Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Som det vist turde være Dem altfor bekendt, blev Pinsen i Aar – rent vejrmæssigt set – en højst ubehagelig Skuffelse. Jeg tilstaar, at vi heroppe har oplevet denne Højtid med Vejr, der ikke stod tilbage for det, vi i dette Aar blev velsignet med, uden at det rent nervemæssigt influerede paa mig, noget jeg ikke kan paastaa dennegang. For os var disse Dage jo ensbetydende med den "Generalprøve", vi paa een og samme Tid baade har set hen til og frygtet. Livet indenfor Martinus Arbejde har aldrig forekommet mig at være "en Dans paa Roser", selvom jeg udmærket ved, at adskillige har den Opfattelse, men dette Foraar har nu været usædvanligt "tornefyldt". For at De ikke skal misforstaa mig og tro, at jeg pludselig er blevet forfalden til en martyragtig Selvdyrkelse, vil jeg gerne have Lov til at sige, at er man ikke klar over, at vi lever i en abnorm Verden, saa bliver man det i hvert Fald, naar man bliver stillet overfor den Opgave indenfor ca. 50 Døgn at skabe en Feriepension paa ca. 70 fuldt monterede Værelser.

Kender De Udtrykket "Tyrkertro"? Det gør De sikkert! Det er ihvert Fald en saadan, man skal være i Besiddelse af, naar man gaar løs paa en Opgave af ovennævnte Art i en Verden som den, vi i Øjeblikket lever i. Naaede vi det? De ved, at jeg har stillet Spørgsmaalet i et af de sidste Breve, og at jeg dengang tipsede fifty-fifty. Vi naaede det ikke, men vi naaede alligevel at have saa mange Værelser færdige, at vi lige med Nød og Næppe kunde klare Invasionen. Det blev den gamle Historie med "dobbeltbelagt" om igen, men der blev da en Soveplads til enhver. Anderledes idag. Om ganske faa Døgn er det hele overstaaet, og inden De igen hører fra mig, er paany hver en Plads indenfor Kosmos Feriebys Omraade belagt. Og hvad det betyder, vil De vide, naar jeg nu siger, at vi med denne Udvidelse raader over Sjællands største Hotelpension, ja med Bungalowerne med, sandsynligvis Landets største. Naa, det med "det største" optager mig nu ikke særligt, det, der betyder noget, er at det lykkedes os at naa de Maal, vi satte os, Maal som det aldeles ikke har været nogen Leg at naa. Der har været Timer, hvor De kunde have købt mig temmelig billigt. Jeg ser ingen Grund til at skjule, at som ethvert Menneskes Fødsel er en alvorlig Ting med baade stor Angst og mange Smerter, er ogsaa en saa stor "Fødsel" som den, vi her har været i Gang med, en Proces med baade Mod- og Medgang. Men bag alle Vanskelighederne, der baade har været og sikkert vil komme, er der een Ting, der baade for mine nærmeste Medarbejdere og mig selv har været en utrolig Drivkraft, og det er vor Overbevisning om, at det Guddommen vil have skabt, vil blive skabt. Om faa Døgn ligger der, hvor før kun faa nød en guddommelig skøn Natur, en Feriepension, som allerede nu vækker maalløs Forbavselse hos dem, der ser den.

Men hvor er her ogsaa blevet arbejdet! Jeg ser fuldstændig bort fra min egen Tilværelse her, den er jo dog, naar alt kommer til alt, min egen største Glæde. Nej, jeg tænker paa alle mine Kammerater, de kvindelige saavel som de mandlige. Vi har allesammen ærligt og redeligt puklet, hvis De ved, hvad det vil sige. Sæt Dem ind i, hvad det vil sige at gøre en Hovedbygning med nogle og tredive Værelser rent efter Haandværkere af alle Slags, læg dertil en tilsvarende Rengøring af to mægtige Pavillioner med lige saa mange Værelser, eller rettere sagt betydeligt flere, og De vil forstaa, hvad Fru Gaarde havde paataget sig. Er der egentlig noget at sige til, at hun sendte Dem sin Bøn om Sæbemærker? Og Tak for dem og for alle de kærlige Hilsner. Hver enkelt er blevet gengældt i Tankerne, – det har der været Tid til !!! Og som vi fik Sæbe, da vi bad, fik vi ogsaa alt det andet. Der har været usandsynlig Vanskeligheder, men vi har til Gengæld ogsaa haft en usandsynlig Arkitekt til at klare dem. Hvad Arkitekt Ove Krebs har klaret i disse Uger kan maaske ikke ses af dem, der blot stiller her en Dag for at holde Ferie, – Vedkommende ser maaske først det, hverken han eller vi andre kunde klare, – men vi andre, som har levet med i disse ustandselige Vanskeligheder, vi har set det og bøjer os for den Ildhu, hvormed hver eneste Vanskelighed er blevet overvundet.

Naa, jeg skal ikke plage Dem mere med alt det, vi her har puslet med. Nu er det Ferietid, og snart myldrer det med Mennesker heroppe. Mange "Fremmede" vil i Aar blive vore Gæster, og det ligger derfor nær at spørge om, hvordan nu dette skal gaa. Lad mig med det samme svare, at det skal gaa godt!!! For det er nemlig noget, De og jeg bestemmer. Man kan i vor Verden rationere næsten alt, men nogle Ting vil altid være udenfor enhver Form for Rationering og deriblandt de to vigtigste Faktorer for lykkeligt Samvær blandt Mennesker, nemlig Tolerance og Næstekærlighed! Kosmos Ferieby er udelukkende blevet skabt for at være et Instrument i disse to høje aandelige Funktioners Tjeneste. Glemmer vi det, glemmer vi i Virkeligheden det Maal, for hvilket vi kæmper. At der nu kommer Mennesker her, som intet kender til vore Idealer, betyder ikke, at de ikke skal nyde godt af den Atmosfære, som disse Idealer er den inderste Aarsag og Kilde til. Personligt glæder jeg mig af mit hele Hjerte over den Udvikling, vi nu er inde i. Martinus Arbejde har aldrig været og skal aldrig blive en Sekt, Tværtimod. Vi er, som Martinus saa klart udtrykte det i sit dejlige Pinseforedrag, ikke en Gruppe Mennesker, som ønsker at skabe et Samfund udenfor Samfundet. Vi ikke alene ikke ønsker at leve udenfor Samfundet, vi ønsker tværtimod med hele vor Sjæl at leve med i Samfundet og ved vor egen Aands gradvise Forædling være med til at skabe den nye Aand i Samfundet, alle længes efter, men som kun saa faa sætter noget virkeligt ind paa at realisere.

Sandt nok har vi heroppe paataget os endog meget store økonomiske Byrder, men hvor tunge de end til Tider kan synes at bære, betyder de dog i sig selv mindre end intet overfor den Vilje, der bor i os og som nu er mobiliseret for, ved Hjælp af det Instrument vi heroppe besidder, at gøre sig gældende i Næstekærlighedens Tjeneste. Vi ikke alene vil Fred, men vi vil ogsaa en kærlig Fred iblandt Mennesker, og denne vor Vilje har vi her fundet Udløsning for i Form af denne lille By, som vi selv har skabt. Vi har aldrig lagt Skjul paa, at Omraadet her er viet til det Fredens og Tolerancens Arbejde, som maa udføres, om Livet skal blive andet end giftigt Had og nederdrægtig Intolerance. Derfor glæder jeg mig til denne Sommer, som jeg sjældent har glædet mig til en Sommer. Thi selvom jeg ved, at vi nu alle staar overfor en stor Prøve i Retning af praktisk Næstekærlighed, saa ved jeg dybt inde i mig selv, at denne Prøve vil blive klaret, — det er denne indre Viden, der har været min egen Inspirationskilde i de vanskelige Timer, vi nu har passeret, og den Viden tilhører ikke mig alene!

Med mange kærlige Hilsner fra Martinus og samtlige Medarbejdere!