Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Foredrag af Martinus afholdt i Bureauets Foredragssal
Søndag den 17' September 1944
Bearbejdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig

(fortsat)

Men som vi allerede her i dette Foredrag har set, skal Menneskeheden ikke mere føres i Kraft af "indviede Konger" (Messias'er eller Kristus'er), af hvilken Grund "Kongerne" da ogsaa nu er almindelige uindviede Mennesker med almindelige menneskelige Fejl og Ufuldkommenheder og ganske uden nogen særlig Kvalifikation i Retning af at være aandelig Fører eller udgøre "Vejen" for sit Folk. "Kongen" er som Regel nu kun et rent materielt Samlingspunkt for sin Stats Administration. At "Kristi Genkomst" i Form af "indviede Konger" saaledes er ophørt, er forlængst blevet almen Kendsgerning. Og det er jo netop dette, at "Kristi Genkomst" aldrig mere vil komme til at foregaa paa denne Maade, at "Kristus", den største af de "indviede Konger", med sine profetiske Udtalelser om dette Emne, ønsker at pointere. Ja, den fysiske Kongeværdigheds Tilknytning til "det indviede Væsen" var jo allerede ophørt for hans Vedkommende. At hans "Rige ikke var af denne Verden", var vel netop noget af Grunden til, at Jøderne slet ikke kunde anerkende ham. For dem var en "Messias" ganske vist et "indviet Væsen", men han maatte ogsaa være en materiel Konge, en der sejrrigt kunde befri dem fra deres materielle Fjender og Undertrykkere. "Kristi Genkomst" for Jøderne var saaledes her allerede saa forandret, at de slet ikke kunde genkende "Messias" eller "Kristus". De troede derfor, at de havde for sig en "falsk Messias" og lod ham korsfæste eller henrette. Men hans "Rige" bredte sig ikke desto mindre ud over Jorden alligevel. Hans "Genkomst" var ikke blot for Jøderne, men for Alverdens Mennesker. Selv om de nu ikke mere behøvede "indviede Konger" til deres rent materielle Førelse, var de endnu langt fra modne til at kunne være deres egen aandelige Fører. De maatte endnu have et Væsen, der kunde være Autoritet, være "Konge" og dermed være "Vejen" for dem paa det aandelige eller religiøse Omraade. Og saaledes gik det til, at Kristus overfor Pilatus kunde bekræfte, at han var en "Konge". Og saaledes gik det til, at "Kristi Genkomst" i Form af de tre store Verdensgenløsere Jesus, Buddha og Muhamed affødte de tre store aandelige "Kongeriger", "Kristendommen, Buddhismen og Islam", som "ikke er af denne Verden", og i hvilke de tre Verdensgenløsere henholdvis hver især er den højeste Autoritet, men materielt set ukronede "Konge". Men hermed er det ogsaa forbi med "Kristi Genkomst" som kronet eller ukronet, som materiel eller som aandelig "Konge". Ethvert af disse "aandelige Kongeriger" har med deres sidste "Kristus" eller "aandelige Konge" faaet saa megen Docering af de højeste Livsfacitter eller Dogmer, at de hermed kan udvikle sig igennem de sidste "Trosstadier" og komme frem til den store Hunger efter Facitternes kosmiske Analyser eller Dogmernes Oplevelse com virkelig "Aandsvidenskab". At "Kristi Genkomst" derfor ikke mere vil komme til at forme sig som "Genkomsten" af et "personligt Væsen" med en saadan medfødt aandelig Autoritet og Myndighed, at det af Naturen bliver Tros- og Tilbedelsesobjekt og dermed "Vejen" for Millioner af Mennesker, bliver her synligt som en Selvfølge.

"Kristi Genkomst" vil saaledes ikke mere forme sig som "Genkomsten" af en indviet, kronet eller ukronet "Konge" eller paa anden Maade som en Person, man blindt tror paa som "Frelser" eller "Messias" og derfor trygt giver sig i Vold. "Kristi Genkomst" er ganske vist Verdensgenløsningens Videreførelse af Menneskeheden. Men denne Videreførelse bestaar ikke mere i at sende Menneskene en Person, der kan være "Hyrde", "Konge" eller "Tilbedelsesobjekt" for dem. Det er ikke mere et "Sakramente" i Form af et levende Væsen, der i sin naturlige Aandsoverlegenheds og sit fuldkomne menneskelige Væsens altbeherskende, guddommelige, suggererende Magt tager Væsenerne til sit Hjerte og giver dem "Fred" men uden "Forstaaelse", og saaledes udelukkende er "Vejen" for disse Væsener. Nu er det ganske vist ogsaa "Freden", Verdensgenløsningens Viderførelse af Menneskeheden tilsigter, men Menneskene kan ikke mere faa "Fred" ved "Tro", men derimod udelukkende kun ved "Forstaaelse". Men Evnen til at "forstaa" var jo ikke almengældende paa den Tid, da de sidste Verdensgenløsere vandrede paa Jorden. Og "Kristus" lader da ogsaa forstaa, at "Talsmanden den hellige Aand" senere skal komme og lære Menneskene alt det, hans Samtidige ikke havde Evne til at forstaa. Men dermed udtrykker han jo, at Evnen til at forstaa ligeledes senere maatte komme, thi hvad skulde Menneskene ellers med "Talsmanden den hellige Aand"? – Men han afslører jo ogsaa indirekte dermed, at hans fysiske Fremtræden eller hans Jordliv i Palæstina for nitten Hundrede Aar siden ikke var tilstrækkeligt til at "frelse" Verden, thi hvis det havde været det, hvad skulde Menneskene da med nævnte kommende "hellige Aand"? – Men naar han saaledes paa en Maade direkte udtrykker, at Verdensgenløsningen ikke er fuldbragt uden denne kommende "hellige Aand", som først kan forstaas af Menneskene paa et senere Tidspunkt, udtrykker eller bekræfter han jo dermed indirekte "Reinkarnationen"s Eksistens, thi hvis denne ikke eksisterede, hvad kunde det da gavne hans Samtidige at henvise til den kommende "hellige Aand"? – Og hvis Jesu Samtidige kunde faa "den fuldkomne Fred" uden den kommende "Talsmand"s eller "Hellige Aand"s Udredning af Livets Gaader eller Mysterium og den herigennem opnaaede Selvoplevelse af denne Udredning, hvorfor da denne Forjættelse eller Henvisning til en kommende Tilstand? – Denne maatte jo være absolut ligegyldig, ja, maatte ligefrem være forvirrende Tale for disse hans Samtidige. Nej, Jesus var meget vel vidende om, at Verdensgenløsningens Videreførelse af Menneskene eller "Kristi Genkomst" maatte blive i "Skyerne med megen Kraft og Herlighed", maatte blive "ligesom Lynet, der udgaar fra Østen og skinner ind indtil Vesten", ja, endog paa en Tid, hvor der er stor Trængsel og "alle Jordens Slægter skulle hyle", hvilket altsaa vil sige: skulle leve i Jammer, Myrderi og Dødsfrygt. Verdensgenløsningens nye Udløsning eller "Kristi Genkomst" skal altsaa passe paa denne Beskrivelse.

Vi er allerede indforstaaet med, at Verdensgenløsningens Videreførelse i Form af ovennævnte Beskrivelse ikke kan passe paa et kødeligt Væsen. "Kristi Genkomst" kan ikke være "Genkomsten" af et Væsen i Kød og Blod. Et saadant Væsen kan nemlig ikke "komme i Skyerne". Det kan ikke "ligesom Lynet udgaa fra Østen og indtil Vesten". Hvad er det da, der kan opfylde saadanne Betingelser? – Tror man ikke, at det eneste, der kan opfylde nævnte Betingelser, stadigt maa være det, der i al Evighed netop har opfyldt disse, nemlig den "Guds Aand, der svævede over Vandene" under Jordens Skabelse? – Hvad andet kan komme "i Skyerne med megen Kraft og Herlighed"? – Tror man ikke, at dens "Kraft og Herlighed", som førte til "Adam"s og "Eva"s Skabelse og Indvielse i Mørkets Mysterium, deres Førelse frem til deres nuværende jordiske Udviklingstrin, hvor de har underlagt sig den rent fysiske Materie og i stor Udstrækning behersker Elementerne, kan veje og maale Stjernerne, kender Lysets Hastighed og Klodernes Gang m.m., ogsaa skal bringe Skabelsen eller Verdensgenløsningen videre og bringe de samme Væsener, den samme "Adam" og "Eva" frem til lige saa fuldkomment at beherske Livets sjælelige eller aandelige Detailler? – Tror man ikke, det er Verdensgenløsningens og dermed Skabelsens eller Udviklingens Mission at bringe det levende Væsen frem til ligesaa godt at kunne opleve Livets kosmiske Facitter, som det nu er i Stand til at opleve Livets fysiske eller materielle Facitter? – Er en Viden om Klodernes Gang, og om hvor meget Solen vejer, mere vigtig for det levende Væsen end en Viden om dets Sjæls eller Aands dybeste Identitet og Forhold til Materien? – Er denne Aands Bane og Vej gennem Rummet og Tiden ikke lige saa vigtig som Kundskaberne om Jordens Bane omkring Solen og Solens Plads imellem Stjernerne? – Naar Verdensgenløsningen igennem Væsenets tidligere Udvikling og Skabelse har ført det frem til en Tilstand, hvor det kunde berige sig med denne Viden om Sole og Stjerner Tusinder af Mile borte, ikke alene i Rum men ogsaa i Tid, hvorfor skulde den saa ikke ogsaa bringe Væsenets Evne videre til en Tilstand, hvor det kunde berige sig med en Viden om Ting of Detailler om den Sjæl eller Aand, der er saa nær, at den lever i dets eget Kød og Blod? – Hvordan kan det være logisk at antage, at Væsenet ikke skulde blive skænket en Viden, der er absolut livsbetingende for Skabelsen af en lykkelig Skæbne, naar det saa overdaadigt hidtil er blevet skænket en Viden, der slet ikke var nødvendig, langt mindre livsbetingende? –

At den aandelige Viden eller Kendskabet til Væsenets Mentalitets dybeste Detailler eller til Lovene for dens Eksistens er nødvendige, er jo netop kun, hvad Udviklingen og Verdensgenløsningen hidtil har haft til Opgave at bringe til Jordmenneskets Kundskab som Kendsgerning. Hvortil ellers Krige og Lemlæstelser, Ulykker og Sorger eller hvortil alt det, der hører ind under Begrebet "Ukærlighed"? – Er ikke "Ukærligheden" det levende Væsens værste Fjende? – Og hvordan faa bekæmpet denne Fjende, der overalt kommer camoufleret i Retfærdighedens straalende Klædebon uden Kendskab til dens Udspring, Aarsagen til dens Oprindelse? – Og hvordan faa dette Kendskab uden igennem Kundskaberne om det levende Væsens inderste Aarsagskompleks, dets Sjæls Detailler, dets Aands Identitet? – Tror man ikke, det er her i dette Aandens inderste Aarsagskompleks eller Sjælens Omraade, at vi har for os den "Himmel" og de "Skyer", i hvilken "Kristi Genkomst" maa blive med "megen stor Kraft og Herlighed"? – Hvad vil et "forgyldt Menneske" paa den materielle Himmel svævende mellem Torden- eller Uvejrsskyer eller imellem Sommerdagens smukke hvide Dunskyer, være ved Siden af en "Kristi Genkomst" i Jordmenneskets eget inderste Aarsagskompleks, imellem Væsenets egne personlige Tankeformer paa dets personlige mentale eller aandelige Himmel? – Tror man ikke, at denne "Genkomst" her vilde faa samme mentale "Himmel"s mørke Skyer til at forsvinde? – Tror man ikke, at denne "Himmel" totalt vilde blive udrenset for "Ukærlighed" og dermed faa Roden til enhver Form for "ond Skæbne" oprykket og tilintetgjort? –