Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Som De sikkert vil kunne forstaa, var det med en vis Spænding, at jeg den 29. Oktober afrejste til Malmø for at aabne Studiekresarbejdet der. Dels kendte jeg kun to af Deltagerne og det endda saa flygtigt, som man kender Mennesker efter en enkelt Samtale, og dels havde jeg overhovedet ingen Viden om hvormange Deltagere, der i det hele taget var Tale om. Jeg havde selv fremsat Ønsket om at maatte begynde i et privat Hjem, da jeg gik ud fra, at der kun kunde være Tale om en beskeden Gruppe, saa De vil sikkert kunne forstaa min Overraskelse, da jeg allerede ved Ankomsten fik at vide, at der var lejet Sal og truffet de fornødne Arrangementer.

Lad mig med det samme sige, at Studiekresarbejdet derovre fik en yderst vellykket Start. Den lille Sal, i hvilken jeg skulde tale, var fyldt til sidste Plads af et Publikum, hvis Sprog ganske vist var anderledes end vort, men hvis Aand og Indstilling helt var den samme. Det er en almindelig Opfattelse i vort Land, at Svenskerne er "mycket stiliga", men jeg betvivler, at denne Opfattelse rummer anden Sandhed end den, at de har lidt andre Dannelsesbegreber end vi. Personligt havde jeg hørt saa meget om, at Svenskerne manglede humoristisk Sans, at jeg faktisk følte mig noget betænkelig ved min egen Undervisningsform, men disse Betænkeligheder viste sig at være helt ubegrundede.

Efter en meget smuk Indledningstale, holdt paa et vidunderlig smukt Svensk, af Ordføreren for den teosofiske Loge i Malmø, fik jeg Ordet. Jeg indrømmer, at de første Minutter var lidet behagelige. Det er sin egen Sag at tale sit eget Sprog til Mennesker, som nok kender dette Sprog, men ikke er fortrolige med dets Anvendelse. Men selv om en Del af mine Venner betvivler det, kan jeg tale endda meget langsomt, og det gjorde jeg her, ihvert Fald i Begyndelsen! Jeg kunde have valgt at tale om Martinus Person og om hans aandelige Oplevelse, men jeg valgte straks at begynde Undervisningen. Og saa gik det, som det gaar her, Stoffet greb, og før jeg helt var klar over det, var det hele forbi. Men da havde jeg oplevet at høre hele Forsamlingen juble saa godt som nogen dansk Forsamling, hvilket Ordføreren i sin formfuldendte Afslutningstale da ogsaa paapegede. Denne første Undervisningstime gjorde det første svenske Hold til en Kendsgerning. Fra alle Sider mødte jeg kærlige Smil og Haandtryk samt utallige "paa Gensyn". At jeg var meget lykkelig over denne Begyndelse tror jeg, De vil forstaa, men min Glæde hindrer mig ikke i at se, at der er Vanskeligheder at overvinde. Men disse Vanskeligheder vil blive overvundet, derpaa kan De være sikker.

Her i København havde vi sidste Lørdag (d. 3/11) den store Glæde at høre Holger Rosenberg. Paa sin klare og kærlige Maade tog han os med paa en fantastisk Udflugt til det Afrika, han selv i den Grad er kommet til at elske, at man næsten kunde mærke, hvordan Længslen efter det sled i ham, da han aabenbarede os dets Trylleri. For os har Mødet med denne Mand den store Værdi, at vi i ham er stillet overfor selve Inkarnationen af den Verdensborgermentalitet, vi alle længes efter at repræsentere. For ham er Jordens Herligheder ikke blot noget, han har læst eller hørt om, han har set dem og har kunnet danne sig sin egen Mening om dem i en saadan Grad, at man ikke kan undgaa at føle sin egen Begrænsning paa en næsten uhyggelig Maade. Efter Foredraget lovede han os at komme igen "ved Lejlighed" og tage os med ud paa en ny Rejse, et Løfte, der blev modtaget med den største Taknemmelighed. Lørdag den 17. ds. venter der os en næsten "intern" Oplevelse, idet to af Deltagerne i Studiekresarbejdet i Odense, nemlig den kendte Pianistinde Frk. Judith Dupont Ahrentsen, Nyborg, og Hr. Aksel Frederiksen, Hjulby, vil underholde os med Musik og Oplæsning. Hr. Aksel Frederiksen vil læse L. C. Nielsens gribende Fortælling "Judas" og Frk. Dupont Ahrentsen vil spille Stykker af Chopin. Det er os en meget stor Glæde, at Sagens egne Deltagere hjælper os med at løse den Opgave, vi her har taget os paa. Dybest set er det jo for dem, at Scenen er blevet bygget, og ingen nærer her Tvivl om, at vi en Dag indenfor vort eget Omraade disponerer over Kunstnere nok til at tilfredsstille et selv meget kræsent Publikum.

Den allerede tidligere nævnte Brochure er nu færdigtrykt og bliver udsendt saasnart det kan lade sig gøre. Vi lever jo i en ret mærkelig Tid, hvor man modsat tidligere maa være nærmest taknemmelig over, at man i det hele taget kan faa udført et Stykke Tryksagsarbejde, og hvor man saa, naar det er udført, staar overfor den Kendsgerning, at det praktisk taget er umuligt at skaffe Konvolutter frem. Imidlertid kommer det nye Nr. af Kosmos i en meget nær Fremtid, og der vil Læserne finde den vedlagt. De Læsere, som ikke abonnerer paa Kosmos, vil faa den tilsendt paa anden Vis. Naar De nu har denne Brochure i Haanden og sikkert glæder Dem over den, den er nemlig ikke en ganske almindelig Tryksag, saa beder vi Dem om at være os behjælpelig med Fremskaffelsen af Adresser paa Mennesker, som De mener vil have Interesse af at modtage den. Paa den Maade hjælper vi hinanden til paa bedst mulig Vis at udbrede Kendskabet til dette Arbejde.

Dette var i Korthed et lille Indtryk af Begivenhedernes Forløb siden jeg sidst skrev til Dem. Som jeg allerede dengang bemærkede, er vi nu i Gang, og overalt sporer vi en stadigt voksende Tilslutning. Paa alle Omraader vokser Martinus Arbejde, og jeg synes ikke, jeg vil slutte dette lille Brev til Dem uden at fortælle Dem, at netop i Dag staar en af Deltagerne i Studiekresarbejdet igennem mange Aar, en Mand, som alle der har lært ham at kende, baade beundrer for hans skarpe Intelligens og kærlige Hjertelag, Civilingeniør Johan Hannemann paa den polytekniske Læreanstalts Talerstol og forsvarer sin forlængst antagne Doktorafhandling over "Den usymmetriske Mellempunktsmetode". Jeg ved, at denne Meddelelse vil udløse mange venlige Tanker hos alle de, der har læst Dr. Hannemanns Artikler i Kosmos og derigennem faaet Indtryk af hans dybe Forstaaelse af Martinus Arbejde. Jeg kan glæde de københavnske Deltagere i Studiekresarbejdet med, at de inden længe vil faa Lejlighed til at høre Dr. Hannemann, idet han sammen med Civilingeniør Mogens Munch har lovet mig at deltage i min Søndagsforedragsrække.

Med mange venlige Hilsner fra Martinus og samtlige Medarbejdere!