Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Gennem alle de Hilsner, der ad mange Veje strømmer ind til Bureauet, gaar der ligesom en Understrøm af Spørgsmaalet om, hvordan vi herovre klarer de mange Problemer, som Krigen fører med sig. Jeg skriver med Overlæg "herovre", idet vi ikke kan undgaa at mærke, at Bekymringerne er størst hos Beboerne af Landene hinsides Bælterne; de paa vor egen Ø, for ikke at sige i vor egen By, er ligesom bedre underrettede!

Da det jo er min Opgave at svare ærligt paa stillede Spørgsmaal, vil jeg med det samme sige, at omend vi ikke i den Forstand har Grund til Klage, saa lever vi dog i en besynderlig Dobbeltverden for Tiden. Paa den ene Side har vi maattet indskrænke Undervisningen paa Grund af Brændsels- og Lyssituationen, saavel som vi nu maa lade Kosmos udkomme i en ringere Udgave end tidligere. Takket være vor Bogtrykkers Fremsyn kommer Forringelsen dog ikke til at ramme Subskriptionen paa Livets Bog, dette Stof vil fremdeles blive trykt paa samme Papir som hidtil. Og paa den anden Side arbejder vi for fuld Kraft paa kommende Udvidelser.

Som jeg i et af mine tidligere Breve bemærkede, ansøgte vi Myndighederne om Tilladelse til at udvide Bureauets Bygning her i København, en Ansøgning, som vi naturligvis haabede at faa bevilget, men som vi paa den anden Side havde stor Grund til at frygte vilde blive afslaaet, idet Bygningen i Forvejen var udbygget til Grænsen af sine Servitutter. Saa De vil sikkert forstaa vor Glæde, da Ansøgningen blev bevilget i sin fulde Udstrækning. Da Pengene til denne Udvidelse, takket være stor Forstaaelse hos en af Sagens Interesserede, er sikrede, vil denne Udvidelse blive foretaget i det tilstundende Foraar, saaledes at Bygningen her til Efteraaret vil staa klar til at blive det Led i Undervisningen over Livets Bog, som var Hovedhensigten med dens Erhvervelse. Foruden en Række ganske dejlige Lokaler, hvor nye Studiekresledere kan arbejde under de bedst tænkelige Forhold, vil vi til den Tid disponere over en lille Forsøgsscene, som vil komme til at danne Rammen om den Kunstens Tilknytning til Studiekresarbejdet, som vi i mange Aar har ønsket. Som De vil forstaa, er det med Rette, at jeg skriver, at vi for Tiden ligesom lever i en Dobbeltverden. Til daglig arbejder vi i et halvkoldt Hus, noget vi har tilfælles med Titusinder af Københavnere. Om Aftenen ligger det samme Hus hen i Mørke, tilsyneladende forladt af Guder og Mennesker. Og bag alt det ikke alene drømmer vi om en helt anden Tid, men arbejder under Højtryk paa at forberede den, – noget vi vist ogsaa har tilfælles med Titusinder andre!

Og midt i alt dette har Mogens Møller saa i al Stilhed pakket sit jordiske Gods for Afrejse til Aarhus. Han er netop afrejst idag, og jeg kan ikke lade være at tænke paa, at næppe nogen anden, der kommer til at rejse i denne Sags Tjeneste, kommer til at rejse under lignende Forhold. Selvom hans Arbejde i Jylland foreløbig kun kan blive af orienterende Art, saa er han nu "i Tjeneste", og vi er mange, der ikke alene er ham dybt taknemmelig, fordi han uden et Øjebliks Betænkning har stillet sig til Raadighed, men ogsaa følger ham med vore kærligste Tanker! Arbejdet i Jylland har jo længe ligget brak, men det er vor absolutte Overbevisning, at Mogens Møllers Tilsynekomst derovre vil have samme Virkning paa tidligere Studiekresdeltagere, som Foraarssolen har paa Livet i Naturen. Det vil nu næppe vare alt for længe, før dette Arbejde igen begynder at skyde sine første spæde Skud!

Medens Jylland saaledes nu foreløbig skulde være dækket, vil det sikkert glæde Dem at erfare, at ogsaa Fyn og Sjælland, udenfor København, til næste Sæson vil faa sin egen Mand, idet Mogens Munch forlængst er gaaet i Gang med at forberede Genoptagelsen af Undervisningen i de "gamle" Byer, saavel som han forbereder Igangsættelsen af det paa en Række nye Pladser. Vi har det alle saadan her, at vi betragter de svundne mørke Krigsaar som en Tid, i hvilken Planlæggelsen af Martinus Arbejde maatte finde Sted. Selv har han jo aldrig lagt Skjul paa, at hans Arbejde først for Alvor kunde komme til at vokse, naar denne, den største af alle Krige lykkeligt var overstaaet. Selv de største Krige kan imidlertid ikke vare evindeligt, og samtidigt med at vi føler dennes nære Afslutning, kan det ikke undre, at Længslen efter rigtig for Alvor at tage fat vokser for hver Maaned. Og næppe nogen vil bestride, at der idag er mere Brug for dette Arbejde end nogen Sinde. Overalt møder Øjet kun Opløsning og Kaos. Krigen har ikke alene ændret de rent fysiske Vilkaar, ogsaa det aandelige Fundament, som Livet før hvilede paa, er kommet i Skred, og utallige Mennesker føler sig levende i et aandeligt Ingenmandsland, fra hvilket de ingen Udfrielse øjner. Det er til disse Mennesker, dette Arbejde er skabt, og det vil blive dem, som bliver lykkeligst ved at møde det. Der ligger en dyb Lykke skjult i dette at vide med hele sin Sjæl, at den Tankeverden, man har knyttet sit Liv til ikke alene tilhører Fremtiden, men ogsaa, at den vil formaa at bringe mental Lykke og Ligevægt til denne Fremtid.

Som De vil forstaa, arbejder vi i Stilhed paa at forberede den Vækst, som Tiden efter denne Krig uundgaaeligt vil bringe Martinus Arbejde. Og lad mig saa til Slut fortælle Dem, at selvom ovenstaaende i sig selv paa en Maade er nok til helt at beslaglægge vor Tid, saa er der dog endnu en Ting, vi dagligt tumler med, og som vi glæder os helt utroligt til at realisere: Udvidelsen af Kosmos Feriekoloni. Meget kan jeg ikke røbe, men dog saameget, at baade vor Arkitekt og vor raadgivende Ingeniør, begge trofaste Venner af Martinus Arbejde, ivrigt er beskæftigede med Udformningen af Planerne til den store Bygning, som skal rejse sig deroppe, saasnart Lejlighed gives. At det bliver en Bygning af usædvanlige Dimensioner, behøver jeg ikke at skjule, ejheller at langt den overvejende Del af den Kapital, der skal til for at bygge den, ogsaa er sikret, men derudover kan jeg heller ikke fortælle Dem mere dennegang. Men mon jeg ikke ogsaa hermed har givet Dem et Indblik i en Sag der, selvom Forholdene i Øjeblikket tvinger den til at gaa paa "mindste Kraft", dog gør sig rede til at sætte alle Kræfter ind i samme øjeblik, det bliver muligt? Jeg haaber det, og jeg vil gerne slutte med at sige, at jeg har gjort det, for at De selv midt i det Mørke, baade De og vi oplever, skal vide, at "oppe over Skyerne er Himlen altid blaa!"

Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere!