Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Jeg havde en Dag Besøg af et ulykkeligt Menneske, som, da det havde faaet Luft for sine egne Sorger, kom ind paa et Problem, som faktisk havde Relation til langt de fleste Mennesker: den camouflerede Intolerance. Vi kom til at drøfte den gradvise Forandring af ens Liv, som Studiet af Martinus kosmiske Analyser medførte og de Virkninger, som denne Forandring kan faa paa Omgivelserne, og det slog mig, hvor let det kan ske, at et Menneske, der faktisk ikke er helt moden til for Eks. at ophøre med at spise Kød, ryge eller nyde Alkohol, falder for Fristelsen til at søge sig Kompensation for sit villede Afhold igennem en stadig Irreteren af sine Omgivelser. Jeg tænker ikke her paa Typen, der gaar rundt med løftet Pegefinger og med overudviklet Udtryk i Øjnene forkynder, at det ikke spiser Lig. Denne Væremaade bærer Straffen i sig selv og egentlig farlig er Typen forsaavidt kun, som den altid vil blive brugt som Propaganda af Modparten, der her, og med Rette, kan hævde, at hvis det at høre op med at spise Kød faar den Slags Konsekvenser, saa er det ulige mere tiltalende at tilbringe sin Tid sammen med Barbarer. Nej, det er ikke Karikaturen paa en Vegetar, der er farlig, men derimod det Menneske, som virkelig med hele sin klare Forstand akcepterer det rigtige i Vegetarismen etc. og følgelig efterlever det sete uden derfor alligevel at have den Hjertets fine Kontakt med Problemet, der gør dets Efterlevelse til noget helt naturligt. Denne Type siger ikke "Tak, jeg spiser ikke Lig!" Dertil er den baade for begavet og for kultiveret, men den tilkendegiver alligevel sin vegetariske Indstilling paa en saadan Maade, at den virker permanent irriterende paa Omgivelserne. Det samme kan altsaa ogsaa gælde de to andre nævnte Omraader: Rygning og Alkohol. Men naar Virkningen bliver en stadig tiltagende Irritation hos Omgivelserne, afslører denne Irritation, at en camoufleret Intolerance dybest set kommer til Udløsning, der tages faktisk "Hævn" for noget, selvom Vedkommende sandsynligvis vil være den sidste til at indrømme, at noget saadant finder Sted.

Problemet optager mig en Del, fordi vi i denne Maade at forandre sig paa er stillet overfor en Væremaade, der i høj Grad vedkommer de Idealer, vi alle gerne ser kommer i Vækst. Vedkommende spurgte mig direkte, om man skulde være Vegetar etc. for at "faa Lov til" at beskæftige sig med kosmiske Problemer. Jeg er endnu ikke mere hærdet, end at et saadant Spørgsmaal er nærved at faa mig til at falde ned af Stolen. Paa mit meget benægtende Svar fik jeg da bekræftet, hvad jeg inderst inde frygtede, at Vedkommende havde mødt et Menneske paa sin Vej, som var meget optaget af Martinus Arbejde, men som altsaa havde stillet denne Pris som en Slags Betaling for udvidet Aandskundskab. Ak, om det blot var saa let at blive et bedre Menneske! Det er imidlertid ikke første Gang, at jeg har været ude for den Tro, at en Ændring af Ernæringsformen straks vil føre til en lykkeligere Sjælstilstand – et Postulat, der i en betænkelig Grad minder om den gamle jesuitiske Formel: "Maalet helliger Midlet". Men lad det være sagt straks og saa stærkt, som jeg formaar det: ingen kan spise sig Himlen et Hanefjed nærmere! Vi maa alle lære at forstaa, at som vi selv har haft Lov til at vokse frem i nogenlunde Fred til det Trin, vi i Dag repræsenterer, maa andre have den samme Fred. Det er ikke vor Mission at gøre et i Forvejen byrdefuldt Liv endnu tungere ved unaturlige Krav. Ingen behøver af den Grund at frygte for, at den vegetariske Ide dermed vil uddø. Denne Ide har ikke sit Udspring i en eller anden overophedet Hjerne, den udgør en Del af selve Livet og vil evigt melde sig for hver eneste af os, naar vi naar det Stadium i Kresløbet, hvor den har sit virkelige Hjemsted. Og hvad der gælder for den, gælder ogsaa for Nikotin og Alkohol – alle tre repræsenterer de Begær, som dødsenssikkert maa vige Pladsen for nye og sundere Begær, den Dag, Bevidstheden – og her vel at mærke ens egen Bevidsthed – bliver saa omfattende, at disse Begærs Virkninger er endeligt og uigenkaldeligt afslørede.

Jeg har ønsket at skrive disse Linier til Dem, fordi intet ligger mig stærkere paa Sinde – absolut intet! – end med al min Kraft at bidrage til, at Martinus Arbejde ikke faar sat en Slags Sektstempel paa sig, noget det ikke vil kunne undgaa, om vi hver for sig begynder at behæfte det med visse Krav, hvor vi dels tager en lille, muligvis helt ubevidst, Hævn, for de Goder, vi ikke naaede at faa med, inden vor Forstand udsatte os for et naadeløst Overfald, dels indirekte faar givet Udtryk for, hvor højt udviklede vi faktisk er. Nej, denne Sags tiltrækkende Skønhed lever kun saalænge, som vi alle giver Udtryk for en virkelig Tolerance i Forholdet til alle dem, med hvem vi dagligt skal leve og virke. At vi selv lever vegetarisk etc. berettiger os ikke et eneste Øjeblik til paa unaturlig Vis at fremhæve denne Levemaade som "den eneste saliggørende". De fleste af os har engang spist Kød og ogsaa nydt andre saakaldte Goder, og vi gjorde det med god Samvittighed og nød det indtil den Stund, hvor vi ikke fandt nogen Nydelse i det længere. Himmelstormere har vi haft nok af i Verden, lad os ikke formere den Race mere end højst nødvendigt! Som vi selv muligvis blev færdige med de her skildrede Nydelsesformer, vil alle blive det, saavel som alle ogsaa vil opdage, at de egentlig ikke blev "bedre" af den Grund. Man spiser sig nu engang ikke Hidsighedsevnen ud af Sjælen, ejheller evt. andre daarlige Egenskaber. Kunde man gøre det, var det vel værd at ofre en Formue paa en Propaganda her, men man kan ikke, og altsaa tjener man intet nyttigt – og dermed intet kærligt – Formaal ved at genere sine Omgivelser indenfor disse aabenbart stærkt fristende Omraader. Skal vort Arbejde vokse, og det skal det, maa vi lære at indse, at vi giver det de bedste Livsvilkaar der, hvor vi nøjes med at lade Virkningen af vort Studium af disse høje og rene Tanker komme de andre til Gode i Form af Ændring i vort eget Sind i Retning af det mere omgængelige, venlige og overbærende. Kan dette lykkes os, har vi gjort betydeligt mere end de fleste og er det ikke Løn nok?!

Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere