Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1955/19 side 9
 
MARTINUS' KURSUS
En lille gruppe af civilingeniører indenfor min sags venner har dannet en afdeling for optagelse af mine foredrag og kosmiske analyser til bånd- og grammofongengivelse. Jeg har derfor besluttet at skabe en fulstændig gennemgang af verdensaltets kosmiske analyser til fordel for denne optagelse. Denne totale gennemgang vil således senere kunne fås på bånd og grammofonplader, ligesom den naturligvis også vil blive overført til bogform. Der bliver derved en enestående lejlighed til, for min sags venner og interesserede, at overvære denne min personlige gennemgang af hele verdensbilledet i alle dets bærende detailler, en lejlighed, der sikkert aldrig mere vil blive gentaget.
Ved at tilslutte Dem denne totale gennemgang af verdensbilledets kosmiske analyser vil det ikke blot være til uvurderlig gavn for Dem selv i studiet af de evige fakta, men det vil også betyde både fysisk og psykisk støtte for mig i denne min store og alvorlige opgave. Deres interesse og sympati for sagen giver mig inspiration, rent bortset fra den økonomiske støtte, den også vil være for sagens gennemførelse. Med Deres interesse og sympati for denne min opgave er De således med til at sikre verden dette fundamentale kulturdokument.
Med venlig hilsen.
Martinus.
Foredrag:
Martinus taler hver søndag kl. 10 i instituttets sal.
MARTINUS KURSUSFOREDRAG
Med denne sæson påbegynder Martinus en række kursus, der tilsammen udgør en total gennemgang af verdensaltets og dermed af livets kosmiske analyser.
1. kursus: Torsdag den 6. og torsdag den 13. oktober kl. 20.00 – 21,45
Emne:
Vejen til selvoplevelse af livets mening.
Logisk tænkning, universets grundtone, den totale frigørelse og suverænitet.
2. kursus: Torsdag den 20. og torsdag den 27. oktober kl. 20,00 – 21,45
Emne:
Tiden, rummet og evigheden.
Skaberen og det skabte.
Det treenige princip.
Det levende væsen.
Jeget og Guddommen.
Pris pr. deltagelse kr. 10,00 pr. kursus.
E.Gerner Larsson:
København: Mandag den 24 oktober kl. 20.
Stockholm: Søndag den 2 oktober og mandag den 3 oktober.
Göteborg – Skara – Sandviken – Malmö – Hälsingborg m.fl. vil få personlig underretning.
Mogens Møller:
Ålborg: Fredag den 30 september, Fredag den 28 oktober Børnebiblioteket, Niels Ebbesensgade kl. 19.30.
Odense: Mandag den 3 oktober, Mandag den 17 oktober
Læseforeningen, Kronprinsensgade kl. 20.
Århus: Tirsdag den 4 oktober
Folkebiblioteket kl. 19.30.
Skive: Onsdag den 5 oktober Henvendelse Th. Andersson, Østerbro 1. 1.
Interesserede i byerne: Esbjerg, Varde, Brørup, Herning, Horsens, Randers, Kolding og Nykøbing F. vil få tilsendt meddelelse om, hvornår det første foredrag i byen afholdes.
Dersom interesserede i byer, hvor der endnu ikke holdes foredrag om Martinus Verdensbillede, skulle ønske en studiekreds oprettet med et månedligt foredrag, bedes man henvende sig til Bureauet på Mariendalsvej eller til Mogens Møller, Ceresvej 3, København V. Tlf. Vester 7947.