinus! Det er dogmatisk, det kan vi ikke bruge i bladet.

Endelig er der de almindelige regler om en rød tråd, dvs. noget der kan holde læseren fast. Det skal være spændende og interessant at læse en artikel i Kosmos. Vi ser ikke gerne artikler, der leder tanken hen på en lærebog.

Vi har i de sidste måneder haft en rubrik i bladet med overskriften: "Det synes jeg er fantastisk ..." Underforstået ved Martinus kosmologi. Vi har fået rigtig mange, gode indlæg fra vore læsere under denne overskrift. Vi kan bruge mange flere! Det ser ud til at være nemt at skrive under denne overskrift. Man går jo ud fra sin egen baggrund, den kender man vældig godt. Det bliver naturligt og virkeligt på den måde.

Jeg synes i det hele taget, vi må glæde os over så mange artikler, vi har fået fra forskellige forfattere. Vi skal ikke mange år tilbage, før det var Tordenskjolds soldater. Det var næsten altid de samme forfatter-navne, vi så i Kosmos. Sådan er det ikke i dag. Der dukker stadigvæk nye navne op. Det er dejligt at se.

Til sidst vil jeg gerne trække konklusionen frem af det, jeg her har sagt. Til kommende redaktionsmedlemmer vil jeg sige: Tro ikke, I er Forsynets forlængede arm. Det bedste, I kan være, er en rigtig god mur for Forsynet at spille bold op ad. Til vore skribenter og abonnenter vil jeg sige: Hvert eneste navn og hver eneste adresse, vi sender ud til, er for os som funklende stjerner på en mørk nattehimmel. For Martinus Institut er det jer, der er Forsynet.