Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Der findes Stunder i et Menneskes Liv, hvor Sindet fyldes af en Lykkefølelse langt større end Ord evner at udtrykke. Mon ikke de fleste af os oplevede en saadan Stund, da Budskabet om vort Lands Befrielse naaede os? Jeg vil tro det! Det er jo ofte saaledes, at en Byrdes virkelige Tyngde først opleves i det Øjeblik, den tages fra ens Skuldre, og vi har sikkert alle i første Øjeblik følt os næsten overvældede af den Følelse af Frihed, dette saa længselsfuldt ventede Budskab indeholdt. Min egen første Tanke var: Tænk igen at kunne ligge trygt i sin Seng uden Uro for Lyden af en Bil, der bremser op udenfor ens Dør. Dette natlige Mareridt, der forekommer et frihedselskende Menneske som selve Inkarnationen af middelalderligt Mørke. Tænk – ikke mere at skulle vaagne op med et Sæt ved Lyden af bragende Bomber eller skrattende Maskinpistoler, at skulle være fri for at gaa og tænke paa, om man nu ogsaa har husket at mørkelægge osv., osv.

Der vil gaa mange, mange Aar, før det lykkes os at frigøre os selv for Erindringen om Luftalarmernes modbydelige Hylen, men eet ved vi, og det er, at nu kan Frigørelsesprocessen begynde. Og hvilken Tak bør vi ikke nære i vort Hjerte overfor Forsynet, at denne Begivenhed netop indtraf samtidig med, at Aarets skønneste Tid – det lyse, skønne danske Foraar – holder sit Indtog? Føles det ikke som et guddommeligt Kærtegn, at Friheden blev givet os samtidigt med at det i Naturen, der bedst evner at læge det trætte og syge Sind nu udfolder sig i hele sin Pragt?

"Dommedag"s haardeste Afsnit er nu fuldbyrdet, og vort Sind kan igen vende sig imod det, som mest optager netop os: at oplyse den aandeligt hungrende om, at Livet intet har med Tilfældighed og Kaos at gøre, at Ondskab blot er en Illusion, og at Gud, og kun han alene, er til i alt og over alt. Paany kan vi nu nævne Tingene ved deres rette Navn, og hvad det betyder, skal man vist have oplevet Modsætningen for at forstaa.

Som første Virkning af den hævede Besættelse er det os en inderlig Glæde at meddele, at Mogens Møller straks gør sig klar til at overtage sit Arbejde i Jylland. Saasnart han og hans Hustru kan faa Logi i Aarhus, afrejser de herfra, og dennegang for at blive!!! Omend Mogens Møller naturligvis ikke kan naa at faa iscenesat en særlig omfattende Undervisningsplan, kan han lære mange af sine fremtidige Studiedeltagere at kende og derigennem faa skabt den Kontakt, der vil gøre Undervisningsarbejdet i den kommende Sæson betydeligt lettere. Selv rejser jeg omgaaende til Klint for at faa bragt Kolonien i Orden. Jeg vil ikke bestride, at jeg glæder mig til at se de fem "udlaante" Huse vende hjem, og jeg ved, at Flygge forlængst har slebet baade Sav og Høvl for at være klar til at bringe dem i fineste Orden.

Vort skønne Flag vajer nu igen over en fri Koloni, og vi ser nu hen til en Ferie, som, sine Vanskeligheder til Trods, utvivlsomt bliver af en ganske egen Skønhed. At sige, at vi herovre glæder os til igen at se alle Gæsterne fra Fyn og Jylland ankomme, er et svagt Udtryk for den Følelse, der behersker os desangaaende. Kun trist, at vi har saa lidt Plads heroppe. Men ogsaa det vil der nu blive raadet Bod paa. Saasnart det overhovedet er muligt, træder den nye Udvidelsesplan i Funktion, og om den er der kun eet at sige: at den vil vække inderlig Glæde hos enhver, for hvem Kosmos Feriekoloni er blevet et af Aarets lysende Punkter.

Herhjemme skrider Arbejdet med Ombygningen rask frem. Da vi vader rundt i det mest usandsynlige Rod, vil jeg gerne i dette Brev give Udtryk for et fælles Ønske herovre, og det er, at samtlige vore Venner i den tilstundende Sommer vil bære over med os, om et og andet skulde blive lidt forsinket. Vi maa jo flytte og flytte efterhaanden som Haandværkerne rykker frem, og den Slags bevirker uundgaaeligt, at saa det ene og saa det andet bliver forlagt. Vær forvisset om, at vi i alt skal gøre vort bedste, men altsaa –

Og tag saa til Slut de kærligste lykønskninger fra alle her, at den Dag endelig blev naaet, som vi alle i fem lange Aar har set frem til! Omend tunge Tider endnu ligger foran os, saa gaar det dog fra nu af frem mod en Tid, hvor Freden fra at være noget inderligt ønsket og begæret nu bliver Hvermands Eje. Paany raader nu Frihed og Ret indenfor det Omraade, hvor vi lever, og lad os takke Gud derfor, det er en Inderlig Tak værd! Og lad os prøve at være store nok til ogsaa at lade vore kærlige Følelser omfatte de, som idag maa opleve Virkningerne af de Handlinger, de selv har begaaet. I "Karmas Time" har ethvert levende Væsen Brug for al den Medfølelse, der kan gives det, og da vi, takket være vort Kendskab til de kosmiske Analyser, har større Viden om det, der virkelig sker i Verden, skulde vi nødigt tælles blandt de, der med en tilsyneladende Indlysende Ret som Baggrund har deres Sind fyldt med Ønsket om Hævn og Gengældelse. Omend det forekommer en og anden malplaceret i netop denne Time, vil jeg gerne slutte dette lille Brev med at erindre om en Sætning, der ihvert Tilfælde for mig selv i mange, mange Situationer har haft uvurderlig Betydning: "Hævner Eder ikke i Elskelige! Hævnen hører mig til! Jeg vil betale, siger den Herre Zebaoth!"

Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere!