Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Den guddommelige verdens beboere er således ikke længere aktive eller nyskabende. Denne side ved livet er for disse væseners vedkommende standset på samme måde, som udviklingen standser med den modne frugt. Dog har det levende væsen endnu så megen magt over tyngde- og følelsesenergien, at det fremdeles kan binde disse ydre kræfter og derigennem nyde sit kolossale overblik over samtlige de materieller verdener indenfor det kosmiske spiralkredsløb, hvis kulmination det selv er. Takket være dette overblik er det i stand til at iagttage samtlige tankemodellers tilsynekomst og udvikling helt tilbage fra de første fysiske tilstande. Den guddommelige verdens beboer er således i stand til at iagttage samtlige medvæseners udvikling igennem alle rigerne, og det er derudover også i stand til på basis af den nu stærkt udviklede hukommelse at iagttage sin egen udvikling igennem de samme riger. Det kan således i en rent ydre form genopleve hele denne lange vandring fra dens første spæde begyndelse i planteriget og frem igennem samtlige tilværelsesplaner. Det vil kunne se sine kampe og følge både nederlag og sejre. Det kan iagttage sine utallige fødsler og tilsvarende utallige dødslejer, såvel som det kan se og iagttage alle de legemer, det har slidt op under denne vældige udviklingsrejse. Det ser sine b arndomme, ungdomme, manddomme og alderdomme, sine selvmord og sine myrderier, såvel som det også ser de situationer, hvor det langsomt erobrede magten over de kræfter i dets eget sind, der bandt det til lave og mørke livsformer. Det kan kort sagt genopleve hele sin udvikling fra mentalt lys til mentalt mørke og tilbage til lyset igen. Det kan iagttage hele den hærskare af væsener, som har været dets ægtefæller og dets afkom, ja alt, hvad det overhovedet har været i berøring med. Det er en umådelig verden, det således har adgang til at opleve i form af et fuldbyrdet spiralkredsløb, ja, det er i virkeligheden intet mindre end selve universet, som her åbner sig for det i hele sin vidunderlige udstrækning. Alt livet vedrørende eksisterer jo i ethvert kosmisk spiralkredsløb, men det er kun væsenet i den guddommelige verden, der takket være sin kulminerende intuition har evne til at forbinde sig med Guddommen og se ham i alt og overalt og derved fremtræde med en bevidsthed, i hvilken der ikke findes noget udenfor.

Den guddommelige verdens beboere er således i virkeligheden bærere af en guddommelig alvidenhed, de er bærer af Guddommens egen bevidsthed, de er intet mindre end Guddommens højeste sanseorganer. De er, udtrykt med bibelens ord, den "Guds ånd", som svævede "over vandene". Disse væsener, der behersker både fortid, nutid og fremtid indenfor den kosmiske spiral i levende, færdigt og modnet idemateriale, kan overskygge alle andre levende væsener indenfor denne spiral med deres lysende guddomsbevidsthed. Igennem disse andre væseners aktivitet og livslyst bliver dette idemateriale omplantet i materiens verden, bliver til handling, til skabelse og dermed til oplevelse og skæbne i spiralens øvrige riger eller tilværelsesplaner. Alt, hvad vi således møder på vor livsvej af guddommeligt og inspirerende idemateriale, det være sig i det, vi kalder lysets, eller det, vi kalder mørkets tjeneste, stammer fra denne guddommelige verden og dens beboere. De er vor udviklingsspirals "ældste". De er i deres natur fuldt bevidste gudesønner og lever i evigheden eller i eksistensen udenfor tid og rum.

Da det levende væsen i den guddommelige verden befinder sig på selve den ydre livsoplevelses kulminerende højder og der, i bevidst samarbejde eller forening med sine øvrige medvæsener, udgør de guddommelige redskaber, igennem hvilke alle former og al kultur bliver til på underliggende tilværelsesplaner, samtidig med at det i denne ydre materie har adgang til at iagttage enhver nok så lille detaille i sit eget livsoplevelsespanorama, vil der kun være een ting tilbage for det at opleve: kulminationen af dets egen indre verden.