Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Foredrag af Martinus afholdt i Instituttets Foredragssal
Søndag den 10. December 1944
Bearberdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig.

(fortsat)

Naar vi ser det levende Væsen fremtræde som "Mand" eller som "Kvinde", saa er det det "nyfødte Kristusbarn i Krybben", vi bliver Vidne til.

Men efterhaanden vokser "Barnet" til og "Krybben" erstattes med en ny Organisme, der ikke er beregnet som "Soveplads" for en "nyfødt Kristus" eller Væsenets "kosmiske Bevidsthed", men derimod som et Aabenbaringsmiddel for denne eller Synliggørelsen af "Mennesket i Guds Billede". Det jordiske Menneske er saaledes et Væsen, der igennem Udviklingen vil vokse frem til at blive bevidst i sin høje guddommelige Herkomst som "Søn af Guden" og vil, naar denne Vækst er fuldbragt, opleve sig selv som "Konge" hvilket her i dette Tilfælde vil sige: et i Kontakt med Livet og Naturen suverænt kosmisk Væsen, hvad Tænkning og Villieføring angaar, og dermed være "eet med Faderen". Ja, saa nøje følger denne Jordmenneskets "kosmiske Fødsel" Juleevangeliets historiske Beretning, at ikke engang "de hellige tre Konger"s Nærværelse mangler. Juleevangeliet fortæller om tre hellige Konger, der i Stjernerne forudsaa "Kristusbarnet"s Fødsel og "Fødested" og derfor brød op for at rejse hen og hylde "Kongebarnet" og være det behjælpeligt med Støtte i dets "Fattigdom". Til hvad Nytte ellers de store Gaver, "Guld og Røgelse" eller andre Værdigenstande, som de skænkede Barnet? – Mon ikke det var i Kraft af disse Gaver, at den fattige Haandværker med Hustru og Barn blev i Stand til at flygte til Ægypten, bort fra Jødekongen Herodes' morderiske Forfølgelse? – Men er "Kristusbarnet" i Form af det jordiske Menneske ikke i nøjagtig den samme Situation, kosmisk set? – Staar det ikke ogsaa overfor en "Herodes", der i en blodtørstig og morderisk Angst og Skinsyge ønsker at udrydde "Kristusbarnet", hvilket her vil sige "Kristusmentaliteten" i dets Bevidsthed? – Er denne "Herodes" ikke en Magtfaktor, der søger at holde det jordiske Menneske slavelænket til Tilbedelsen af de dyriske Traditioner, Uvidenhedens og Hadets Mangfoldighed af dræbende Detailler? – Hvad er det store Verdensdrama, der lige er gaaet hen over Verden? – Er det ikke Myrderierne af Børnene fra Betlehem omplantet til det tyvende Aarhundredes Jordmennesker? – Er Ophavene til disse Myrderier ikke selvherskende, skinsyge Diktatorer, der for enhver Pris, med hvilke som helst til Raadighed staaende Midler, vilde udrydde hver eneste Faktor eller levende Væsen, der kunde være af konkurrerende Natur med dem om Magtvældet? – Er ikke Ophavene til den raa Magts Diktatur af i Dag, hvad enten den forekommer som "Kapital-Diktatur" eller som en ligesaa gudløs "Politik-Diktatur", Kristusmentalitetens "Herodes" (Forfølger) i det jordiske Menneske paa samme Maade, som den jødiske Herodes var Forfølgeren af "Kristusmentaliteten" eller "Kongeværdigheden" i Jesusbarnets Mentalitet i Betlehem? – Sætter ikke begge disse "Diktaturer" "Magten" i Stedet for "Retten"? – Har ikke Millioner af Mennesker maattet vandre i Koncentrationslejre, der var udstyrede med dødbringende perverse eller sadistiske Torturforanstaltninger, Gaskamre og Ligbrændingsovne, for igennem disse tilsidst som Aske at spredes for alle Vinde? – Ikke engang en Grav blev disse Mennesker forundt. Men hvorfor? – Var det ikke, fordi de tilhørte Racer, med hvem man var konkurrerende om det økonomiske og materielle Verdensherredømme? – Altsaa Rivaler i Begæret efter Besiddelsen af den enevældige, materielle Magt over den samlede Jordmenneskehed.

Og hvorfor udløses der i Dag saa voldsomme Protester i visse Kredse indenfor Sejrherrenes Befolkningsmasser mod enhver nok saa autoriseret Frifindelsesdom over de som "Forrædere", "Krigsforbrydere" eller "unationale" Individer mistænkte Personer? – Er det ikke altfor indlysende, at det slet ikke er Retfærdighedstrang eller Lysten til at gøre Ret og Skel mellem lyst og mørkt, der her gør sig gældende, thi i saa Fald vilde man være overordentlig lykkelig ved enhver paa det foreliggende og af de autoriserede Eksperter godkendte Bevismateriale for Vedkommendes Uskyld og den herpaa baserede Frifindelse. Men saaledes er det slet ikke. Tværtimod, efter at en juridisk Domstol med sine Eksperter har undersøgt et Forhold og ikke fundet nogen som helst Begrundelse for Straf eller Tiltale mod den Anklagede, og derfor naturligvis maa frikende nævnte, bliver der i mange Tilfælde straks iværksat en Protest, ja undertiden med ulovlige Strejker og endog i enkelte Tilfælde med selvbestaltet Henrettelse af Vedkommende frifundne Person. Hvad har disse selvbestaltede "Retfærdighedsudøvere" som Begrundelse for deres Handlemaade overfor nævnte frifundne Person? –

Ja, da alt, hvad der har været af mistænkeligt Materiale, der mentes at kunne begrunde Anklagen mod Vedkommende, er blevet undersøgt af juridiske Eksperter og fundet fuldstændigt værdiløst som Grundlag for Retsforfølgning imod nævnte Person, kan de nævnte selvbestaltede "Retfærdighedsudøvere" umuligt have anden Begrundelse for deres Forfølgelse af vedkommende Væsen end slet og ret – løse Rygter. Paa disse – løse Rygter – ignorerer de Statens autoriserede Retsvæsen og gør derved sig selv til Lovovertrædere i den allerstørste Stil. Hvilke Lovovertrædere er større end dem, der gør sig selv til Mordere? – Men Væsener, der ignorerer statens Love og forfølger andre Væsener, der af Staten er blevet renset for Skyld, er ikke blot Lovovertrædere, men de er jo "Forrædere" imod selve Staten. De er altsaa selv i allerhøjeste Grad det, de beskylder deres Ofre for at være. Er saadanne Væsener ikke Nedbrydere af al virkelig Kultur, Civilisation eller Humanitet eller den begyndende "Kristusmentalitet" i Jordmennesket? – Det er "Kristusbarnet" i Jordmenneskets Mentalitet, de forfølger. Men derved er deres kosmiske Identitet med "Herodes" jo en Kendsgerning. De sværger til Magten i Stedet for til Retten og søger at beskytte denne deres Indstilling med Vaaben. Det er saaledes en Kendsgerning, at det ikke er "Retfærdigheden", men "Magten" for enhver Pris, disse Væsener begærer og dyrker, og blotter hermed sig selv som tilhørende nøjagtigt samme diktatoriske Bevidsthedslag som det, der førte Verden ud i den Katastrofe, der kun efterlod Ruinhobe og Askebunker som Livsrum for de forkrøblede og forkvaklede overlevende Rester af forhenværende nok saa stolte og i materiel Kunnen fremskredne Folk.

Men er det ikke ogsaa "Herodesmentaliteten", der i altfor høj en Grad kompromitterer sig i den Protest, hvis giftige og osende Røgflamme slaar ud imod enhver lille Imødekommenhed overfor alle de ulykkelige, der i Dag ligger paa deres Skæbne og af det store Dramas Brændinger som Flygtninge er skyllet op paa "Sejrherrerne"s ellers saa solbeskinnede Kyster? – Det er rigtigt, at disse Ulykkelige tilhører det Folk, der vilde gøre sig til "Herrefolk" over Alverdens Stater eller den samlede Menneskehed, men de er nu lemlæstet, bastet og bundet. Deres store Fabriksanlæg for Skabelsen af Krigsmateriel og maaske endogsaa deres øvrige industrielle Anlæg er fjernede og overført til Sejrherrernes Omraader, ligesom visse Omraader af store Godser, hvis Besiddere i særlig Grad ynglede Militarisme og satte en Ære i at opfostre militaristiske Officersaspiranter og betragtede enhver Officerstitel som eneste Garanti for Ære, Kultur og Dannelse, er udstykkede. Samtidigt hermed er en overordentlig stor Procent af deres Byers Beboelseshuse kun Ruinhobe og Askedynger og den overlevende legemligt og mentalt forkrøblede Befolkning indtil hundrede Procent underkastet Sejrherrenes Kontrol. Hvilken Stat behøver i Dag at være bange for disse havarerede, materielle og animalske Rester eller Pjalter af en fortidig Kulturs Domæne? – Tror man, det vil ødelægge en fremtidig Verdenskultur, hvis man i Dag er med til at gøre en Juleaften en lille Smule festlig for de Tusinder og atter Tusinder af smaa Børn i Flygtningelejrene, som kun kan se Verden igennem den Naade og Barmhjertighed, et overlegent, fjendtligt Land finder for godt at tildele dem? – Det er rigtigt, at nævnte Land kun kan tildele disse hjem- og fædrelandsløse Mennesker saa og saa mange Kalorier af den og den Slags, naar det drejer sig om Produkter for Livets Ophold og Ernæring, men det betinger absolut ikke, at man samtidigt behøver at rationere Barmhjertigheden for ikke at sige Sympatien eller Næstekærligheden overfor disse Væsener i deres Ulykke, Fornedrelse eller Getzemane.

Det er rigtigt, at disse Menneskers Folk og Førere ikke viste Barmhjertighed eller Venlighed overfor dem, de tvang ind under deres Herredømme, men betinger dette, at alle vi andre skal tage dem til Eksempel og gaa hen og gøre ligesaa? – I saa Fald har disse Væsener, disse "Førere" og "Diktatorer" jo midt i deres Nederlag, Selvmord og Undergang totalt sejret. Hvad nytter det, at Sejren over disse nævnte Væsener repræsenterer deres døde Kroppe, deres ødelagte Byer, Industrier og krigsmæssige Kunnen, naar deres Væsen og Tankemetoder er sluppet helskindet over i Sejrherrernes Bevidsthed og der gives rigelig Grobund og Udviklingsmuligheder? – Vil ikke disse Føreres Forjættelser om, at deres Metoder vil genopstaa paa deres Landes Ruiner og engang gøre deres Folk til det førende "Herrefolk" i Verden gaa i Opfyldelse og blive til virkelig Kendsgerning? – Hvad er det for en Mentalitet, der skaber Protest imod en Smule Venlighed imod de Tusinder af smaa Børn, der endnu næsten kun har set Verden som et Fængsel med bevæbnede Vagtposter og Pigtraadsspærringer? – Hvem skal fortælle disse Børn om, hvad der ligger udenfor disse Spærringer? – Ja, er der andre til at gøre dette end de Ældste eller Voksne, der ogsaa er Fanger indenfor de samme Lejre? – Men hvad og hvem skal disse voksne Medfanger fortælle Børnene om? – Udenfor er udelukkende kun Sejrherrernes Domæne. Og Børnenes Spørgsmaal maa jo i første Instans blive angaaende den Verden, de ser igennem Plankeværkernes tilfældige Sprækker, Hegnstraadenes Masker og Mellemrummene mellem de bevæbnede Vagtposter. Og hvad fortælles der saa disse Tusinder og atter Tusinder af smaa videbegærlige Væsener? – Ja, det kan udelukkende kun blive Beretningen om en "Herodes" eller en "Kristus". Hvis Sejrherren (den af de allierede Stater, i hvis Varetægt den paagældede Flygtningelejr beror) ikke udviser Barmhjertighed, Forstaaelse og Tilgivelse, maa han for disse smaa Væsener blive fremstillet som en grim og menneskefjendtlig "Herodes", der kun pønser paa Hævn, Straf eller Gengældelse og Undertrykkelse af sine Medmennesker for at bevare sit Renomé som den sande "Konge", hvilket i dette Tilfælde altsaa vil sige "Sejrherre" eller "Hersker". At der kan skabes gode og frie "demokratiske" Borgere af denne Ungdom med denne Beretning eller et saadant Oplysningsmateriale om den mystiske Verden udenfor Pigtraadene, kan kun de Væsener tro, der vandrer trygt der, hvor Engle ikke tør træde.