Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1951/23 side 4
Spørgsmål indsendt til denne rubrik besvares i den indsendte rækkefølge, dog kun forsåvidt besvarelsen må anses for at have almen interesse. Offentliggørelsen af de givne svar i aviser, tidsskrifter o.l. må kun finde sted efter indhentet tilladelse.
 
Spørgsmål 27.
Hvad forstår man ved tids- og rumdimensionel sansning, og eksisterer der en sansning, som ikke er tids- og rumdimensionel? –
Svar:
Ved tids- og rumdimensionel sansning forstås den daglige direkte fysiske eller materielle sansning. Alle detailler, vi her oplever, repræsenterer rum, hvilket vil sige: de indtager plads, og ligeledes udtrykker de tid, der er det samme som alder. Hvem og hvad, vi igennem den direkte fysiske sansning erkender, indtager således både plads og alder. Alle sanseobjekterne her har alle uden undtagelse begyndelse og afslutning. Alle facitter, der baseres på denne form for sansning, giver os ikke direkte nogen som helst oplysning om andet, end hvad der repræsenterer plads og alder. Men da alt, hvad der repræsenterer plads og alder eller rum og tid som nævnt er begyndelse og afslutning underkastet og således er forgængeligt, kan man igennem den tids- og rumdimensionelle sansning kun sanse alt, hvad der er forgængeligt. Denne form for sansning og dens resultater bliver derfor også udtrykt som "Materialisme". Og mennesker, der kun kan sanse med denne form for sansning, vil derfor være at udtrykke som "Materialister", hvilket vil sige: de benægter alle de evige facitter såsom det levende væsens udødelighed, verdensaltets retfærdighed eller kærlighed og eksistensen af et evigt ophav hertil, et Forsyn, en Guddom eller Alfader.
Ligeså vil det også være totalt umuligt direkte gennem den materialistiske eller fysiske sansning at opleve virkeligheden bag de evige ord: "Alt er saare godt" – "Det et Menneske saar, skal det høste" – "Uden nogen bliver født paany af Vand og Aand, kan han ikke Komme ind i Guds Rige" – "Salige er de rene af Hjertet; thi de skulle se Gud" – "Du skal elske din Næste som dig selv, det er al Lovens Fylde" etc. Den direkte materialistiske sansning viser intet som helst af sådanne facitter, tværtimod. Den viser netop i allerhøjeste grad dødelighed, forgængelighed, uretfærdighed. Ja, gør den det ikke næsten til en kendsgerning, at alt er tilfældighed. Denne materialistiske sansning giver ingen som helst oplysning om moral ud over dette, at enhver er sig selv nærmest. Den, der ikke kan værge sig i livet, den, der ikke er den fysisk stærkeste, må bukke under. Og således bliver det en mørkets og dødens håbløs verden, der direkte sanses igennem den rent materialistiske sansning.
Men efterhånden som mennesket udvikler sig i højere intellektuel human retning, bliver det umuligt for det at acceptere, at dette håbløse mørkets og dødens verdenspanorama skulle være livsmysteriets endelige løsning. Og med denne indstilling og udvikling begynder der at åbne sig en hel ny sansehorisont bag den fysisk, materialistiske. Det er i denne sansehorisont, at de evige facitter og dermed det fuldkomne verdensbillede opleves. Det er denne oplevelse, der udgør "Kosmisk Bevidsthed", og som i Bibelen er nævnt som "Talsmanden den hellige Aand", igennem hvilken menneskeheden skal komme til den fuldkomne erkendelse af den over tid og rum eksisterende evige sandhed.
 
Vi skal i næste brev besvare spørgsmålet:
Hvordan oplever man igennem en ikke-tids- og rumdimensionel sansning?