Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Foredrag af Martinus afholdt i "Kosmos Feriekoloni"
den 5. Juli 1945
Bearbejdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig

(sluttet)

Det er denne "Tilgivelsespsyke", der er den tredie mentale Enhed, og som nu begynder at blive det største Ideal i den jordmenneskelige Mentalitets højeste intellektuelle Sfære. Hvis dette ikke netop var Tilfældet, til hvad Nytte saa de overleverede religiøse urokkelige Kerneidealer og Aabenbaringen af Verdensgenløserens Væremaade som historisk Kendsgerning? – Er det ikke denne tredie Mentalitetsenhed, der er den sande "Kristendom"? – Og er det ikke netop "Forsvars-" og "Angrebsmentaliteten"s krigsvedligeholdende Moralitet "Synd for Synd", der er det sande "Hedenskab"? – Hvorfor er det ikke dette "Hedenskab", Præsterne nu i snart tyve Aarhundreder har forkyndt som det verdensfrelsende Ideal for Menneskene? – Hvorfor er det ikke den samme juridiske "Syndmoral", de Tusinder af statsautoriserede Præster har doceret fra Tusinder af ligesaa autoriserede Kirkers Prædikestole igennem Aarhundrederne? – Hvorfor har Millioner og atter Millioner af Børn i Generation efter Generation maattet lære udenad Skriftsteder som disse: "Den, der ombringer ved Sværd, skal selv omkomme ved Sværd", "Vend den højre Kind til, naar du bliver slaaet paa den venstre", "Hævner eder ikke selv i elskelige, jeg vil betale, siger den Herre Zebaoth" og mange flere? – Hvordan har en saa umaadelig aandelig Kraft eller ny mental Opfattelse kunnet faa Ørenlyd hos Millioner af Sjæle i en Verden, der jo i Forvejen havde et hundredtusindaarigt moralsk Fundament i Form af Loven "Synd for Synd", som senere i "Det gamle Testamente" blev udformet som "Moseloven"? –

Hvis der i den jordmenneskelige Psyke ikke forekom andet end "Angrebs-" og "Forsvarsmentalitet", maatte nævnte Lov eller juridiske Retsprincip i allerhøjeste Grad være tilstrækkeligt, være tilfredsstillende. Hvad kan en "Forsvarer" forlange mere end den fulde Frikendelse i ethvert i absolut "Nødværge" begaaet drastigt Indgreb overfor den livsfarlige "Angriber"? – Ja, mere end det, i Dag har alle en civiliseret Stats Borgere jo ligefrem Staten med dens Retsvæsen bag sig og behøver end ikke selv at foretage sig noget drastigt overfor "Angriberen". Det behøver saaledes blot at overlade Sagen til nævnte Retsvæsen, der saa varetager det fornødne. Og dog er dette ikke tilstrækkeligt? – Enhver vil efterhaanden blive klar over, at "Freden", altsaa en Verden fri for Overfald og Angreb fra Næstens Side, skabes ikke ved Pigtraad, Plankeværker eller Afspærringer, ej heller ved Myrderier, Straf og Gengældelse overfor "Angriberne". Man kan ikke udslette "Synden"s Princip med "Synd". Et saadant juridisk Fundament eller "Moseloven" kan ganske vist holde "Angrebsprincippet" i en Slags Ave eller Dressur, men det udrydder det ikke eller fjerner det fra Jordmenneskenes Mentalitet. Men da Menneskeheden ikke kunde undgaa at komme til at hungre efter eller begære "Freden", maatte der en hel anden mental Impuls til, en Impuls der virkelig kunde omskabe den jordmenneskelige Psyke til den mentale Aand eller Tankesfære, hvor Individet virkelig er hævet op i en højere etisk Bevidsthedssfære end den at leve i en dresseret "Syndstilstand" eller en juridisk lovbundet "Ukærlighed". Og er det ikke netop denne nye mentale Impuls, der blev aabenbaret i Verdensgenløserens Væremaade? – Og er det ikke denne Væremaade, der udelukkende er "Himmeriges Rige"?

Det er rigtigt, at denne Væremaade ikke kan opsættes og funderes i Kraft af juridiske Love. Man kan ikke lave en Lov, der i større eller mindre Grad dømmer et Væsen, der ikke elsker sin Næste som sig selv, til Døden eller anden Straf. En Verden, baseret paa en saadan Lov, vilde jo kun være en Fortsættelse af den "Moselovstilværelse", vi i Dag lever i. Og det viser os kun, at Verdensgenløseren havde Ret, da han sagde, at "Himmeriges Rige er indeni eder". "Himmeriges Rige" kan saaledes ikke baseres eller opretholdes i Kraft af noget juridisk Lovsystem. Det er udelukkende kun en mental Udvikling, der maa finde Sted indeni Væsenet, der forandrer dets Mentalitet saaledes, at det dermed vokser over de juridiske Love, bliver til et Væsen, for hvem disse er ganske overflødige, idet det fornemmer en langt større Kærlighed overfor Næsten, overfor "Angriberen", overfor "Forbryderen" end den, "Moseloven" eller "den jordiske Retfærdighed" paakræver eller tildeler vedkommende Væsen. Som Følge heraf bliver det denne større Kærlighed, der dikterer Forholdet mellem Næsten og Omgivelserne. Og det er denne over alle juridiske Love hævede "Kærlighed" til Næsten, der udelukkende kan være "Freden", den "Fred", som Jordmenneskene nu i Aarhundreder allerede har raabt paa, har hungret og tørstet efter.

Jordmenneskets Psyke udgør altsaa en mental Treenighed. I Kraft af sin "Angrebs-" og "Forsvarsmentalitet" er det et dyrisk og, kosmisk set, primitivt eller "hedensk" Væsen. Men i Kraft af dets voksende "Kærlighed til Næsten" og den heraf følgende degenererende "Straffe-" og Hævnlyst overfor denne, er det et Udtryk for den sande "Kristendom" eller en højere intellektuel Kultur. Det er med Kærligheden i sit Hjerte til alt og alle et kosmisk Væsen. Det er den begyndende "Fred paa Jorden".

At et i denne Udvikling fremskredent Væsen ikke kan være med til at "straffe" eller "hævne", ikke kan være med til at slagte Dyr eller udføre andre helt unødvendige og derfor taabelige Grusomheder er naturligvis selvfølgeligt. At det er "Militærnægter" og Modstander af Vivisektion og alle andre Former for Tortering af levende Væsener er naturligvis ligesaa selvfølgeligt. At det ved sin Indsigt i Mikroverdenens Liv, dets egen Organismes Molekylers og Cellers og andre smaa Livscentres Reaktion overfor Tobak, Alkohol og andre narkotiske Nydelser og Giftstoffer i en større eller mindre Grad er Asket paa disse Omraader, kan naturligvis heller ikke undgaa at være en Selvfølge. Der, hvor denne Afholdenhed bliver praktiseret paa Grund af – ikke Forfængelighed eller Fanatisme – men udelukkende paa Grund af "Kærlighed" til de levende Væsener, er den en organisk Funktion. Denne Funktion er et begyndende Symptom paa "Himmeriges Rige". At lade haant om et saadant Væsens Væremaade eller Liv er at nedtrampe den "Fred", Glæde og Velsignelse, som hele Jordmenneskeheden sukker og stønner efter.