Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1952/25 side 6
<<  23:38  >>
ÅNDSVIDENSKAB FOR HVERMAND
Af Erik Gerner Larsson
(fortsat)
videnskab er og kan kun være en videnskab om tingenes rent materielle natur, medens den sidstnævnte er en videnskab om de samme tings åndelige side eller natur. En sammenblanding af dette forhold vil altid være uheldigt og vil, om det bliver diskussionsemne, så godt som altid skabe netop de konflikter, enhver åndsforsker bør undgå.
Vi har dernæst beskæftiget os med Jeg'et i det levende væsen og søgt at danne os et første billede af vor bevidstheds kosmiske struktur, idet vi ved hjælp af den indirekte sansemetode trængte ind i den del af vort væsen, som er utilgængelig for direkte sansning. Vi lærte således de tre X'er at kende og fandt derigennem vej til det levende væsens to sanseområder: det højpsykiske og det lavpsykiske sanseområde. Desuden måtte vi erkende, at alle levende væseners liv er målsøgende, og at vor egen tilværelse som intellektuelt menneske udelukkende koncentrerer sig i en "ransagning af Guds veje". Under denne vor undersøgelse mødte vi for første gang begreberne: sanseevnen ovenfra og sanseevnen nedenfra.
Dernæst trængte vi ind i overbevidsthedsområdet og lærte vor dagsbevidstheds virkelige struktur at kende. Vi mødte begreberne begærledet vilje og viljeledet begær, samt fik et dybtgående indblik i vore evner eller talenters tilblivelsesproces. Dernæst lærte vi tilværelsens syv kosmiske grundkræfter eller grundenergier at kende og fik et første indblik i de enkelte grundenergiers gennemtrængningsevne. Desuden fik vi en førsteorientering i begrebet: en kosmisk udviklingsspiral, hvor vi så, at alt er kredsløb indeni kredsløb, og endelig mødte vi for alvor begrebet: kosmisk kemi og dermed den lov, der udgør selve grundlaget for vort universelle liv, nemlig loven for stoffernes reaktion. Selvom adskillige af de her berørte problemer kun er blevet overfladisk berørt, har det været nødvendigt at give en førsteorientering i dem, for at vi for alvor kan fordybe os i det efterfølgende problem, der på så mange områder både vil bekræfte det allerede sagte samtidigt med, at det vil flytte vor bevidstheds grænsepæle ind i områder, kun de færreste er vidende om eksisterer. Da det ikke er vor opgave at jage igennem de kosmiske problemer for hurtigst muligt at få et i virkeligheden værdiløst overblik, men tværtimod at give os god tid og nøje undersøge det vi møder, både i relation til vore egne selvoplevede erfaringer og til den viden, vi ad anden vej kan komme i besiddelse af, må den studerende ikke lade sig trætte eller irritere af tilsyneladende gentagelser. En nøje undersøgelse vil nemlig altid afsløre, at disse gentagelser i ethvert tilfælde kommer i nye forbindelser og udelukkende fremkommer for at underbygge det allerede beskrevne endnu mere. Hensigten med dette kursus er, og det bør ikke et øjeblik glemmes, ene den, at skabe en "klippe" i den studerendes sind. Ingen af de i dette kursus berørte problemer har det mindste med "hjernespind" at gøre. Hver for sig udgør de dele af det liv, vi alle står midt i, og som vi alle nærer en dyb længsel efter at forstå. Livet er vor eneste virkelige modstander. Jo mere vi lærer om det, desto bedre er vi beskyttede imod det, hvilket vil sige, at desto bedre formår vi at konsolidere vor egen indre lykke og harmoni. Jager vi frem igennem det stof, vi her har sat os for at undersøge, risikerer vi blot at overse netop de detaljer, vi på et senere tidspunkt kommer til at mangle for vor fulde forståelse af de problemer, vi der stilles overfor, – og den risiko bør vi ikke løbe.
Guddommen som kosmisk kemiker.
Da "Guds ånd" er i alt og overalt, vil det i virkeligheden sige, at det, vi kalder "livet", og som består af alt, hvad vi både fysisk og psykisk er i berøring med, er "Guds bevidsthed". Vi er her i vesten alle blevet opdraget i den tro, at i denne universelle bevidsthed "lever, røres og er" vi, hvad der i virkeligheden vil sige det samme som, at alt hvad vi er i berøring med, er en virkning af den kosmiske kemiker, vi har givet navnet "Gud". Som man kun kan lære os at kende igennem vor måde at reagere på og igennem den måde, vi blander vore tanker på, kan vi også kun lære Guddommens inderste natur og væsen at kende igennem en efterforskning af hans tankeblandingsprocesser. Afslører disse tankeblandingsprocesser blot på eet eneste område åbenlys uretfærdighed eller bevidst ondskab, er vi i vor fulde ret til at stille et spørgsmålstegn bag påstanden om Guddommens natur som alvis og alkærlig. Men det gør de ikke. En tilbundsgående undersøgelse af samtlige de situationer, hvor dette forhold tilsyneladende gør sig gældende, vil altid afsløre de store vises påstande om, at "end ikke en fugl falder til jorden, uden at det er Guds vilje", og at "alting tjener den til gode, der elsker Gud". Den "ransagning af Guds veje", som mange troende frygter og ofte opfatter som direkte blasfemisk, afslører altid, at disse "veje" meget vel tør tåle en "ransagning", ja yderligere at denne ransagning mindre end at skade netop afslører den guddommelige plan og hensigt, der eksisterer bag enhver nok så lille og ubetydelig foreteelse i livet. Hvor den religiøse tro altfor ofte gør Guddommen til noget fjernt, ophøjet og ubegribeligt, bringer åndsvidenskaben ham ind i vort liv som netop det fortrolige og varmende element, der fik en Jesus af Nazareth til for første gang i verdenshistorien at kalde ham ved det skønne ord: Fader!
  >>