Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Foredrag af Martinus afholdt i Instituttets Foredragssal
Søndag den 10.December 1944
Bearbejdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig.

(fortsat)

Men hvordan skal disse Forældre eller voksne Medfanger fortælle andet til Børnene, hvis det virkelig er en "Herodes", der regerer? – At denne "Herodes" kalder sig et "Demokratisk Samfund" eller markerer sig selv med en anden Klang af Kristuslyd betyder jo intet, hvis der hverken er Tilgivelse eller Forstaaelse og dermed heller ingen Barmhjærtighed, men derimod udelukkende kun er et glødende Begær efter at gengælde "Ondt" med "Ondt". At nævnte "Herodes" er et "demokratisk Samfund" af en saadan Art, er jo næsten endnu værre, idet detts Samfund da bestaar af – ikke een – men mange "Herodesvæsener".

Men vi har allerede før bemærket, at "Kristusbarnet" i Form af det jordiske Menneske ogsaa var Genstand for "tre hellige Konger"s Hyldest eller Bevaagenhed. Det er jo ikke ret meget, Evangeliet beretter om "de hellige tre Konger" eller "Vise Mænd fra Østerland", men saa meget har vi dog faaet deraf, at de paatog sig den store Rejse ud i det Fjerne for at tilbede og tjene det himmelske Kongebarn, der, som Stjernen viste, skulde være født paa et nærmere betegnet Sted. Vi ved, at disse Konger fandt Jesusbarnet, og at de hyldede det og skænkede det Gaver og dermed var med til at beskytte og tjene det. Vi har allerede antydet, at disse "Gaver" var medvirkende til at sætte den fattige Haandværker i Stand til med Hustru og Barn at foretage den lange Rejse eller Flugt til Ægyptens Land, bort fra den forfølgende Mørkets og Hadets Fyrste Herodes. Vi har ogsaa set, hvorledes "Kristusbarnet" i Form af det jordiske Menneske ligeledes i Princip staar overfor en forfølgende "Herodes". Og Spørgsmaalet bliver nu, hvordan skal dette Barn blive i Stand til at flygte fra "Herodes"? – Er der overfor det jordiske Menneske eller det kosmiske "Kristusbarn" noget, der sætter det i Stand til at flygte fra Mørkets Fyrste? – Har det faaet fyrstelige Gaver, ved hvilke det er i Stand til at kunne "rejse til Ægypten"? – Ja, i allerhøjeste Grad. Til Stede ved det jordmenneskelige "Kristusbarn" er der ogsaa i Dag "tre hellige Konger", som helt har givet sig Barnet i Vold. De har rejst en meget lang Rejse for netop at kunne tjene det "nyfødte Kongebarn". Og de har hver for sig ofret paa dette "Barn"s Alter det allerhøjeste, der kan gives, nemlig hele deres eget Liv. Disse tre store "Konger" eller "Vise Mænd" er Ophavene til de tre store Verdensreligioner: Islam, Buddhismen og Kristendommen. Er disse Gaver ikke "fyrstelige"? – Findes der nogen Form for Gaver, der i større Udstrækning kan sætte Jordmennesket i Stand til at "flygte" fra Mørkefyrsten "Herodes" blodige Efterstræbelser? – Hvorledes skal det lille hjælpeløse "Kristusbarn", der udgør det jordiske Menneske, uden disse Gaver kunne "redde sit Liv", hvilket i dette Tilfælde vil sige: bevare sin kosmisk medfødte "Kongeværdighed" som Arving til Himmeriges Rige? – Hvem kan komme til Faderen uden igennem Essensen af den kostelige overjordiske Gave, som disse tre Verdensreligioner maa siges at være? – Uden denne Gave vilde Jordmenneskets kosmiske Liv have været i den allerstørste Fare. Men i Kraft af nævnte Gave er det blevet i Stand til at kunne "flygte til Ægypten", til et Land eller en Zone, hvor Mørkefyrstens Magt aldrig nogen Sinde kan naa.

Hvad er da dette for en kostelig Gave, hvad er det for "Guld, Røgelse og Myrra", disse Væsener har overladt det i Form af Jordmennesket i Krybben forekommende hjælpeløse "Kristusbarn"? – Ja, er Essensen af denne Gave ikke udelukkende "Næstekærlighed"? – Er det ikke udelukkende ved Hjælp af den, at Humaniteten, Freden eller den "Velbehagelighed", som er "Himmeriges Rige", kan bevares i nævnte "Kristusbarn" og dermed bevare dette som en suveræn Gudesøn eller Tronprætendent til "Guds Rige" eller til at blive "eet med Faderen", "eet med Vejen, Sandheden og Livet", eet med Udødeligheden, Evigheden og Saligheden. Og er Ophavene til de store Verdensreligioner ikke mere eller mindre "Konger" eller "Fyrster" i Kærlighedens eller Humanitetens Sfære? – Hvilken jordisk Konge har flere hengivne og trofaste, frivillige Undersaatter end disse tre overjordiske eller kosmiske Konger? – Hvilken jordisk Konge har efter sin fysiske Død eller ud over sin jordiske Grav kunnet blive ved med at regere Millioner og atter Millioner af Mennesker, Generation efter Generation frem igennem Aartusinder saaledes som hver af disse "Konger"? – I Sandhed, deres fysiske Død og Begravelse var kun en ydre Ceremoni i og for Kødet og Blodet, men deres Aand viser os en over Graven stadigt fortsat evig Opstandelse. De taler til deres hengivne, frivillige Undersaatter med umaadelig Kraft den Dag i Dag. De regerer, vejleder og behersker disse Sjæle med den evige Sandhed, der var blevet deres Aand, Ord og Væsen. Og der, hvor Sjælene bliver regeret med Sandhedens Ord eller disse Væseners Aand i Renkultur, foregaar "Flugten til Ægypten", Flugten fra Mørket, der igen er det samme som Overvindelsen af Mørkest Fyrste, totalt urokkeligt og sikkert. Der bliver "Kristusbarnet" frelst og "Herodeskongen" ladt tilbage til Undergang i sit eget Hads natsorte Sfære. Der aabner Gravens Granitporte sig for den færdige "Kristus", og den fuldkomne Lysets Konge kan staa ud af Graven, medens de lukker sig for den ufuldkomne Mørkets og Hadets Fyrste, der forlængst har lagt sin Kurs ind mod Gravens Centrum. Og fra den saaledes opstandne "Kristus" kan Kærligheden nu uhindret lyse og funkle i Verden og give hans Omgivelser eller Medvæsener den "Velbehagelighed, som fra Evighed af er bestemt som enhver Gudesøns højeste Væsen og mest fundamentale Fornemmelse af den evige Faders Nærværelse. Jo, "de hellige tre Konger" i Form af Verdensreligionernes Ophav blev til umaadelig Velsignelse for "Kristusbarnet" i Form af det jordiske Menneske i dets Kamp med "Herodes" eller Dyrerigets mørke Magter.

Men omkring det jordiske Menneskes Identitet som "Kristusbarn" forekommer der ogsaa en "Josef" og "Maria". Vi læser om, hvorledes Jesusbarnet i Betlehem ligesom andre Børn havde et Par Forældre. Dog er der ved Overleveringen gjort Forsøg paa at bortforklare denne saa ganske naturlige og absolut nødvendige Foreteelse. Man har misforstaaet "Jesusbarnet"s guddommelige eller overjordiske Slægtskab med Guddommen og troet, at nævnte Barns rent "sønlige" Forhold til dette Væsen var et ligefrem jordisk Familieforhold. Man har saaledes ment, at Marias Undfangelse var foretaget direkte af Guddommen og ikke af en jordisk "Mand". Jesus skulde altsaa være et Væsen, der ligefrem havde Guddommen til rent fysisk Fader paa samme Maade, som han havde Maria til fysisk Moder. Guddommen og Jomfru Maria har saaledes efter denne Beretning ligefrem haft et rent fysisk, seksuelt Forhold. Ganske vist har man ikke holdt af at udtrykke Foreteelsen i en saa enkel og aabenlys Udtryksform, som den her benyttede, men Princippet i deres Mening eller Tro bliver jo den samme. Man har derimod søgt at tildække eller tilsløre Problemet bag en Slags kunstig Taage ved at forklare, at Jomfruen, Jesu Moder, blev "undfanget af den hellige Aand". Men hvad ligger der i disse Ord? –

Da "Aand" aldrig i noget som helst Tilfælde kan blive andet end "Bevidsthed", og "Bevidsthed" igen udgør den fundamentalt herskende Faktor i ethvert levende Væsens Organisme, siger de nævnte Ord jo slet og Ret det samme som, at Jomfru Maria blev besvangret af et levende Væsen. Og da Kristus senere opfattede Guddommen som sin "himmelske Fader", og Englen bebudede overfor Jomfru Maria, at "den hellige Aand" skulde komme over hende", har man opfattet dette som Udtryk for, at Guddommen var Jesu jordiske eller rent fysiske Fader. Men da man ikke har kunnet tænke sig et ligefrem fysisk Samleje mellem Guddommen og Jomfru Maria, har man altsaa søgt at dække Problemet mod at forklare, at Undfangelsen var noget overjordisk. Og denne Mystik eller kunstige Taage, der hedder "Jomfrufødsel" tilslørede hele Problemet med et falsk Skær. Og Millioner af Mennesker levede og lever i den urokkelige Tro paa Jesus af Nazaret som en Slags "fysisk Søn" af – ikke Josef – men af Guddommen. Og hvordan skulde vel disse Væsener kunne forstaa det anderledes. De havde jo endnu slet ikke nogen fundamental Indsigt i Livets kosmiske Love og Principper. De maatte jo opfatte og dømme ud fra deres egne rent fysiske Erfaringer. Og efter disse at dømme kunde Jesusbarnet umuligt være "Guds Søn", hvis han havde en jordisk, fysisk Fader ligesom andre Børn. Man maatte derfor absolut tro paa det "gaadefulde" Forhold mellem Jomfru Maria og Guddommen. Man forstod saaledes ikke, at Jomfru Maria naturligvis ikke var blevet "undfanget", men derimod "overskygget" af "den hellige Aand" eller Guddommen. Derimod blev hun selvfølgelig "undfanget" af Josef, hvad det overleverede bibelske Slægtsregister angaaende Jesus da ogsaa i allerhøjeste Grad bekræfter eller stadfæster. Det viser, hvorledes Jesus af Nazaret eller Kristus er det toogfyrretyvende Led i Slægtslinien direkte fra Abraham. Det hedder saaledes til Slut i dette Slægtsregister: "... men Eliud avlede Eleazar, men Eleazar avlede Matthan, men Matthan avlede Jakob, men Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende er Jesus født, som kaldes Christus". Men hvad har dette Slægtsregister med Jesus eller Kristus at gøre, hvis ikke Josef var Jesu Fader?

Bibelens Sprog eller Beretning er saaledes tydelig nok. I dens Linier eller imellem dem staar det jo særdeles tydeligt, at Josef er Jesu fysiske eller kødelige Fader. Jesus er saaledes, akkurat ligesom alle andre Børn, Barn af et Par jordiske fysiske Forældre. Og hvordan skulde det vel kunne være anderledes?

Naar et "Kristusbarn" skal fødes, kan der udelukkende kun være Tale om eet eneste Sted, hvor denne "Fødsel" kan forekomme, nemlig i "Dyreriget". Et Væsen kan ikke "fødes" eller "blive til" i en Verden, hvor det allerede er født eller eksisterer. Hvor det ikke eksisterer, der kan det "komme til" at eksistere. Men for at "komme til" at eksistere der, maa det jo netop "fødes" nævnte Sted. Men for at kunne "fødes" i Dyrerigets højeste Sfære eller Zone, kræves der absolut uundgaaeligt et Par Forældre, ved hvis Hjælp en "Fødsel" kan manifesteres og et Væsens Inkarnering i Kød og Blod dermed kan udløses. Disse Forældre kan ikke selv være "Kristusvæsener". Det maa være Væsener, der tilhører Dyrerigets Inkarnations- eller Formeringsprincip. De maa være "Mand" og "Kvinde". De maa være "Josef" og en "Maria", hvilket her vil sige: de maa være "Han" og "Hun". Uden en saadan "Josef" og "Maria" kan et "Kristusbarn" umuligt "fødes" eller "blive til". "Kristusvæsenet"s og dermed "Kristusriget"s "Fødsel" kan i det, efter evige Love ordnere Kredsløb, udelukkende kun finde Sted ud fra "Dyreriget".
(fortsættes)