Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Omend mange af vore Venner overværede Martinus Jubilæumsforedrag den 24. ds., saa var der dog endnu flere, som ikke havde Lejlighed dertil, og da De maaske selv er iblandt de sidste, tror jeg, De vil være glad for at høre lidt om netop denne Begivenhed.

I Virkeligheden begyndte den egentlige Fest allerede Lørdag Aften den 23., idet Martinus da i sit Hjem fik overrakt de to Hovedgaver, der for ham selv maatte være Beviset paa den Kærlighed og Taknemmelighed, hans Arbejde har skabt. Paa Odenseholdets Vegne overrakte Sparekassefuldmægtig Viggo Gaarde Martinus en vidunderlig smukt udført Gæstebog. Omslaget til denne Gæstebog var af ædle Træsorter og paa Forsiden var Sagens Hovedsymbol udført i indlagt Arbejde. Jeg kunde have undt Dem at se Martinus Ansigt, da han stod med denne Bog i Haanden! Til min egen store Glæde var den Mand, der havde udført dette sjældent skønne Kunsthaandværk, Snedkermester P. P. Fixen, Odense, selv til Stede og kunde ved Selvsyn overbevise sig om den Lykke, hans Arbejde gjorde. Personligt ved jeg, at Martinus med denne Gæstebog fik et længe næret Ønske opfyldt. Tro mig, denne Bogs Blade vil ned gennem Tiderne berette om mange ejendommelige Menneskers tilsynekomst indenfor dette Arbejdes Omraade!

Dernæst tog Kontorchef Christensen Ordet og tolkede i skønne, varmende Ord den samlede Sags Kærlighed til den Mand, der er denne store Sags Centrum. Jævnt og ligetil gav han Udtryk for, hvad Martinus Arbejde betyder for os i vort daglige Liv og sluttede med at overrække Martinus den Gave, som er blevet til igennem de mange smaa og store Bidrag fra denne Sags mange Interesserede. Omend jeg ingen Bemyndigelse har til at nævne Beløbets Størrelse, kan jeg dog glæde Dem med, at det langt overstiger den Sum, Anskaffelsen af det ønskede Toneanlæg til Festsalen vil koste. Beløbet var meget stort og suppleredes yderligere af en ikke ubetydelig Sum, som ledsagede den skønne Gæstebog fra Odenseholdet. At vi alle var dybt bevægede i vort Indre, ved jeg, De vil forstaa, og at denne Gave for Martinus indebar en dyb Inspiration, kunde den, der i dette Øjeblik havde Lejlighed til at betragte ham, ikke undgaa at se. Som et synligt Minde om denne Begivenhed overrakte Kontorchef Christensen derefter Martinus en Mappe med hver enkelt Givers Navn, og jeg tror ikke at gøre noget forkert ved at nævne, at Martinus var synligt bevæget ved Synet af disse mange Sider med Navne, hvoraf mange var ganske ukendte for ham selv. Faa ved bedre end jeg selv, hvor isoleret Martinus faktisk lever, og jeg kunde ikke undgaa at se, hvilket Indtryk Mødet med disse mange ukendte, for hvem hans Arbejde har faaet livsvarig Betydning, gjorde paa ham. Skal jeg i denne Forbindelse bruge et poetisk Udtryk, saa vil jeg sige, at jeg tror, at Martinus i dette Øjeblik ligesom følte sig omfavnet af os allesammen, – han var meget, meget lykkelig!

Vi havde frygtet, at selve Dagen skulde oprinde med Sneslud og Regn. Omend vi vidste, at de mange, der havde glædet sig til at høre Martinus, vilde have trodset et saadant Vejr, saa var vi dog lykkelige, da vi vaagnede og saa, at Vejret tegnede fint. Begge de annoncerede Foredrag var forlængst overtegnede og det var en umaadelig spændt og kærligt indstillet Forsamling, der præcis Kl. 10,15 rejste sig og hyldede Martinus. Vi vidste, at Martinus i Dagens særlige Anledning vilde bryde sit Princip om aldrig at tale om sig selv, eller rettere, aldrig at tale om sin egen Person. Thi selvom hans øvrige Foredrag altid udstraaler fra hans egen indre Viden om Livet, saa holdes de dog i et helt neutralt Plan. Det var let at høre, at det i Begyndelsen var Martinus inderligt imod at være Hovedpersonen i sit eget Foredrag, men efterhaanden tog Inspirationen Fart og før vi vidste af det, var vi med i Skildringen af det største Eventyr, noget Menneske her paa Jorden har oplevet. Trin for Trin fulgte vi en Udvikling fra det ganske almindelige Menneskes uhyre begrænsede Bevidsthedssfære og frem til den kosmiske Tilstand, der i alt lader Guddommen straale og funkle som en uomdiskutabel dagklar Realitet. Jeg har personlig hørt mange Foredrag af Martinus, men jeg har aldrig oplevet et Foredrag, hvor jeg i den Grad har glemt mig selv. Normalt udløser ethvert Foredrag man overværer en kritisk Reaktion. Man hører og stiller det hørte i Relation til egne Oplevelser indenfor det paagældende Omraade. Det var der intet af her. Enhver, der lyttede, vidste, at han her intet havde at sammenligne med, men at den, der talte, talte med en saadan Myndighed, en saadan Selvoplevelsens Styrke, at enhver Form for lavsindet Tvivl øjeblikkelig maatte vige for en intens Sugen til sig af de Ord, der kom fra hans Læber. Her talte en, som "havde fuldendt Løbet og naaet Maalet", og der var Tidspunkter under Foredraget, hvor Stilheden i Salen var total. Personligt følte jeg det, som om Begreberne Tid og Rum svandt bort under mine Fødder og vidunderlige Syner besatte min Sjæl. Uden paa noget Tidspunkt at bevæge sig udenfor det begribeliges Omraade tegnede Martinus for os et Billede af den Oplevelse, som venter os alle den Dag de sidste Rester af ufærdige, dyriske Naturer er udbrændt af vor Sjæl, og vi lyttede saa dybt interesserede og betagne som man kun bliver det, naar man stilles overfor det ubegrænsede Store.

Det føltes helt besynderligt efter Foredraget at høre Martinus bringe os sin inderligste og kærligste Tak for hvad vi har været for ham. Selv følte jeg det som at komme fra een Verden ind i en anden. Jeg kunde ikke lade være at tænke paa det Liv, der havde ventet mig selv, om jeg ikke paa min Vej havde mødt denne Mand, og jeg tror, at adskillige havde de samme Tanker i deres Sind. Jeg har endnu i mine Øren Lyden af Martinus Stemme, da han ganske enkelt sagde til os, at det var saa let at sige Tak, og at han ikke kunde føle sig tilfreds dermed, men at hans Tak til alle de, der havde hjulpet ham og været med ham, skulde være den, at han vilde vie sit Liv til Skabelsen i dem af den kosmiske Bevidsthedstilstand, han selv havde oplevet, – saadan taler kun den, for hvem det er Natur "hellere at tjene end at lade sig tjene".

- - -

Jeg beder Dem tilgive mig, om De finder mit lille Referat temmelig subjektivt, men jeg har ønsket at give Dem et Indtryk af denne Dags Begivenheder, saadan som jeg selv oplevede dem, og det har jeg hermed gjort. Som De ved, betragter jeg min Stilling indenfor Korrespondanceafdelingen som mindre formel end om det var en regulær Artikel, det drejede sig om, hvorfor jeg tror, at De vil optage denne lille personlige Tilkendegivelse i samme Aand, som den er skrevet!

Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere!

PS.

Naar De ikke i de sidste Breve har modtaget nogen Tegning af Withus, er Aarsagen den, at han netop i disse Dage har gennemgaaet en meget farlig Hjerneoperation, som Gudskelov lykkedes over al Forventning. Withus er nu i god Bedring, og vi haaber inden længe paany at kunne bringe en Tegning fra hans Haand-

Gerner Larsson holder Foredrag i Odense Tirsdag d. 2. April Kl. 19,30 i Teknisk Skoles Auditoriesal. Emne: "Kosmos Feriekoloni". Foredraget er ledsaget af en Mængde skønne Farveoptagelser fra Koloniens daglige Liv.

V. Gaarde holder Foredrag i Svendborg Søndag den 7. April i Borgerforen.