Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Jeg fristes næsten til at begynde mit lille Brev til Dem med Mogens Lorentsens næsten klassiske Sætning: "Saa gik den Maaned!" – for det har ærlig talt været en af de travleste Maaneder, jeg nogen Sinde har oplevet. Som De ved, begyndte den paa det nærmeste med Indvielsen af de nye Lokaler, idet denne fandt Sted paa den foregaaende Maaneds sidste Dag. Over 300 Mennesker var den Dag Gæster her i Huset, hvor Martinus holdt to Foredrag. Og straks den følgende Uge gik Studiekresarbejdet i Gang med en usædvanlig livlig Tilslutning fra alle Sider. Ugen efter havde vi den første Underholdningsaften med Harald Isenstein, Pianisten Claus Bahnson og Inger Gaarde. Med en kombineret Oplæsnings- og Musikaften indviede de vor lille Scene og gjorde det paa en saadan Maade, at alle, der oplevede det, følte, at de her stod overfor Begyndelsen til en lang Række dejlige Aftener. Det tilkommer jo ikke mig at rose vore egne Arrangementer, men jeg har dog Lov til at sige, at den fyldte Sal i den Grad udstraalede Glæde og Taknemmelighed, at man ikke kunde undgaa at føle Betydningen af den Sammensmeltning af Aand og Kunst, som her fandt Sted. Og siden er det gaaet Slag i Slag. Overalt er Arbejdet nu i Gang, og nye Krese kommer stadigt til. En særlig Oplevelse havde vi her i København med Asmund Rostrups Opførelse af sit eget Skuespil "Job". Ogsaa her er jeg jo inkompetent til at udtale mig, men da jeg paa den anden Side selv overværede Aftenen som Gæst, har jeg dog Lov til at give Udtryk for de Følelser, denne Begivenhed udløste i mig. For det første var jeg umaadelig imponeret over Sceneindretningen. Her havde Teatermaler Carlsson fremtryllet en Slags "Drejescene", som i Løbet af utrolig kort Tid gjorde det muligt at fremtrylle ikke mindre end tre Stuearrangementer. Intet Under at de unge Kunstnere er henrykte for denne Scene, som aabenbart nærmer sig det ideelle hvad Eksperimenter angaar. Dernæst selve Stykket, som var en Oplevelse langt udover det sædvanlige. Det varede paa det nærmeste tre Timer og intet Øjeblik følte man Træthed. Hver enkelt Skuespiller ydede sit bedste, og man havde intet Øjeblik Fornemmelsen af at det var Amatører, man var stillet overfor. Klapsalvens næsten orkanagtige Karakter da Tæppet faldt udtrykte bedre end Ord den Glæde, denne Oplevelse havde beredt den næsten overfyldte Sal.

Vore kunstneriske Aftener har saaledes faaet en Start, der giver de rigeste Løfter for Fremtiden. Om otte Dage har vi Fornøjelsen af at mødes med en af Sagens trofaste Venner, Globetrotternes "grand old man" Holger Rosenberg, der denne Gang vil tage os med paa en Tur til det Afrika, som er ifærd med at vikle sig ud af det Svøb, der i Aartusinder har skjult dets sande Ansigt. Den Aften er vi mange, der glæder os til at opleve! Men de kunstneriske Aftener er kun en Del af Undervisningen her, og jeg tror det vil glæde enhver at erfare, at denne Undervisning nu endelig er i Gang paa den Maade, vi i saa mange Aar har drømt om. Jylland er jo nu paany "dækket" og det har været os en endog meget stor Glæde at erfare, at Mogens Møller overalt er blevet modtaget med baade Kærlighed og Forstaaelse, og at hans Arbejde allerede nu er i den bedste Gænge. Odense har jeg selv overtaget og ogsaa der gaar Arbejdet nu sin rolige Gang. Den kommende Mandag bliver en Slags Milepæl i Studiekresarbejdets Historie, idet jeg da for første Gang skal tale for et svensk Studiehold. Repræsentanter fra Malmø henvendte sig, som De ved, for kort Tid siden til os og meddelte, at de havde dannet en Kres derovre og nu blot ventede paa en til at lede den. Baade hvad Navn og Type angaar er jeg jo saa temmelig svensk, saa jeg nærer det Haab, at det ogsaa skal lykkes mig at klare de sproglige Vanskeligheder. I hvert Tilfælde glæder jeg mig til Forsøget, idet det jo rummer temmelig store Perspektiver.

Oktober Maaned gaar nu paa Hæld og dermed den første Maaned i det ombyggede Hus. For fjortende Gang samles vi atter om disse skønne Tanker og ser vi tilbage, har vi Lov til at være lykkelige over Virkningen af disse mange Aars Virke. Vi har vort eget Hus nu og det i en Form, vi alle kan være tjent med. Lad saa være, at det er en vanskelig Tid at arbejde i, vi sigter jo med vort Arbejde mod det, der skal blive denne Tids Afløser. Faa kender bedre end jeg selv de Vanskeligheder, et Aandsarbejde af vor Art er stillet overfor, hvorfor det er mig saa meget større en menneskelig Glæde at give Udtryk for, at Studiekresarbejdet over Livets Bog har bevist at være bygget over en Ide af umaadelig bærekraftig Natur. Gang paa Gang stilles vi her overfor det, at de enkelte Deltagere som noget ganske selvfølgeligt regner med at vi indenfor en given Tid "gør det og det", – altsammen noget, der har med Vækst og Udvidelse at gøre. Og vi gør det ogsaa! Men, og det bør man af og til erindre sig: denne Sag har en Leder, som intet Øjeblik fraviger Kravet om, at Sagens Vækst maa være rent organisk. I Forholdet til det, som dette Arbejde er bestemt til at skulle blive, er det endnu kun en ganske spæd Spire, som maa værnes paa det omhyggeligste. Og ingen er vel bedre til at løse netop den Opgave end den, der er denne Spires Ophav. Man giver Udtryk for stort Ukendskab til Martinus Natur, om man tænker sig, at han tager sig dette Ansvar let. Der er ingen Tvivl om, at man idag uden større Vanskelighed kunde "slaa dette Arbejde op", som det populært hedder, men intet Sted har jeg selv mødt den kosmiske Bevidstheds Overlegenhed stærkere end her, hvor jeg ved, at intet ligger Martinus fjernere. Tværtimod er det hans absolutte Vilje, at dette Arbejdes Vækst hele Tiden skal følge Naturens egne Love. Han ved, det vil sejre i Kraft af den Sandhed, det indebærer, og han nærer intet Ønske om, at denne Sejr skal forceres frem. Bedre end de fleste ved han, at den Glæde, der følger med den naturlige Vækst, er saa langt sundere end den, der følger den midlertidige Sukces. Han ved, at Egetræets Styrke ene beror paa, at det har ubegrænset Tid til at vokse sig stærk i, og han holder sig denne Viden efterrettelig!

Studiekresarbejdet er nu i Gang overalt, og der skal fra dette Sted lyde en varm Tak til alle dets Deltagere for de Vanskeligheder hver især maa overvinde for at deltage i det. Gang paa Gang stilles vi overfor den Kendsgerning, at Deltagerne paa de respektive Hold overvinder endda store Vanskeligheder for at være med. Saaledes ved jeg, at en svensk Dame skal tilbagelægge 800 km Tur-retur for at deltage, og desuagtet har hun i Sinde at søge at gennemføre sit Studium. Den Slags betyder uendeligt meget for os, der har den Lykke at være beskæftiget med denne Undervisning. Det giver Inspiration at vide, at hver eneste Deltager er besjælet af samme Kærlighed til Sandheden som en selv, – og det giver Vækst!

Med hjertelig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere!

Mogens Møller holder Foredrag:
Horsens 23/10 – Vejle 24/10 – Esbjerg 25/10 – Randers 31/10 – Aalborg 31/10 – Skive 1/11 – Aarhus 2/11 – Aarhus (Medarb.) 5/11