Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Martinus:

(fortsat)

Efter et lille besøg hjemme hos lærer Erikur Sigurdsson søndag formiddag iværksatte mine teosofiske venner en biltur i omegnen af Akureyri, hvor jeg fik lejlighed til at tage mange fotos. På turen blev vi inviteret til kaffe hos provsten, hvis kirke jeg også fotograferede. Provsten og provstinden viste sig at være to meget kærlige mennesker, som jeg følte mig meget glad for at være sammen med, og i hvis hyggelige hjem der var rart at være. Da vejret var fint, blev bilturen en ny dejlig oplevelse af Islands ejendommelige terræner. Og jeg blev et nyt uforglemmeligt minde rigere. Om aftenen var jeg på afskedsbesøg hos bagermester Schiøts og fik et sidste dejligt samvær med de to elskelige gamle mennesker. Det var min sidste aften i Akureyri. Næste morgen så jeg, at der var faldet sne på bjærgene om natten, hvilket frembød et meget smukt syn, som jeg fik med på mine billeder. Det var første gang, at jeg har set snefald i juni måned. Herefter kørte mine venner mig ud til flyvepladsen mellem fjældene. Efter en meget hjertelig afsked med dem var jeg lidt efter atter på vingerne. Heroppefra kunne jeg se, at mine venner endnu stod ved deres bil og vinkede op til mig. Jeg vinkede tilbage og sendte disse mennesker, der så kærligt havde modtaget mig, mine kærligste tanker. De havde gjort alt, for at mit budskab kunne komme til så mange mennesker som muligt, rent bortset fra den hjertelighed og omhu, de havde vist mig rent personligt. Jeg havde i dem mødt noget af "den gode jord" for "den sæd, i hvilken alle jordens slægter skal velsignes".

Nu gik turen atter hen over Islands vældige eventyrterræner. Det var dejligt solskin. Og jeg kunne fra min gode vinduesplads behageligt nyde den flyvende kufferts eventyr. Efter en god times flyvning landede vi på Reykjaviks flyveplads. Grundet på en misforståelse med hensyn til tidspunktet for flyvemaskinens landing kom Vignir Andresson en halv timestid for sent til flyvepladsen. Men da havde jeg allerede taget en taxi og var nået frem til min værtindes villa i Sjafnargata 3, og var blevet meget venligt modtaget af hende. Lidt efter nåede Vignir Andresson også hertil, hvorefter vi indtog middagen sammen med min værtinde, fru Haldora Samuelsdatter, i hendes hyggelige hjem. Senere havde jeg besøg af pastor Arelius Nielsen, som har sat sig meget ind i mit arbejde og, som før nævnt, allerede har oversat et par af mine bøger til islandsk. Dette mit første møde med denne forstående og højintellektuelle præst blev et meget behageligt samvær. Han fortalte mig, at han ville tale om mig til biskoppen og anmode ham om at lade mig holde foredrag for Islands præster, der for tiden er samlede til en synode i Reykjavik. Senere på aftenen kørte Vignir Andresson mig en tur i omegnen. Og derefter var atter en dag med rige oplevelser og skønne minder tilendebragt.

Den næste dag, hvilket vil sige den 14. juni, skulle jeg holde foredrag for det teosofiske samfund om min rejse til Østen og vise min film fra denne rejse. Det var særlig optagelserne fra Adyar, det teosofiske verdenshovedkvarter i Sydindien, der interesserede. Men da foredraget først skulle holdes om aftenen, var der lejlighed til at foretage en udflugt om dagen. Vignir Andresson tog derfor venligst min værtinde og mig med på en biltur til Tingvalla, hvor jeg genså det berømte område, som jeg allerede fik lært at kende under mit forrige besøg på Island. Jeg tog billeder og film af de stærkt vulkansk prægede terræner, de lodrette klippeskrænter, Øxaravandfaldet med den mærkelige psykiske atmosfære, den meterdybe hulvej i klipperne, lilleputkirken, søen og sommerhusene etc. Vi havde mad og kaffe med og nød den, dels i fri luft og dels i et smukt og moderne sommerhus, der tilhørte min værtindes datter og svigersøn. Da vejret var fint, blev denne tur til det historiske og minderige sted meget vellykket. Det blev en af den slags dejlige oplevelser, man aldrig glemmer.

Og så er vi nået frem til det tidspunkt om aftenen, jeg skulle holde mit filmsforedrag. Det teosofiske hus i Ingolfsstræti var fyldt til sidste plads (ca. 100 mennesker), og en dejlig stemning fyldte rummet. Denne blev yderligere understreget, da præsidenten for de teosofiske loger på Island, hr. Gretar Fells, holdt en meget kærlig velkomsttale til mig. I denne tale kom han med mange smukke lovord om Kosmos ferieby, som han og hans frue gæstede i sommeren 1952, ligesom han også takkede mig hjerteligt for den venlighed og gæstfrihed, de havde mødt under opholdet her. Herefter holdt jeg mit foredrag og udtrykte hovedlinierne i formålet med min østerlandsrejse. Ligeledes udtrykte jeg koncentratet af mit mentale bidrag til verdensreligionskongressen i Shimizu, Japan. Dernæst kom jeg særligt ind på mit besøg i det teosofiske samfunds verdenshovedkvarter i Adyar, Madras, Sydindien, som for de teosofiske tilhørere naturligvis var af stor interesse. Efter dette foredrag med tilhørende film viste jeg også filmen fra Kosmos ferieby, som de fleste af tilhørerne havde hørt om, men aldrig set. Derefter var jeg gæst hos Gretar Fells og frue, som har et hyggeligt hjem i det teosofiske hus. Her var også et par andre af deres venner til stede. Det blev en meget hyggelig aften og en smuk afslutning på en ny oplevelsesrig dag blandt kærlige mennesker.

Da mine storforedrag eller kursus først kunne begynde den 19. juni, var der et par dagestid til forskelligt, dels til samtaler med mennesker, der ønskede at tale med mig om deres vanskelige problemer, og dels til privatsammenkomster med min missions og sags venner her, ligesom der også blev tid til nogle småudflugter om dagen. Dagen efter mit foredrag i det teosofiske hus var jeg i Vignir Andressons hjem sammen med nogle af de mennesker, der havde deltaget i Vignir Andressons studiekreds over mit arbejde sidste vinter. Her var også pastor Arelius Nielsen til stede. Til stede var også fotograf Simpson og hustru fra Isafjørdur. De var ankommet med flyvemaskine til Reykjavik for at overvære alle mine foredrag. Hr. Simpson har i mange år været stærkt interesseret i mit arbejde og virket stærkt for det i sit hjem på Nordlandet. Han har endog skrevet et par bøger ud fra Livets bog som hovedkilde, ligesom han også har haft studiekreds over åndsvidenskaben. Han er en af min sags gode støtter på Island. Hr. Simpson er en af foregangsmændene for skovplantning. Han har selv et stort areal med beplantninger, der er blevet et mønster for denne art af foretagender på sagaøen. Han er meget anset og påskønnet af den islandske stat. Det blev en meget hyggelig aften, men naturligvis med mange dybtgående spørgsmål til mig fra den intellektuelle kreds af elskelige mennesker, jeg her var sammen med. Vignir Andressons søde og venlige hustru understregede yderligere den dejlige aften med det islandske pragtfulde kaffe- og thebord.

Den næste dag kørte Vignir Andresson hr. Simpson og mig ud til de varme kilder. Det var dejligt at gense de sælsomme naturfænomener og dampindhylle de bjærgsider. Her var virkelig kogende svovlpøle og skoldhede kildevæld. En af de varme kilder, som ingeniørkunsten har bundet og ledet ind i et rør, sendte sin dampstråle på 3000 hestekræfter frit ud i rummet. Dette væld af hestekræfter har denne kilde vistnok nu i 5 år uafbrudt sendt ud i rummet til ingen nytte. Man fortalte mig, at man ikke havde råd til at fuldføre den, så kraften kunne bruges til et eller andet nyttigt formål. Da der var højt solskin, fik jeg lejlighed til at tage gode billeder og film af området. Den kære fru Vignir Andresson havde også her sørget for, at vi havde fået madpakker og kaffe med på turen. Efter at vi havde fuldført denne tur, kom Vignir Andresson ud på aftenen og hentede min værtinde og mig og kørte os op på et meget højt punkt, hvor solen endnu ikke var gået ned, skønt klokken var over 23⁰⁰. Men her i Reykjavik har man ikke total midnatssol. Den er et lille stykke under horisonten, men dog ikke mere end at aftenrøden lyser og funkler over landskabet i midnatstimen. Så her er nattens domæne helt forsvundet. Der er faktisk dag hele døgnet rundt. Men Vignir Andresson og mine øvrige islandske venner havde hemmelige, mystiske planer, som senere blev åbenbaret. De havde i det skjulte bestemt, at jeg ved en given lejlighed skulle se den totale midnatssol kl. 24⁰⁰. Denne vidunderlige oplevelse skal jeg senere komme tilbage til.