Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1992/8 side 156
Nyt fra Martinus Institut
Foto af Henrik Hedegård
 
Litteraturen på edb
af Henrik Hedegård
 
På Martinus Institut er vi ikke just "maskinstormere". I de kosmiske analyser kan vi læse hvordan den tekniske udvikling på længere sigt skal frigøre os alle fra hårdt og monotont arbejde, hvilket man naturligvis kun kan glæde sig over – og især til. At også Martinus egen litteratur nu er på vej ind på edb, og om de store gevinster der ligger heri, fortælles i det følgende.
 
Ingen kan i dag leve uberørt af den tekniske udvikling. Især vinder edb-udstyr frem overalt – og således også på Martinus Institut. I 1988 fik vi de første to PC'er, og i 1990 en PC mere samt den laserprinter, der siden har muliggjort det nye layout i Kosmos som du læser nu. Og for ganske nylig har vi fået en laserprinter til Klint samt endnu to PC'er.
Disse maskiner hører dog ikke til Instituttets allerførste edb-anlæg, idet Martinus i nogle måneder før sin død nåede at skrive på en på den tid højst moderne tekstbehandlingsmaskine (der med skærm, centralenhed og printer fyldte det meste af en rummeter og kostede en formue!). Hans fysiske syn var på det tidspunkt i aftagende, og han kunne bedre se de store bogstaver på edb-skærmen.
Det nye udstyr udnyttes naturligvis også i Instituttets administration. Kosmos abonnentkartoteket ligger f.eks. for længst på edb, meget af korrespondancen bliver til på skærmen, og sidst er også sommerudlejningen blevet overført til PC'erne. Senere vil bl.a. fakturering og lagerstyring mv. følge samme vej. Men maskinernes måske primære funktion er dog som nyt "medium" for litteraturen, hvilket vi her skal fokusere på.
Indlæsning på edb
For 2 år siden tilbød den i Belgien bosiddende Torben Kehlet at indlæse nogle af M's bøger på edb. Processen foregår ved at teksten først scannes ind (hvilket sker ved en optisk eller fototeknisk proces lidt ligesom en fotokopimaskine), hvorefter et avanceret edb-program så skal genkende de enkelte bogstaver i teksten. Dette sker (endnu) ikke fejlfrit, så der er stort behov for efterfølgende tilretning og korrekturlæsning. På den måde har vi indtil nu fået indlæst de tre symbolbøger, LB1 og -2 samt flere af småbøgerne (foruden diverse manuskripter til især tyske oversættelser). Men vi er dog endnu ikke så langt med efterbehandlingen og kontrollæsning.
Fordelen ved efterhånden at få hele litteraturen lagt på edb er stor; med et moderne tekstbehandlingsprogram kan man f.eks. frit søge i hele teksten (med den nyeste PC tager det f. eks. kun et par sekunder at søge hele Bisættelse igennem efter et bestemt ord). Således vil foredragsholdere og skribenter i nær fremtid få rådighed over et særdeles nyttigt værktøj, ligesom f.eks. opstilling af alle former for indekser vil foregå både nemmere og sikrere. I forbindelse med oversættelser vil det naturligvis også være til stor hjælp at have originallitteraturen tilgængelig på en PC (for slet ikke at tale om de fremtidsudsigter mht. halvautomatiske oversættelser der muligvis tegner sig på lidt længere sigt...).
Et andet relevant fremtidsbillede er naturligvis at sælge og distribuere litteraturen direkte på en edb-diskette. Men dels har vi slet ikke teksten parat endnu, dels er der visse juridiske og ophavsretsmæssige spørgsmål der i den forbindelse først skal afklares.
Nyt layout
Desuden kan vi nu selv bearbejde og mht. nyudgivelser selv opstille teksten iht. moderne viden om bedste grafiske layout med læsevenligheden i centrum. Således har vi fornylig på et møde med en af de dygtigste grafikere herhjemme, Erik Ellegaard Frederiksen, fastlagt det optimale layout for hhv. de små og store bøger. I forhold til hvordan f.eks. Livets Bog ser ud idag er stilen meget anderledes, men vi har dog allerede "taget hul" på den med nyudgivelsen af Bisættelse i 1989 (med smallere tekstspalte og kapiteloverskrifterne som margentekst). Det var dog før vi selv fik rådighed over teksten på PC, og den nye standard bliver på flere punkter endnu bedre.
Retskrivningsreform
Mht. bearbejdelse og tilretning af teksten har vi nu fået mulighed for en tiltrængt "retskrivningsreform" i bøgerne. Især er retskrivningen i Livets Bog som den ældste tekst jo noget forældet, og dette har så givet anledning til at formulere en række principper og retningslinier efter hvilke vi efterbehandler og korrekturlæser teksten. Ikke alle forhold har været lige lette at beslutte, men her har vores egen grammatiske ekspert, Inger Bom (en i mange år højt skattet korrekturlæser på Kosmos og nyudgivelser af bøgerne), været til stor hjælp, og i tvivlsspørgsmål har vi konsulteret formanden for Dansk Sprognævn, professor Erik Hansen, der beredvilligt har rådgivet. At f.eks. alle navneord skal med lille begyndelsesbogstav er let og ligetil; mere delikat er beslutningen om der f.eks. skal punktum og/eller mellemrum i X1 X2 X3 eller ej, om der bør -etilfreds i en sætning som De var tilfredse med forklaringen, og om der ikke blot skal stå absolut i I dette verdensalt udgør det selv det absolutte eneste ... – osv. osv.
 

Martinus nåede at benytte en tekstbehandlingsmaskine de sidste måneder af sit liv. Selv om vi idag kan synes det var en frygtelig gammel model, var den DOG ikke så outreret som den her viste karikatur...
 
(med tilladelse fra Computerworld)
 
Martinus har iøvrigt udtrykkelig frabedt sig ændringer i værkerne; selv ved en tilsyneladende oplagt fejl må denne højst korrigeres med en fodnote. Men dette går på de kosmiske analyser eller indholdssiden – ikke grammatiske forhold hvor han naturligvis selv tilstræbte korrekt sprogbrug. Iøvrigt foretager vi selvfølgelig heller ikke ændringer i hans særlige stil eller fremstillingsform, der skal bevares uændret (jf. også M's ord om at analyserne er henvendt til åndsforskere – ikke sprogforskere...). Flere ændringsforslag har vi således droppet (eller overladt til fremtidens interesserede at tage op).
Apropos skrivemåder vil den opmærksomme læser måske have bemærket den manglende ejefalds-apostrof på Martinus i det indledende afsnit – hvilket Retskrivningsordbogen ellers påbyder. I visse forbindelser forekommer det dog oplagt eller rimeligt at dispensere herfra, først og fremmest Martinus kosmologi, men også Martinus åndsvidenskab og måske Martinus analyser. Men hvor sætter vi grænsen!? Skriver vi så f.eks. Martinus' kosmiske analyser (eller verdensbillede osv.)? I erkendelse af den logiske inkonsekvens og fejlmulighederne i dette dilemma – og i øvrigt fordi det aldrig vil kunne misforstås – er det besluttet konsekvent at droppe ejefalds-apostroffen på "Martinus"! Dette gælder i alle artikler, skrivelser, tryksager osv. fra Instituttet – hvad andre skribenter gør er naturligvis deres egen sag.
Martinus originalmanuskripter
Som led i alt dette har vi også taget hul på en anden aktivitet, nemlig at kontrollere eller sammenholde bogudgaverne med M's originalmanuskripter, hvorved vi allerede har opdaget flere småfejl. Hensigten er altså at få registreret samtlige divergenser – store som små – mellem de to udgaver for lettere at kunne rette eventuelle indholdsmæssige fejl, der ellers kun måtte korrigeres med en fodnote i de nye bogudgaver. Desværre er vi dog tilsyneladende ikke i besiddelse af original manuskripterne til samtlige M's værker...
Oversættelsesarbejde
De nye tekniske muligheder har endvidere virket befordrende på arbejdet med oversættelser og især opsætning og udgivelser af disse. Således har f.eks. tyskgruppen på få år kunnet udgive LB1, Logik samt en halv snes småbøger (og yderligere 5 bind af LB er indscannet)! Gamle Esperanto-oversættelser har fået nyt liv idet LB1, DEV1 og -2, Bisættelse samt 4 småbøger nu ligger klar til den sidste korrektur. Tilsvarende har engelskgruppen fornylig udgivet yderligere 5 småbøger, og præcis det samme gælder franskgruppen, ligesom en nystartet russiskgruppe er ved at være klar til publicering af den første småbog!
Efterlysning...
Førstnævnte indscanning af den danske litteratur er iøvrigt ikke eneste kilde til at få teksten på edb. Gennem flere år er mange af småbøgerne nemlig blevet indtastet, sat og trykt hos Per & Merete Bruus-Jensen, hvorfra vi for nylig har fået "konverteret" og overført teksterne til vore egne PC'er. Også her forestår der nu et større arbejde med efterbehandling og korrekturlæsning.
Efterlysningen i Kosmos 12-1991 af korrekturlæsere gav pote; faktisk har så mange tilbudt hjælp hertil at vi foreløbig har måttet skrive flere på "venteliste". Derimod viser det sig sværere at finde nogen der kan hjælpe med den egentlige tekstbehandling foran skærmen, dvs. først og fremmest tilretning efter korrektur. Så dette er foreløbig blevet lidt af en "flaskehals" i arbejdet! Vi anvender det "brugervenlige", danske tekstbehandlingsprogram DSISystem, og vi introducerer det gerne for nye interesserede. Det er naturligvis en fordel – men ingen betingelse! – hvis man har arbejdet med en PC før, og lidt flair for sagen er ikke af vejen. Det skulle vel aldrig være noget for DIG? Du kan arbejde på Instituttet eller evt. hjemme hvis du råder over egen PC. I givet fald bedes du kontakte Erik Weihrauch eller Willy Kuijper på Instituttet (tlf. 38 34 62 80).
 
HH færdiggjorde sidste år sit studium i datalogi og lingvistik og hjælper nu til på MI som frivillig edb-rådgiver.