Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Der er vel næppe noget område, der volder den almindelige fysiske videnskab større kval end det jordiske menneskes drømmeoplevelser. Uden evne til at give et klart svar på, hvad drømme i virkeligheden er, foretrækker de fleste videnskabsmænd at betegne dem som "tågede, ukontrollable fantasier" og mener dermed at have bragt sig i sikkerhed for ethvert nærgående spørgsmål.

Nuvel! Det er i virkeligheden slet ikke den fysiske videnskabs opgave at besvare den slags spørgsmål. For vore drømme er ikke fysiske realiteter, der kan vejes og måles. Drømme er livsytringer, omend fra et ganske andet plan end det fysiske. Eksisterer der da et sådant plan? Det gør der, men da dette plan unddrager sig enhver form for direkte fysisk kontrol, kan det kun blive tilgængeligt for udforskning af mennesker, som ikke alene har erkendt, at livet er andet og mere end rent fysisk, men som også har udviklet evner, der tillader dem at forske udenfor de af det fysiske plan afstukne grænser.

Dette kunne lyde, som om man skal være det, man i almindelig daglig tale kalder mystiker, for at kunne beskæftige sig med overfysiske problemer. Men det er der slet ikke tale om. Man skal blot i sin mentale udvikling være nået til at forstå, at der er mere mellem himmel og jord, end teleskop, mikroskop samt mål og vægt kan gribe. Man skal kort sagt være nået dertil, at man ikke, fordi man ikke straks kan begribe et problems natur og løsning, øjeblikkeligt forkaster det som "uvidenskabeligt" eller endnu værre: lader som om det slet ikke eksisterer. For er der noget, der eksisterer, så er det vor evne til at drømme. At disse drømme i almindelighed forekommer så kaotiske, at de fleste ganske ignorerer dem, ændrer ikke den kendsgerning, at de repræsenterer brudstykker af realistiske livsoplevelser. Ejheller den kendsgerning, at disse brudstykker gang på gang bliver af et sådant omfang, at de kommer til at udtrykke klare og uigendrivelige beviser for, at det jordiske menneske i en given sjælelig tilstand, nemlig under søvnen, er i stand til både at opleve i "fortid" og "fremtid", ja at det i "drømme" kan opleve hændelser, som ikke alene ikke har fundet sted på det fysiske plan, men som, når de finder sted på dette plan, kan blive af katastrofal betydning, om et sådant menneske ikke igennem sin drøm er blevet advaret om hændelsens mulige forløb.

Hvad er da træthed? Fysisk træthed er udelukkende et resultat af den slidtage på det fysiske nervesystem, der finder sted på grund af det jordiske menneskes voldsomme anvendelse af tilværelsens tyngde- eller eksplosionsenergi. Træthed er mikroskopisk smerte, er virkningerne af de tusindfoldige sår og rifter i vore nervers "kød", der langsomt fører til en "lammelse" af dette "kød". Det er denne "lammelse", vi har givet navnet "træthed". Da vore nerver imidlertid er "ledninger" for vore sjælelige eller åndelige kræfter, altså for tankeenergierne, er det givet, at der dagligt må komme et punkt, hvor de idelige eksplosioner fører til en sådan grad af nerveflosning, en sådan grad af sønderlemning, at "ledningerne" bliver ubrugelige og må "repareres". Når denne tilstand indtræder, bliver vi "søvnige", og på et givet tidspunkt bliver det os helt umuligt at forblive vågen, dagsbevidst på det fysiske plan. "Lammelsen" eller "søvnigheden" kulminerer, og vi taber vor bevidsthed. Vi er "faldet i søvn".

I samme øjeblik vi er faldet i søvn, ophører tankestrømmen igennem de slidte nerver eller nedsættes til et sådant minimum, at en helbredelse af de ødelagte ledninger kan begynde. Forløber vor søvn normalt, vil vore nerver og vor hjerne efter nogle timers forløb være helbredte, og vi vågner da "udhvilede", hvilket vil sige med "totalt reparerede" ledninger, klar til påny at opleve livet i sin fulde udstrækning på det fysiske plan.

Men, som allerede nævnt, kan Jeg'et ikke blive træt. Medens det fysiske legeme under søvnen bliver helbredet for virkningen af de tusindfoldige mikroeksplosioner, som den stærke anvendelse af tyngdeenergien har afstedkommet, har det jordiske menneske oplevet en tilværelse på et helt andet, et rent åndeligt plan. Dette plan er ikke mindre virkeligt end det fysiske. Men for at kunne opleve på det, kræves der en vis åndelig udvikling. Denne udvikling har det almindelige dyr kun i et ganske ringe omfang, idet dets vågne liv på det fysiske plan er betinget af en total udfoldelse af dræbende eller eksplosive energier. Anderledes derimod med det jordiske menneske. Her står vi overfor en skala af livsudfoldelse, der strækker sig fra dyrisk primitivitet og helt frem til en så høj grad af kontakt med tilværelsens højintellektuelle kræfter, at mange mennesker i virkeligheden lever mere åndeligt end fysisk. Og her er det, at drømmeoplevelserne kan blive så koncentrerede, at de kan bryde igennem og dermed afsløre, at det jordiske menneske har to former for "vågentilværelse", en fysisk og en psykisk eller åndelig. Årsagen til dette forhold er det ganske enkle, at efterhånden som det jordiske menneske får større og større kontrol over sit eget sind, anvender det mindre og mindre portioner tyngde- eller eksplosionsenergi i sin tænkning, hvad der uundgåeligt fører til, at dets nervesystem bliver mindre og mindre ødelagt af dets oplevelser på det fysiske plan. Det udviklede menneske er hverken "hidsigt", "opfarende", "irriteret" eller "rasende". Det er "mildt", "sagtmodigt", "ydmygt", "langmodigt", "forstående" og "tilgivende" – altsammen sjælstilstande der virker bevarende på dets nervesystem, hvad der igen muliggør en langt større oplevelsesevne på de åndelige planer. Da de her nævnte sjælstilstande er aldeles uafhængige af fysiske eksaminer eller af fysisk position i det hele taget, er det her let at se, hvorfor de mange psykiske oplevelser hyppigst forekommer hos ganske almindelige mennesker, for hvem hjertensgodhed og praktisk næstekærlighed er blevet selvfølgelige mål og dermed efterhånden medfødte egenskaber. Og det er da også blandt "ganske almindelige mennesker", at de oplevelser finder sted, som medfølgende bilag giver udtryk for. Hos disse mennesker er der ofte en fremragende kontakt mellem de to former for "vågentilværelser", som ethvert jordisk menneske oplever indenfor et døgns fireogtyve timer. Grænselinien mellem den fysiske "dagsbevidsthed" og den psykiske "natbevidsthed" er her ikke så "tæt", som den er hos dyr og de mennesker, for hvem vrede had, hævn og hidsighed i den daglige livsoplevelse er så almindelig, at deres nervesystem ustandseligt flås i laser og pjalter.

Da den her beskrevne eller antydede grænselinie mellem de to bevidsthedstilstande hos det udviklede menneske bliver mindre tæt end hos det primitive menneske, kan det ske, at oplevelser, som ellers er hjemmehørende i den psykiske tilstand eller i natbevidsthedsområdet, trænger igennem det "tæppe", der adskiller disse to oplevelsestilstande. Denne gennemtrængning til dagsbevidsthedsområdet er det, vi har givet navnet "drømme". I almindelighed fornemmes denne gennemtrængningsproces kaotisk og forvirrende og tillægges ikke større betydning eller værdi. Det skal den heller ikke. Det er ikke livets mening, at disse to oplevelsesformer, der i deres natur og hensigt er meget forskellige, skal blandes sammen. Men det kan altså ske, at de antager en meget konkret form, som påtrykker sig dagsbevidstheden så stærkt, at den drømmende ved sin opvågning har en uudslettelig erindring om det passerede, en erindring det ikke kan slippe, og som så ofte senere hen viser sig at være et "varsel", der forhindrer det i at komme til at opleve en katastrofe. De i vedlagte bilag gengivne indslag fra natbevidsthedsområdet, er kun et ganske tilfældigt uddrag af de utalte tusinder af beretninger, der årligt fremkommer jorden over. De er kun medtaget for at demonstrere, at der ikke her er tale om "ukontrollable fantasier". Enhver af korrespondanceafdelingens læsere vil være i stand til at supplere disse få beretninger med andre og måske mere betydningsfulde. Når vi har v algt disse eksempler, er det kun for at vise, at det, vi på det fysiske plan kalder "tid", ikke er noget absolut, og at det levende væsen er hævet over dette begreb i den forstand, at det i en given situation kan opleve ting, der på det fysiske plan i så høj en grad hører fremtiden til, at selv tyve år her ingen rolle spiller. Når dette er tilfældet, vil det i virkeligheden sige, at det, vi her kalder "fremtid", er "nutid" et andet sted eller på et andet plan. Men når dette er tilfældet, bliver der dyb og alvorlig betydning bag ordene, "som du sår, skal du høste". Begrebet "tilfældighed" afløses her af plan eller kosmisk orden.

Omend det er fristende af fortsætte disse betragtninger, vil vi slutte med at citere Martinus, der i kapitlet om "Jeg'ets evige kraftkilder" (Livets Bog II. Side 378) giver en udtømmende analyse af det her berørte problem. Martinus skriver her bl.a.: ""Drømme" er således virkelige tankereaktioner i individets bevidsthed. Men da tankereaktioner igen er det samme som "oplevelser", bliver "drømme" identiske med realistiske oplevelser.

Men da de adskiller sig fra de almindelige fysiske oplevelser derved, at de ikke således som disse, finder sted gennem de fysiske øjne, øren, hænder, fødder, eller øvrige dele af det fysiske legeme, idet dette med undtagelse af de livsbetingende automatfunktioner, såsom blodomløb og åndedræt, er sat ud af funktion, bliver de indtil en vis grad opfattet som uvirkelige af det jordiske menneske, i særdeleshed da de jo ikke er underkastet nævnte væsens bevidste villiekontrol, men fremtræder som tilsyneladende tilfældigheder, der kan udløse sig i de mest uventede tilfælde. "Drømme" gør det således til kendsgerning, at der eksisterer to slags realistiske former for "vågen" tilstand, nemlig, en vågen dagsbevidst oplevelsesform igennem de fysiske sanser, og en i virkeligheden ligeså "vågen" oplevelsesform i en tilstand, hvor de fysiske sanser er sat ud af funktion. Begge oplevelsesformer opleves af individet som tankefunktion og er lige realistiske. Væsenet "ser" i drømme landskaber, byer og mennesker, dyr, blomster, materier eller stoffer, det "ser" sorger, ulykker, lemlæstelser og lidelser, lykke og glæde ligeså virkeligt som i den vågne fysiske bevidsthed. Ja, det kan, sålænge det er i drømmetilstand, absolut ikke afgøre, hvilken af de to tilværelsesformer det befinder sig i. Fra sin "drømmetilværelse" får individet efterladt sig ligeså realistiske erindringer om "grønne skove", "enge", "marker", "dyr" og "mennesker", "sorger" og "glæder" som efter den vågne fysiske tilværelse. Dog er der visse ting, der undertiden afslører, at individet i "drømmetilværelsen ikke i så høj grad er underkastet tyngdeloven som i den fysiske tilværelse. Der afslører sig her en langt mere frigjort tilstand end den, det jordiske væsen er underkastet i sin oplevelsestilstand igennem det fysiske legeme. Her kan man f.eks. opleve at "svæve" frem gennem rummet, ligesom man også undertiden kan opleve en rent "kropslig" forvandling på sin tankes bud. Man kan opleve sig selv som b arn, som ung eller gammel alt efter sin villieindstilling. Man er heller ikke i den grad stedbunden som i den fysiske oplevelsesform. Der er således mange oplevelser her, der er ganske afvigende fra, hvad man kan opleve i den vågne fysiske tilværelse.

Drømmen gør det altså til kendsgerning, at der eksisterer en hel anden oplevelsesform end den fysiske, og dermed en hel anden verden end den rent materielle. Det jordiske væsen lever således i to verdener."

– – – – – – – – – – –

Og må vi så til slut bringe Dem vor kærligste tak for de mange dejlige jule- og nytårsønsker, som ved den nu overståede højtid strømmede ind til os!!! Det er med årene aldeles umuligt at besvare dem, men De skal vide, at alle disse hjertevarme breve udgør en vidunderlig inspirationskilde for os alle, og også, at vi i rigeste mål gengælder de kærlige tanker og ønsker, der blev sendt os! Hjertelig tak og kærlig hilsen fra Martinus og samtlige medarbejdere!