Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Påny har vi nu passeret midsommer. Umærkeligt begynder dagene igen at aftage i længde. Et kredsløb er fuldbyrdet, et nyt begyndt. Men før sensommerens skyer begynder at jage henover himmelen, skal vi nu opleve sommeren i al dens skønhed. Jeg ved, at mange sukker efter den og frygter for, at den skal blive borte i år. Det gør den ikke, vær vis på det! For os, som lever heroppe fra det tidlige forår til de lange aftener igen er begyndt, er der hvert år noget vist vemodigt i dette, at mennesker kommer her og må opleve, at alle deres feriedage går med gråvejr. Vi ved, at hver eneste, der kommer her, længes efter en ferie, hvor varmen dirrer i luften, og hvor det meste af tiden kan tilbringes ude i Kattegats rene, klare vand. Men forestil Dem, om det virkelig var sådan. Prøv at tænke Dem en tørkeperiode på blot fire uger! Nej, trods det hidtil dårlige vejr, må man vist alligevel tage sin fornuft fangen og for sig selv indrømme, at det sikkert er ganske udmærket, at vi endnu ikke er nået til at bestemme over vejret også! Det er gået os galt nok på de områder, vi har fået magten over!

Imidlertid har selv et fugtigt forår sin store charme, hvis man vil se den. Klint har næppe noget år været så skønt som i dette forår. Alting gror nu, så det er en fryd, og tusinder af vellugtende roser har i de sidste fjorten dage fået enhver af vore gæster til at standse op og stå stille og snuse denne duftfyldte, rene luft i sig. Gradvist forandrer denne egn nu helt udseende. Da vi kom, var der kun ganske få og meget små forkrøblede træer. Nu derimod rækker graner og fyr sig mod himlen, hvor vi så end ser hen. Ti år til og ingen, der ikke selv har oplevet det, vil kunne forstå, at mennesker engang sagde til os: "Hvad vil De oppe i den ødemark!"

Klint er smuk nu, og vi er glade derfor. Overalt har flittige hænder været i funktion, og når vi nu i næste uge er i fuld gang på alle områder, ved jeg, at et nyt skønt minde vil blive født i mange menneskers sind. Årenes gang mærkes, og selv på Klintsøgaard har vi nu den store glæde at se gæster, der slet ikke kan tænke sig at holde ferie andre steder. Jeg er udmærket klar over, at en og anden kan synes, at det er "meget godt med den ferieby, men der er nu også dejligt andre steder!" Det er der, det vil jeg gerne være den første til at indrømme. Men der er noget her, der ikke findes andre steder end på Mariendalsvej i sagens centrum, og det er den specielle hensigt, der hele vejen igennem har været med denne skabelse. Det havde været så let at lade være, så fristende let, fordi Martinus og jeg da havde kunnet tilbringe vore somre som "privatpersoner", spændt fra og holdt ferie. Men det havde ikke været nogen særlig god løsning for ps. Vi ønsker begge at hjælpe flest mulig til en højere viden om livet, og her har vi en vidunderlig mulighed for at få dette ønske opfyldt. Jeg ved også, at adskillige mener, at de byrder og forpligtelser, vi her har, alle de vanskeligheder, som disse år nødvendigvis må give os, ikke står i noget rimeligt forhold til den korte tid, feriebyen kan bruges. Også det synspunkt forstår jeg udmærket, men for der er et meget stort "men" i denne forbindelse, og det er, at selvom byrderne ofte har været sviende tunge, har det, denne plet har skænket såmange, så rigelig været sliddet værd. Vi er mange nu, og vi bliver hastigt flere. Hvis man ikke kunne se en ende på sine bekymringer, kunne der være grund til at overveje at give op. Men denne grund eksisterer ikke. Ved fortsat sammenhold når vi igennem, og den dag behøver ikke at være altfor fjern, hvor vi kan meddele, at der nu er balance i tallene. Men for at dette kan nås, må vi alle bruge denne skønne by. Den er ikke mere vor, end den er Deres! For mig at se kritiseres den skarpest af de, der aldrig har været her, og det er et godt tegn! For den kritik er b are gold "mavepine", og den går over. Nej, den der blot een gang fandt "melodien" her, komm er uvægerligt til at elske denne plet, og vi er mange nu, der har fundet den, og er villige til at ofre slet ikke så lidt for at bevare den, at andre også kan få en chance for at få netop den oplevelse!

Uanset det dårlige vejr i øjeblikket, tegner sæsonen vældig fint. Om nogle ganske få døgn står Martinus påny på talerstolen heroppe, og dermed begynder den åndelige puls bag det altsammen her påny at banke livligt. Tanker fødes, som senere vil sætte frugt og skabe stor lykke i sind, der ellers ville leve under forpinthedens og livsledens tryk, – – – kan man ofre sit liv for noget bedre?

Med kærlig hilsen fra Martinus og