Kontaktbrev 1956/2 side 7
vi blev meget gode venner alligevel. Jeg gav dem mine engelske oversættelser af mit materiale. Da mr. Tropa havde læst det, blev han meget mere interesseret i mig. Det var navnlig beretningen "Omkring min missions fødsel", der greb ham. Han tilskyndede senere tolken til at gøre sig de yderste anstrengelser for at hjælpe mig med at få mit materiale frem. Det var absolut meget vigtigt, sagde han. Han inviterede mig yderligere til et besøg på Filippinerne, et besøg, som jeg så mig nødsaget til at opgive i denne omgang. Som før nævnt blev vi meget gode venner. Og de inviterede mig til et thesamvær med dem om aftenen. Selvom vi kun kunne tale sammen ved mimik og hjertesproget, blev dette samvær med disse kærlige mennesker af en anden race og fra en anden verdensdel et uforglemmeligt, lysende minde.
De øvrige kongresdeltagere kom jeg ikke så meget i berøring med. Det var nærmest kun ved venlige nik og hilsen, når vi passerede hinanden eller ved måltiderne. Her var fire indiske deltagere, to herrer og to damer, samt den allerede tidligere nævnte amerikanske dame. De øvrige deltagere var japanere. Stemningen mellem deltagerne var meget venlig, selvom enhver naturligvis var mest optaget af sine egne meninger og opfattelser af skabelsen af den kommende "frelse" for menneskeheden.
27. – Ananai-Kyo-bevægelsens mission og verdens frelse.
Som allerede før nævnt er Ananai-Kyo en stor japansk religiøs bevægelse, som har følt det som sin opgave at skabe en verdensreligion. Man mener her, at menneskeheden befinder sig i en meget stor fare, ved hvilken den vil komme til at gå under i krig og ødelæggelse, hvis menneskene ikke får skabt en verdensreligion, der kan forene alverdens mennesker i en varig fred. Ananai-Kyo-bevægelsen har derfor sat sig skabelsen af denne verdensreligion som mål. Ligeledes mener man her, ifølge udtalelser af bevægelsens overhoved mr. Ynosoku Nakano, at bevægelsen er bestemt til at skulle modtage en "verdensfrelser", et stort menneske, en ny messias, som snart skal fremstå. Mr. Nakano mener at have fået evne til at kende denne person, dette overmenneske, når han viser sig, og at Ananai-Kyo-bevægelsen skal forberede vejen for ham. Denne nye "verdensfrelser" skal altså redde menneskene fra undergang. Og på dette grundlag arbejder man altså af al kraft på at skabe en verdensreligion med Ananai-Kyo i spidsen. Og på samme grundlag har man allerede tidligere afholdt en lignende verdensreligionskongres indenfor bevægelsen. Og jeg skal i det efterfølgende give læserne et lille indblik i, hvordan Ananai-Kyo-bevægelsen og andre kongresdeltagere ser på "verdens frelse".
28. – Verdensreligionskongressens program.
Som tidligere bemærket var kongressens program udtrykt i fem betydningsfulde punkter, som hver af deltagerne havde fået tilsendt sammen med invitationen til kongresdeltagelsen. Samtidig blev man anmodet om at besvare disse spørgsmål så hurtigt, at disse besvarelser kunne være Ananai-Kyo-bevægelsen i hænde så tidligt, at man her kunne få besvarelserne oversat til japansk, så de kunne være klar til oplæsning under kongressen. Man måtte altså sende disse besvarelser forud for sin egen afrejse.
Og nu skulle kongresdeltagerne hver især her på kongressen oplæse sine besvarelser på de stillede fem punkter, rent bortset fra de kommentarer, de yderligere eventuelt måtte have at tilføje.
29. – Det første punkt.
De store kunstarter: Villiekraft, vækstfremskyndelse og videnskab må forenes til een.
Mr. Yonosuko Nakanos egen besvarelse:
Den guddommelige kraft, der bringer al ting frem, og videnskaben bør være eet.
Det vækstfremmende er aktivitet hos Gud. Denne aktivitet skaber de skiftende årstider. Det er en træning, gennem hvilken mennesket kan komme i forbindelse med Guds verden.
Da alle væsener skabes af naturens kraft, d.v.s. Guds kraft, kaldes dette himlens videnskab eller den almægtiges videnskab i modsætning til den menneskelige videnskab.
Mennesket er skabt af Gud, ikke udviklet fra lavtstående væsener, som Darwinisterne siger. Der er en mængde åndelige stråler mellem himlen og det menneskelige legeme. Igennem disse beskytter Gud legemet.
De fleste videnskabsmænd studerer den fysiske side af tingene og glemmer de åndelige. Derved er de kommet til et dødt punkt. De må modtage Guds ånd i sig. Og leder de menneskeheden ud fra det, vil der skabes fred i verden.
Filipineren mr. Eleuterio L. Tropas besvarelse:
Den guddommelige kraft, der bringer al ting frem, går efter love ligesom videnskaben, den er blot mere magtfuld, idet den er guddommelig og åndelig.
Videnskaben i dag er materialistisk og ikke åndelig. De må dog blive eet for at gøre livet virkeligt.
Da livet er evigt, må det have det rette grundlag. Fred, som alle længes efter, opstår kun, hvor der er kærlighed imellem mennesker, uafhængigt af tro, religion, race eller nationalitet.
Inderen Mr. Shastri Pandurang Vajanath Athevales besvarelse:
Menneskets mål er viden, et ideal sat over humanitet af østens filosofi. Kunst betyder viden opstået af personlig erfaring, der sætter den stridende sjæl i stand til at få et svagt syn af sit mål. Villie kommer af karakter, karakter af karma.
Videnskaben samler kendsgerninger, generaliserer ud fra dem, udleder principper og fastslår sandheden.
Videnskabens område er snævert og begrænset. Videnskaben akcepterer ikke en almægtig over - rationel magt ud over den menneskelige intelligens' fatteevne. Videnskabsmand og filosof må arbejde sammen.
Min egen besvarelse:
Jeg synes, programmet er overordentligt betydningsfuldt. Uden en indgående intellektuel belysning af de i programmet opgivne emner vil det være umuligt at skabe grundlag for en virkelig verdensreligion. En verdensreligion kan ikke være bygget på bare dogmer eller facitter, den må hvile på en virkelig kosmisk videnskab. Derfor var det mig en glæde at modtage Deres venlige brev, af hvilket jeg ser, at man i Deres skønne land har sat så store kræfter igang netop for at skabe et sådant grundlag for skabelsen af fred i verden. Det er mig en meget stor glæde at være med til at yde Dem åndelig bistand i denne store og for menneskeheden så vigtige sag.
__________
30. – Det andet punkt.
Betydningsfuldheden af den almægtige videnskab, når den er baseret på den kosmiske sjæl.
Mr. Yonosuko Nakanos egen besvarelse:
Menneskene og alle andre skabninger lever på grund af kræfterne fra solen, månen og jorden. Da mennesket er en miniatureudgave af Kosmos, kaldes det den åndelige herre blandt alle skabninger. Universet, mennesket og alle andre skabelser er levende. Mennesket vil kun finde betydningen af denne verden, når det forstår kosmos.
Størstedelen af menneskene lever et elendigt liv, fordi de ikke ved, hvad tingene betyder, da de ikke har kendskab til Guds videnskab. Derfor krige og ufred.
Jeg håber at bygge den verden, hvor alle vil genfødes efter universets hensigt. Jeg vil overføre himlens sjæl til menneskene ved hjælp af det åndelige univers' aktivitet. Hvis mennesket forstår betydningen af det åndelige univers' sol, vil det forstå, hvad solens åndelige verden er. Når menneskene forstår betydningen af solen, vil det fatte Guds hensigt, der viser sig i solens vidunderligt virkende kraft.
Mennesket af i dag kan ikke akceptere det, da det hindres af dets logik og intelligens. Menneskene skal studere materien; men bør på samme tid studere den åndelige side.
Jeg er i stand til at forudsige et menneskes fremtid, der kendes i den åndelige verden; men jeg profeterer ikke, da der er den fare, at der vil opstå alarmerende rygter mellem mennesker, og de vil bekymre sig.
Det er mit ønske at lede menneskene således, at de finder Guds den almægtiges videnskab og forstår, hvad det er. Det er min hensigt at bygge freden på jorden og at kultivere mennesket, så det får den ånd, der elsker fred i overensstemmelse med princippet for mit komme til denne verden.
Filipineren mr. E. L. Tropas besvarelse:
Betydningen af den almægtige videnskab baseret på den kosmiske sjæl er den, at den sublime sandhed og viden om det sande liv kendes fuldt ud, så vil der opnås et lykkeligere og fredeligere liv på jorden.
Inderen mr. P.V. Athavales besvarelse:
Den almægtige videnskab er en videnskab, der indvier os til kendskabet til den Almægtige. Det er videnskab, fordi den er baseret på erfaring; dens eksperimenter udføres i en indre verden, ikke i den ydre verden.
Tanken om en kosmisk sjæl får os til at tro, at der er et udødeligt, evigt aktivt, altid vagtsomt, guddommeligt element i verden. Det fylder vore hjerter med kærlighed, vore hoveder med uselviskhed og vore hænder med uophørligt arbejde.
Betydningen af den almægtige videnskab baseret på den kosmiske sjæl er tolerance og universel forståelse. Det må beklages, at religion er den eneste videnskab, hvor der ikke er sikkerhed, fordi der ikke undervises i den som videnskab, der bygger på erfaring. Vi finder lighed i deres ytringer, der underviser i religion ud fra erfaring. De er mystikere. Hvis vi virkelig vil afskaffe religiøs snæversynethed, har vi ingen anden udvej end at prædike betydningen af den kosmiske sjæl.
Min besvarelse:
Da det er absolut hovedbetingelse, at en verdensreligion, altså en religion, der skal blive fælles livsfundament for alle mennesker på jorden, må være en videnskab om menneskets psykiske eller sjælelige struktur, være en videnskab om tanke-, begær- og villiefunktionen, så man herigennem kan føre menneskeheden ind på den tanke-, begær- og villiefunktion, der afføder den absolut fuldkomne væremåde, synes jeg, at publikationen af denne kosmiske videnskab er særlig magtpåliggende og føler mig tilskyndet til at foreslå, at dette emne også kommer ind under en indgående drøftelse på verdensreligionskongressen. Det forekommer mig, at en verdensreligion efterhånden må have sine egne universiteter, skoler og læreanstalter. Igennem disse institutioner må den højeste visdom gøres tilgængelig for menneskene som konkret videnskab, som sammenhængende logiske tankerækker eller analyser, der kan efterforskes og kontrolleres i kraft af intelligensen.
Den guddommelige visdom må således overgå fra at være abstrakt til at blive konkret. Som konkret viden vil den ikke kunne undgå efterhånden at blive livsfundamentet for absolut alle mennesker på jorden. I kraft af sin egenskab som videnskabeligt manifesterede kendsgerninger må den tilsidst blive akcepteret af jøder såvelsom af kristne, af buddhister såvelsom af muhammedanere og de under andre religioner forekommende sekter og samfund, hvorved disse vil blive til en enhed, til eet folk, til et i moral og forhold til Gud ligesindet samfund af brødre. Da vil kærligheden til Gud og til næsten være videnskab og dermed selvfølgelig væremåde i det daglige liv. Og verdensreligionen har løst sin opgave.
__________
31. Det tredie punkt.
Forholdet mellem videnskabens fremtid og menneskenes almindelige velfærd.
Mr. Yonosoku Nakanos egen besvarelse:
Universet skabtes af solens, månens og jordens forenede kræfter. Alle væsener er skabt, og de lever på grund af Kosmos' villiekraft. Kernen i dette punkt er, at mennesket skulle kende naturens livskraft og leve sit liv i overensstemmelse med den guddommelige hensigt.
Gud er udødelig, og mennesket fortsætter med at leve som søn af Gud. Solen og månen er uforgængelige, og de sender deres energier ind i menneskets evige liv fra generation til generation. Mennesket handler mod Kosmos' hensigt, fordi det ikke vil skifte sin ånd med Kosmos'.
Private Interesser, ønsket om berømmelse og andre former for griskhed er meget udbredte i øjeblikket. Det skyldes udviklingen af individuel viden og moralen, mennesket har dannet, og også den fremskredne videnskab. Mennesket er blevet en slave af denne materialisme.
Den, der har en følelse af taknemmelighed mod solen, månen og jorden, lever et indviet liv uden nogen fjender, da han har et godt, ædelt og ikke trættekært sind, med andre ord, han føres af troen. Den, der har tro med en følelse af taknemmelighed mod solen, månen og stjernerne, går på den rette vej og undgår onde stier. Og han undervises altid på mange måder, skønt han ikke er klar over det.
I den åndelige verden er denne verden dannet af de forenede kræfter fra solen, månen og jorden. Menneskene har opfundet mange ting ved at udforske den almægtige videnskabs principper. Noget (A. og B. bomben) misbruges, fordi de, der laver dem, ikke tager Guds hensigt i betragtning. Videnskabsmændene er ikke klar over, at verden i dag mangler den åndelige side.
Vore forfædre, der forlod denne verden, lever og udvikler sig dag for dag i den åndelige verden under Guddommens beskyttelse. Guds verden ses af mennesket i forhold til dets evner og dets personlighed. Set fra Guds verden er der hverken godhed eller ondskab, og mennesket lever kun under den guddommelige sandhed og hans magt.
Filipineren mr. E.L. Tropas besvarelse:
Den materialistiske videnskab bringer nogle goder og uendelig mange elendigheder med sig.
Mennesket må forlade sin kunstige levevis og vende tilbage til en naturligere og oprindeligere.
Inderen mr. P.V. Athavales besvarelse:
Videnskaben er på jagt efter sandheden. Mennesket i dag synes, at
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige