Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Foredrag af Martinus afholdt i Instituttets Foredragssal
Søndag den 10. December 1944
Bearbejdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig.

(fortsat)

Den, der udelukkende kun har Interesse i at faa konstateret virkelige Beviser for Jesu historiske Fremtræden, har i Realiteten ingen som helst Brug for selve Juleevangeliet. Det vil, selv med eventuelle "historiske" Data som Kendsgerninger, være værdiløst. Det vil allerhøjst kun kunne udgøre en "arkæologisk" Tilfredsstillelse for nævnte Væsen, men noget "Evangelium" vilde det aldrig nogen Sinde kunne blive for ham. Hans Nysgerrighed eller aandelige Behov var i Virkeligheden kun af "arkæologisk" Natur. Den i Juleevangeliet i Form af Jesu Skæbne fremtrædende sjælelige Struktur vil for ham være noget abnormt, overspændt eller ufatteligt naivt, som han slet ikke har hverken Hjærte eller Forstand til at kunne acceptere. For ham er Juleevangeliet i bedste Tilfælde kun en Samling konstaterede Fakta, Fødslen af et Væsen, hvis Skæbne blev en Strid mellem nogle Præster og en "Fanatiker", om end en skikkelig "Fanatiker" eller Lægprædikant. Den sjælsadlende Storhed, som Evangeliet i sigselv er, og som det er dets Mission at aabenbare for den, der har "Øren at høre med" og "Øjne at se med", ser den talbegærlige Materialist slet ikke, fordi det, Evangeliet skjuler bag den ydre Form, bag de eventuelt konstaterede "videnskabelige" eller "ikke-videnskabelige" Tal eller Data ikke er noget, der kan opgives i Tal, Volumen, Hastigheder, Bølgelængder, Kilo eller Meter. Juleevangeliet drejer sig jo udelukkende om en Stimulering eller Befordring af den Foreteelse, vi kalder "Næstekærlighed" eller rettere "Alkærlighed". Og "Alkærligheden" er som bekendt ikke noget, man kan opstille i Maal og Vægt. Den er i sin dybeste Natur selve Universets bærende Princip. Og det er dette Princip, der er Juleevangeliets Fundament. Juleevangeliet fortæller eller aabenbarer altsaa dette Princip i Form af dets Beretning om en Gudesøn, der fødtes paa Jorden og de sælsomme Tildragelser, som knyttede sig til denne Fødsel.

At denne Fødsel er en historisk Begivenhed for alle Væsener, der har den dybere kosmiske Indsigt i Livet og Tilværelsen, har ikke nær saa stor Betydning som den Omstændighed, at Begivenheden med alle dens Detailler er Udtryk for eller er et Billede af en "almengældende" Begivenhed. Det er dette, der er Evangeliets Mystik. Juleevangeliet er saaledes for den, der har Evne til at overse Begivenheden fra et kosmisk Synspunkt, ikke blot en fysisk, eller historisk Tildragelse eller Kendsgerning, hvad Jesu Fødsel og mentale Struktur angaar, men det udgør ogsaa Aabenbaringen af eller er et Symbol over hver eneste Jordmenneskes kosmiske Skæbne. Jesu Skæbne, saaledes som den former sig i Evangeliet, er alle Menneskers Skæbne. Det er denne Beretningens Dobbeltside, der gør den til et "Evangelium". Hvis ikke Begivenheden havde netop en saadan Form, vilde Fortællingen om den aldrig kunne være blevet andet end allerhøjest en Beretning om en fysisk Begivenhed, der engang fandt Sted. Jordmenneskeheden vilde ikke have faaet noget "Juleevangelium", men allerhøjst kun nogle historiske Data, der kunde være af arkæologisk Interesse, hvis de da overhovedet var naaet frem til Efterverdenen.

Det, der har gjort Juleevangeliet udødeligt, er altsaa dets Identitet med et almengældende Princip. Det er dets værende eet med den Skæbne, som alle Jordmennesker uden Undtagelse repræsenterer og maa gennemgaa for at blive et fuldkomment Menneske. Uden denne Fuldkommenhed vilde der aldrig nogen Sinde blive "Fred paa Jorden". Og Jordmenneskene vilde dermed være udelukket fra at opleve den "Velbehagelighed", der er Juleevangeliets største Forjættelse.

Det, der gør den overleverede Julebegivenhed til et Evangelium, er i sidste Instans ikke selve Jesu fysiske Fødsel, men derimod den Omstændighed, at nævnte Fødsel udtrykker Jordmenneskets "kosmiske Fødsel". Man maa saaledes her forstaa, at ethvert jordisk Menneske jo i sig selv kosmisk set, er en "Gudesøn", der i Øjeblikket er ved at "fødes". Det er rigtigt, at denne "Fødsel" strækker sig over en hel Del Jordliv, men det forandrer jo ikke Princippet. I den historiske Beretning om Jesu Fødsel udtrykkes det, at denne Fødsel fandt Sted under de mest primitive Forhold, ja, foregik ligefrem i en Stald, og hvor det lille nyfødte Barn blev lagt i en Krybbe. Midt i Stanken fra Ekskrementerne og Uddunstningerne fra Dyrene og mere eller mindre omgivet af Mørke, Snavs og Støv fødtes Verdens fuldkomneste Mentalitet. Men blev denne Fødsel ikke et genialt Symbol paa eller Billede af Jordmenneskets "kosmiske Fødsel"? –

Som vi nævnte før, er det jordiske Menneske en "Gudesøn". Men foreløbig er det sig ikke denne Identitet bevidst. Det opfatter allerhøjst sig selv som et "syndigt Menneske". Men naar det ikke er sig bevidst at være en "Gudesøn", beviser dette kun, at dets "gudesønlige" eller "kosmiske Bevidsthed" endnu ikke er helt født. Det, man ikke er blevet bevidst i, er man jo endnu ikke født i. Men da det opfatter sig selv som et "syndigt Menneske", afslører denne Erkendelse, at det i Øjeblikket lever i to Verdener. Det, der gør Jordmennesket til et "syndigt" Væsen, er dets Anvendelse af de Metoder og Principper, der er de højeste Idealer og Livsbetingelser for de Væsener, vi kalder "Dyr". Det er disse "dyriske" Idealer, der giver sig Udslag i at stjæle, røve, myrde eller andre Former for Udfoldelse af den Stærkeres Ret i Selvopholdelsesdriftens og Egoismens Favør, medens de samme Idealer for "Menneskeriget" betyder den allerhøjeste Lovovertrædelse og dermed Underminering af alt normalt Velbefindende. Naar Jordmennesket betragter disse Manifestationer som "syndige", viser dette jo, at det allerede i nogen Grad befinder sig som et "Menneske", thi i modsat Fald vilde det jo betragte disse Idealer, hvis det da overhovedet i denne Situation kunde reflektere over sig selv, som den fuldkomneste Form for Oplevelse af Livet. Det er altsaa misfornøjet med sig selv, naar det anvender disse dyriske Metoder. Og det er denne Misfornøjelse, der lader det fornemme sig selv som et "syndigt" Menneske. Det har opdaget andre og højere Idealer, som det ønsker at vare i Kontakt med. Da disse højere Idealer kun kan være Modsætningen eller Kontrasten til Dyrenes Idealer eller rettere sagt til Dyrenes naturlige Instinkter eller Drifter og derfor maa være "Uselviskhed" og "Næstekærlighed", der jo er "Menneskeriget"s højeste Idealer, beviser de, at Væsenet i nogen Grad er et "Menneske".

Da de "dyriske Idealer" er blevet et "Onde", som det ønsker at bekæmpe, og de "menneskelige Idealer" er et "Gode", som det ønsker at tilegne sig, bliver det hermed til Kendsgerning eller Virkelighed, at det er underkastet en "Fødsel". Det er ved at "fødes" som "rigtigt Menneske". Denne "Fødsel" er det samme som dets "Forvandling fra Dyr til Menneske". Det "rigtige" eller "fuldkomne Menneske" fødes saaledes ikke i "Himmeriges Rige" omgivet af hele den mentale eller aandelige Verdens Herligheder, men i "Dyreriget". "Gudesønnens Fødsel" foregaar saaledes midt i "dyriske" Omgivelser og Traditioner. "Dyreriget"s Stank og Urenheder er i hans Nærhed, ja, er ikke hans "kosmiske Fødselsproces" igennem de mange Jordliv omgivet af hele en "Stald"s Atmosfære? – "Stalden" eller "Dyreriget" er saaledes nødsaget til at være Skuepladsen for "Gudesønnens kosmiske Fødsel". Denne Fødsel bestaar jo netop i, at Væsenet begynder at se "Dyreriget" som udgørende en blot og bar "Stald" og ikke noget virkeligt "Herberge" for det "fuldkomne Menneske" eller den "kosmisk bevidste Gudesøn", der som en "Kristus" er "eet med Faderen".

Evangeliet fortæller os, at "Kristusfødslen" udelukkende kun kunde foregaa i "Stalden"(Dyreriget), fordi ethvert andet Sted var optaget. Og paa hvilket andet Sted i Tilværelsen skal vel en "Kristus" kunne "fødes" end netop i "Dyreriget"? – I alle andre Tilværelsesplaner er "Kristusvæsenet" levende eksisterende og kan saaledes som Følge heraf ikke "fødes". Den, der er "født", kan ikke fødes, før han har gennemgaaet den virkelige "Død". Og den eneste Zone i Tilværelsen, i hvilken "Kristusvæsenet" eller rettere sagt "Kristusbevidstheden" kan være "død", er jo udelukkende kun "Dyreriget". Det er ikke saa mærkeligt, at Juleevangeliet udtrykker "Stalden" som Fødestedet for "Kristusvæsenet". Naar Jordmenneskets Skæbne i saa høj Grad, som Tilfældet er, udviser Myrderi, Krig og Lemlæstelse, Had og Forfølgelse og de heraf følgende Konsekvenser: Sorg, Melankoli og Livslede, saa er det kun "Dyrenes Lyde", Stank og Uddunstninger, som nødvendigvis maa være til Stede i "Stalden" og derfor omgiver Jordmenneskets "kosmiske Fødsel" og derved mere eller mindre gør "Stalden" uegnet til "Opholdsrum" eller "Herberge" for "Gudesønnen" eller det "fuldkomne Menneske". Man forstaar saaledes her, hvorfor Evangeliet lover Jordmenneskeheden en højere mental Sfære i Form af "Fred paa Jorden" (de dyriske Princippers totale Afskaffelse indenfor Jordmenneskehedens Mentalitet) og den heraf følgende "Velbehagelighed" (Næstekærlighedens straalende Solvarme i alles Øjne og Kærtegn.)

At den nyfødte Gudesøn maa ligge i en "Krybbe", saalænge han kun har "Stalden" til Opholdsrum, er naturligvis ogsaa givet. Det er ikke almindeligt at sætte nogen for høj menneskelig Kultur værdig Komfort ind i en "Stald" eller et Opholdsrum for "Dyr". Der findes sædvanligvis ikke her blidt gyngende Vugger eller bløde og kostbare Barnesenge, da alt her jo kun er beregnet og tilpasset til "Dyrene". "Jesusbarnet" eller Jordmennesket maa da ogsaa under dette sit Ophold i "Stalden" som en nyfødt "Kristus" eller "Gudesøn" lægges til Hvile i en eller anden for Haanden værende Foreteelse i "Stalden", f.Eks. netop i "Krybben".

Hvad er da "Krybben" i "kosmisk Forstand"? – "Krybben" er den jordmenneskelige endnu "Pattedyret" tilhørende Organisme eller Krop. Det "nyfødte Barn", det "himmelske Væsen", lægges altsaa i en for "Dyrene" beregnet Foreteelse. Men hvordan skulde vel selv en "Gudesøn"s Aand kunne manifestere sig i en "Stald" paa anden Maade end ved de Foreteelser, der findes i "Stalden"? – Hvordan skal et "himmelsk Væsen" fremtræde for den materielle Verdens "Dyrerige" uden igennem et "dyrisk Legeme"? – Der findes jo endnu ikke "rigtige fysiske Legemer" for det "fuldkomne Menneske" eller for "himmelske Væsener" paa Jorden.

"Gudesønnen" eller "Kristusvæsenet" maa altsaa tilbringe sin første spæde Barndom i en "Krybbe", hvilket altsaa vil sige: i et "Pattedyr"s Organisme, fordi der endnu ikke findes virkelige "menneskelige" Organismer (æteriske Organismer skabt ved Materialisation af kombinerede højere fysiske og sjælelige Materier) paa Jorden. "Gudesønnen" maa derfor i denne sin første spæde Barndomstid fremtræde i en speciel "Hanorganisme" eller en speciel "Hunorganisme".