Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Lad mig begynde dette brev med en undskyldning for, at korrespondancebrevene for tiden er kommet ind i en uregelmæssig rytme! Jeg har virkelig haft den bedste vilje til at passe denne side af mit arbejde korrekt, men min tid er i øjeblikket så belagt, at jeg på det skriftlige område er kommet så temmelig håbløst bagefter. Nå, jeg regner nu med Deres tilgivelse, eftersom De sikkert forstår, at min efterladenhed ikke har rod i privat ferie, men derimod i den kendsgerning at vi i øjeblikket "kører med topbelastning". Udtrykket er moderne, men dækker i virkeligheden fortræffeligt. For aldrig har vi haft et sådant tryk på heroppe. Hver en seng, ja hver en reserveseng, om det så er alle vore barnesenge, er de belagt, og alligevel har vi måttet sige nej i et omfang, vi aldrig før har kendt.

Er sæsonen i år således den største, vi har kendt, er travlheden det ikke mindre. Dagene flyver heroppe, og vejret har jo i år været betydeligt tåleligere end ifjor, hvad der unægtelig gør vort eget liv lettere. Livet i feriebyen har et helt internationalt strøg for tiden. Vi har gæster fra Sverige, Norge, Island og Tyskland og ellers fra vort eget lands forskelligste dele. Overalt møder man leende og glade mennesker – og et utal af dejlige unger. Det sidste kan jeg ikke selv stå for. Jeg synes, at tilstedeværelsen af alle disse små fyre er et af vort arbejdes største håb. De lever her i en atmosfære af glæde og tryghed, der uundgåeligt sætter sit spor. Vi har således fornylig haft to små svenske knægte, der satte kulør på livet heroppe i et omfang, der ellers ikke er svensk! Da de vendte hjem til Sverige, beskrev de feriebyen for deres skolelærer i så begejstrede vendinger, at han omgående bestilte plads herovre. En lille ting måske – men dog med mulighed for store konsekvenser. I det hele taget kommer her mange fra vort store naboland. Martinus navn har en god klang i Sverige, og vi må hele tiden være forberedt på overraskelser derfra.

Med hensyn til det åndelige liv heroppe, ja, så kan jeg roligt sige, at heller ikke det bliver forsømt. Der er adgang til syv foredrag indenfor ugens fem første dage, hvilket vil sige fire mere end de tidligere år. Og alle er de besøgt i et omfang, der viser, at det stadigvæk er hungeren efter åndelig indsigt, der er den dybeste årsag til flertallets besøg heroppe. Hvor i Danmark findes en sommerskole af tilsvarende art? Ingen steder! At undervisningen med tiden både kan og skal udvides er en selvfølge, men foreløbig må det siges, at vi nu er inde i en udvikling, der overalt fornemmes som tilfredsstillende,

Feriebyens rent fysiske vækst er i år et kapitel for sig, hvad man vil forstå, når jeg nævner, at den inden dette års udgang er blevet udvidet med syv dejlige bungalows, ja måske flere. Men disse syv er i hvert fald i øjeblikket enten opført eller under opførelse. Føjer man til dette travle virke bygningen af en bro over den kanal, der hidtil har adskilt de respektive "byafdelinger" fra hverandre, får man et godt billede af den vækst, Kosmos Ferieby for tiden er inde i. Morsomt nok omgås både svenskere og islændinge med tanken om at bygge et specielt svensk og islandsk hus, som så skulle være til rådighed for deres landsmænd. Hvorvidt denne tanke kan realiseres, er det vel for tidligt at udtale sig om, men alene dens fødsel fortæller en hel del om den begejstring, feriebyen har udløst hos vore udenlandske venner.

Med hensyn til bygningen af den omtalte bro over kanalen kommer den faktisk mere apropos, end selv grundejerforeningens bestyrelse kunne ane. Skabelsen af den såkaldte "fri hastighed" har pludselig stillet os overfor den kendsgerning, at adskillige automobilister jager igennem vort område med en sådan fart, at det føles som en stor tryghed og lettelse, at børnene heroppe nu ikke behøver at skulle ud på landevejen for at komme fra den ene afdeling til den anden. Rent bortset herfra bliver den til stor glæde for alle foredragssøgende, idet den i forholdet til foredragssalen og bibliotheket simpelthen er "hovedvej nr. 1" indenfor feriebyens område.

Som De måske af de forskellige artikler og interview i dagbladene har set, kæmper vi energisk for, at feriebyen skulle kunne finde anvendelse udover den periode, vi selv anvender den. Det har hele tiden været vort store ønske, at denne efterhånden så smukke og praktiske by, kunne blive til glæde for mennesker i den såkaldte for- og eftersæson eller den periode, hvor børnenes skolegang hindrer så mange i at holde ferie. Hvorvidt disse planer kan realiseres, er det endnu for tidligt at udtale sig om. Vi har haft mange henvendelser fra forskellig side, men de lider alle af en mere eller mindre udtalt "slagside". I nogle tilfælde vil man have feriebyen hele året, og i andre vil man have lov til at beslaglægge noget af den. Disse krav kan vi ikke honorere. Vi ønsker ikke noget som helst indgreb i de perioder, vi selv skal anvende den. Imidlertid ser det nu ud som om forhandlinger, der er i gang med aldersrenteforeningerne i København og på Frederiksberg, har en mulighed for at kunne lykkes. Begge disse sammenslutninger er uhyre interesseret i, at deres medlemmer kan komme herop, og der er, såvidt vi har forstået, stor interesse indenfor medlemmernes række om, at forhandlingerne må lykkes. Lykkes det at nå et positivt resultat, vil æren herfor i første række tilkomme kommunelæge på Frederiksberg dr. Harpøth, som er meget stærkt interesseret i planens realisation. Men, som antydet, er der endnu vanskeligheder at overvinde, så det er for tidligt at udtale sig definitivt om resultatet.

Ihvad der nu end sker, så er det en kendsgerning, at vi idag disponerer over en ferieby, der fra alle sider fremhæves som ideel. Rammes byggeriet heroppe ikke af nye restriktioner, vil den dag ikke være altfor fjern, hvor hver eneste grund indenfor feriebyens nuværende område er bebygget. Men da vi på de fleste sider er omgivet af arealer, der kan erhverves, vil udvidelser ikke støde på uovervindelige hindringer. Kosmos feriebys fremtid tegner sig således lyst. I en af Danmarks skønneste egne ligger den og lyser som et udtryk for, at også mennesker af ånd, når de står sammen, kan skabe sig fysiske områder, hvor de tanker og idealer, der af så mange anses for at være utopiske og livsfjerne, kan få lejlighed til at demonstrere deres virkelige natur som livsnære, realisable og livsbefrugtende. For nitten år siden studsede egnens beboere over de mærkelige mennesker, der kom og slog sig ned iblandt dem. Tåbelige rygter kom i omløb, rygter, som tiden stilfærdigt aflivede. Idag omfattes vort virke her med respekt. Gennem vor uafbrudte skabelse, der hele tiden har sigtet imod et stort mål, er Martinus navn og tanker blevet kendt af utallige mennesker, der ellers næppe ville have mødt vort fælles arbejde for de sandheder, der blev klippen under vor egen tilværelse. Idag er vi ikke mærkelige mere, vi er akcepteret, og vi møder overalt heroppe en stadig voksende sympati for vor livsførelse og livsindstilling. At dette er nået, er i sig selv en bedrift, vi alle kan være stolte af og taknemmelige for, thi det udgør et ikke ringe bevis for værdien af Livets Bogs evigt urokkelige og evigt inspirerende analyser.

Med kærlig hilsen fra Martinus og samtlige medarbejdere!

P.S. Vi gør samtidig opmærksom på, at Martinus taler i feriebyens foredragssal førstkommende søndag kl. 14.