Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

De kender sikkert alle Mogens Lorentzens berømte: "Saa gik den Maaned!" – en Sætning jeg i høj Grad har Lyst til at bruge om den nys svundne Juli. Jeg har oplevet mange Somre ved Klint, men ingen Mage til den, vi i Øjeblikket befinder os i. De husker maaske mine Hjertesuk de sidste Somre over, at vi ikke havde Plads nok heroppe. Hvert Rum maatte vi benytte for at huse vore Venner, og alligevel rakte det ikke. Med Købet af Klintsøgaard og den lynhurtige Indretning af over 70 dejlige Værelser mente jeg ærlig talt, at vi vilde komme i den Situation hele Tiden at have blot nogle faa Værelser ledige til at "redde" enhver Situation. Det var et forfængeligt Haab. Det lyder paradoksalt, men vi er, hvad Plads angaar, ikke kommet et Skridt ud af Stedet. Gang paa Gang har vi maattet "trikse", for at de forskellige kunde faa et Sted at sove. Og Gang paa Gang har vi maattet meddele Ferietrængende, at alt var haabløst optaget.

Sukces er et baade slidt og misbrugt Udtryk, men hvis man ved dette Ord skal forstaa noget absolut vellykket, saa passer det paa den Udvidelse, vi har foretaget heroppe. Personligt føler jeg det, som om det allerede er uendeligt længe siden, vi sled med Ombygningen af baade Hovedbygning og Pavilloner. Uge for Uge har Livet siden Slutningen af Marts været saa hektisk for os, at vi faktisk slet ikke har haft Tid til at fordøje de forskellige Oplevelser, vi har været ude for. Vi har maattet lade dem glide ufordøjede ind i vor Erindringsverden og udelukkende maattet koncentrere os om det, det næste Døgn vilde bringe.

Det er ikke for meget sagt, at vor Ombygning af Klintsøgaardomraadet næsten havde et mirakuløst Skær over sig. Vi havde knapt et Døgn til hvert Værelse, og hvad det betyder i den Verden, vi i Dag lever i, skal man vist selv have oplevet. Der er ikke een af os, der ikke har prøvet, hvad det vil sige, at Nerverne staar "paa Højkant", men vi kom igennem og naaede det Maal, vi havde sat os. Naturligvis er der en Masse, vi glæder os til at bringe helt i Orden heroppe. Haveanlæggene for Eks. kunde vi jo ikke trylle færdig. Men det er trods alt kun de mindre Detaljer, det nu drejer sig om, Hovedlinierne er i Orden. Og jeg overdriver intet ved at fortælle, at samtlige vore Arrangementer har vakt den største Tilfredshed hos vore Gæster.

Men en saa stor Ombygning har to Sider: en ydre og en indre. Det er jo ikke nok, at hele det ydre Apparat klapper, det indre skal det ogsaa, og her er det, at jeg gerne vil have Lov til at sige, at hvad der her er præsteret af Kammeratskab, langt overskrider, hvad vi fra vor Side havde turdet haabe paa. Vi har ikke lagt Skjul paa, at vi, hvad Hoteldrift angaar, er rene Amatører. Udover vor snart berømte Kok, Willy Nielsen, havde ingen af os haft noget med Hoteldrift at gøre, vi havde kun vor Villie til at føre alt dette igennem at støtte os til og saa vor Optimisme. Jeg ser ingen Grund til at skjule, at der for os alle har været nederdrægtige Timer, hvor Lysten til at stikke af fra det hele har været temmelig fremtrædende. Hvordan mon De selv vilde have det, hvis De fik en "Tildeling" til at starte med, lydende paa 3 kg. Sukker og 1 – eet – kg. Smør? Altsammen beregnet til en Husholdning paa ca. 150 Mennesker. Og saadan kunde jeg nævne Dem mange smaa Gemytligheder. Vi lever i en paa visse Omraader næsten sindssyg Verden, og jeg vil have Lov til at sige, at naar denne første Sommer er forløbet paa en saadan Maade, at langt den overvældende Del af vore Gæster allerede nu ønsker at sikre sig Plads til næste Sommer, skyldes det den urokkelige Kendsgerning, at hver eneste af samtlige vore Medarbejdere har ydet et Arbejde, som gaar langt udover, hvad man med Billighed kan forlange, og som kun har sin Aarsag i en koncentreret Fællesvilje til at føre det, vi her havde taget os paa, igennem. Det har været saa haard en Sommer at klare, at ingen af os, der har haft med den at gøre, nogen Sinde vil kunne glemme den. Men vi skabte i Fællesskab Sjællands største Hotelpension, og der er blandt os alle Enighed om, at den Oplevelse vilde ingen af os, trods Sliddet have været foruden.

Og hvordan saa nu med det aandelige Liv heroppe? Naar alt kommer til alt, er det dog det primære for os, og jeg kan straks glæde Dem med at sige, at det har været livligere end nogen Sinde. Trods de meget varme Aftener har Besøgene til Foredragene været saadan, at hver en Plads i Salen har været optaget samtidig med, at mange har været henvist til at sidde og lytte under Vinduerne udenfor. Vi havde jo i Aar det spændende Problem, der hed "de Fremmede"s Reaktion overfor den Del af vort Arbejde, de ikke paa Forhaand havde noget Kendskab til. Fra vor egen Side var vi indstillet paa kun at vise vor Livsindstilling i vor praktiske Væremaade. At denne Form for "Propaganda" i og for sig er den mest effektive, kunde vi have sagt os selv. Resultatet er ihvert Fald blevet det, at en meget stor Procentdel af vore nye Gæster overværer baade Foredrag og Spørgetimer, saa den rent aandelige Side af vor Tilværelse udviser praktisk talt samme Travlhed som vor fysiske. Klintsøgaardomraadet, der aandelig talt i Foraaret laa udenfor Kosmos Feriebys Omraade, er allerede nu ifærd med at smelte sammen med dette. Eet Aar til, og ingen vil sandsynligvis tænke paa, at dette nyerhvervede Omraade ikke altid har hørt til den Ferieby, vi her har skabt.

Om nogle faa Uger gaar ogsaa denne Sommer over i Historien. Dens uhyre Vanskeligheder vil hastigt blive glemte. Tilbage vil der hos alle de, der kom til at bære dens tungeste Byrder, blive en Erindring om Dage, hvor et indbyrdes Kammeratskab, trods uhyre Belastning, viste sig at være stærkere end Modgangens Pres. Men vi er unge, og vore Tanker gaar allerede videre til den næste Opgave, den at udbygge Klintsøgaard til et af de bedste Rekreationssteder i dette Land. Vi slutter ikke før, vi har naaet det Maal, vi har sat os, og som i Korthed gaar ud paa, at lade Sommerens hektiske Liv blive afløst af en Periode, i hvilken trætte og mismodige Mennesker heroppe kan samle Kræfter til atter at vende tilbage til Livet. Vi ved, at vi ogsaa her har store Vanskeligheder at løse, men som den første Del af vor Opgave er blevet løst paa en for alle Parter tilfredsstillende Maade, vil ogsaa den anden Del en Dag være løst paa tilsvarende Vis!

Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere!