Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Foredrag af Martinus afholdt i Bureauets Foredragssal
Søndag den 17' September 1944
Bearbejdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig

(fortsat)

Han har endnu slet ikke passeret Troens fulde Kredsløb, er ikke blevet mættet af Troen og maa saaledes befinde sig bag efter de Væsener, der i det samme Kredsløb allerede har udlevet Trosevnen og nu kun kan faa aandelig Næring igennem Forstanden eller gennem deres intellektuelle Begavelse og Talent, selv om disse Væsener ganske vist i Øjeblikket mere eller mindre er Materialister, fordi de endnu ikke har fundet den tilstrækkelige aandelige Næring, deres Forstand og Følelse kræver. Men selv om denne indbildte "Messias" ganske vist i Virkeligheden kun er et religiøst troende Menneske, saa afviger han dog fra et saadant Væsen i Kraft af sin indbildte Forestilling om at være "Kristus". Han er saaledes ikke engang et normalt og sundt, troende Væsen. I Sandhed, er det ikke let at se, at han lider af indestængt, utilfredsstillet Ærgerrighed, en sygelig Trang til at spille Rolle, til at blive æret, beundret eller ligefrem tilbedt? –

At en saa altbeherskende Selvdyrkelse kun kan udløses af en Indbildning, der meget mistænkeligt minder om de indbildte Projekter, Fantasihistorier og Heltebedrifter, hvormed en Form for Psykopater udsmykker sig selv, behøves der ikke nogen fremragende Begavelse for at se. Og disse syge eller abnorme Drømmes sidste Fase ender da ogsaa gerne bag et Hospitals Porte.

Nej, det er ikke et nyt Tilbedelsesobjekt i Form af et "Kristusvæsen" eller en "Messias" i gammeldags Forstand, der i Dag skal "frelse" Mennskeheden. Tværtimod, det er som før nævnt udelukkende "Talsmanden den hellige Aand", der er det eneste fornødne for det tyvende og efterfølgende Aarhundreders Mennesker. Hvad vil det da egentlig sige, at Menneskeheden skal "frelses"? – Vil det ikke netop sige, at den skal fries fra noget, der i Dag er dens største Gene? – Og hvad er det da, der kan være en intellektuel eller intelligensmæssig indstillet Menneskeheds største Gene? – Er det ikke netop dette, at være indhyllet i drastiske Begivenheder og Tilstande, den ikke kan finde tilfredsstillende Forklaring paa og derved maa være i en skrigende Disharmoni med selve dens daglige Liv? Tror man ikke, det er her, Menneskene raaber efter Befrielse? – Men naar samme Menneskehed ikke kan "tro", kan den jo ikke finde nogen som helst Tilfredsstillelse ved andres Visdom og Beretninger, naar disse kun er blotte Paastande uden Analyser, der kan kontrolleres med Forstanden. Det, der kan frelse nævnte Mennskehed, er saaledes udelukkende kun Analyser eller Udredninger af Livets største Facitter eller de overleverede guddommelige Dogmer, saaledes at disses Virkelighed eller Identitet med Sandheden efterhaanden kan kontrolleres med Intellektualitetens eller Forstandens Lys. Men da en saadan Udredning netop er det samme som "den hellige Aand", (denne er jo ikke en Person eller et Individ, men er udelukkende kosmisk Bevidsthed), vil Opfyldelsen af Jesu Forjættelse om "Talsmanden den hellige Aand", som skulde komme og lære Menneskene alle de Ting, som de tidligere ikke kunde fatte eller forstaa, her blive paakrævet. Og man forstaar saaledes, hvor alvorligt og nødvendigt hans Advarsel angaaende de "falske Profeter" i Virkeligheden er netop i en Tid, hvor saa mange grundet paa de særlige omvæltende Forhold og abnorme Nerver falder for Indbildningen eller Fristelsen til at tro om sig selv, at de er særligt udvalgte guddommelige Væsener, "Messias"er eller "Kristus"er, der hver især skal erobre hele Verdenen og dermed være Menneskehedens "sande Frelser". Der er saaledes al mulig Grund til at erindre sig Jesu Ord om alle dem, der paastaar, at de er "Kristus". Læg derfor Mærke til hvad han har sagt med Henblik paa de "sidste Tider", hvilket vil sige: den Tid, vi netop oplever, hvor der er "Krige og Rygte om Krige" og "Folk rejser sig mod Folk" og "Broder skal forraade sin Broder til Døden og en Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og slaa dem ihjel", altsaa de "sidste Tider" indenfor hvilken Væsenernes aandelige Førelse skal foregaa ved "Troen" paa en aandelig "Konge", en "Messias" eller "Kristus", og hvor en hel ny aandelig Verdensepoke, i hvilken Væsenernes aandelige eller moralske Førelse vil overgaa til udelukkende at befordres i Kraft af "den hellige Aand", hvilket vil sige: Humanitets- eller Kærlighedsvidenskab i konkret, praktisk Fortolkning, vil tage sin Begyndelse.

Hvad siger da Vestens sidste store aandelige "Konge" her? – Siger han ikke netop: "Om nogen da siger til Eder: Se, her er Kristus, eller der, da skulle I ikke tro det. Thi falske Kristus'er og falske Profeter skulle opstaa og gjøre store Tegn og underlige Gerninger, saa endog de Udvalgte skulde forføres, om det var muligt. Se, jeg har sagt Eder det forud. Derfor, dersom de sige til Eder: Se, han er i Ørkenen, da gaar ikke derud! Se, han er i Kamrene, da tro det ikke! Thi ligesom Lynet udgaar fra Østen og skinner ind til Vesten, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse være. Thi, hvor Aadselet er, der skulle Ørnene samles"? – Som vi ser, har Verdensgenløseren her paa Forhaand gjort det fuldstændigt af med enhver, der kommer og proklamerer sig selv som "Kristus" eller "Messias". Han har saaledes ikke levnet eet eneste Tilfælde, hvor der kunde være en Mulighed for, at en saadan Proklamation ikke var falsk, og af hvilken Grund man derfor skulde tro paa den. Tværtimod, fremgaar det ikke netop tydeligt af hans Udtalelse, at hvem som helst uden Undtagelse, der siger om sig selv, at han er "Messias" eller "Kristus", er et Falsum? – Og stadfæster han ikke urokkeligt denne sin Udtalelse ved at erklære, at "Kristus" aldrig mere vil komme til Jorden paa samme Maade som tidligere. Han vil ikke mere komme som en "Mand", der vandrer ude i Ørkenen eller sidder paa en Stol i Kamrene. Han vil ikke mere paa Jorden blive synlig som en Mand i Kød og Blod, der kan lemlæstes, og korsfæstes, ligesaalidt som han er en "Mand", der kan iklædes fysisk Guld og Purpur, Krone og Scepter. Nej, den sande "Kristus", hvilket vil sige: det Væsen, i hvis "Sæd alle Jordens Slægter skal velsignes" er ikke mere et kødeligt eller dødeligt Væsen. Hvordan skulde vel ogsaa et Væsen i Kød og Blod "ligesom Lynet kunne udgaa fra Østen og skinne ind til Vesten"? – Var det ikke netop saadan, at "Menneskesønnens Tilkommelse" skulde blive? – Hedder det ikke yderligere i hans guddommelige Bebudelse af de "sidste Tider": "Og da skal Menneskens Søns Tegn aabenbares i Himmelen, og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle se Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med megen Kraft og Herlighed"? – At den Enfoldige tror, at det er den personlige Kristus i et levende Væsens Skikkelse, der vil komme til Syne paa den blaa fysiske Himmel efter at Tordenskyer, Stormskyer eller andre Uvejrsskyer har spredt sig, er jo kun hvad Udtalelsen tilsigter, da dette Væsen jo umuligt kan forstaa det paa anden Maade. Men man maa af den Grund ikke lade sig forlede til at tro, at Udtalelsen ikke har noget at sige den højintellektuelle Forsker eller det fremskredne Jordmenneske. Tværtimod, det er i Virkeligheden hovedsageligt til dette Væsen, at Udtalelsen netop er henvendt. Hvad siger da den guddommelige Beretning til det højintellektuelle Væsen, det Væsen, der har "Øren og hører", og det, der har "Øjne og ser"? – Den siger fuldstændigt klart og tydeligt, at "Kristi Genkomst" ikke er en Tilbagekomst af "Jesu af Nazaret", ja, er end slet ikke paa nogen Maade Tilbagekomsten af "en Person" eller "et levende Væsen". Det højintellektuelle Menneske ved, at en Person, ligegyldigt om det er en "Jesu af Nazaret" eller et hvilket som helst andet "Levende Væsen" indenfor det jordmenneskelige Sanseniveau, umuligt kan komme svævende paa den blaa Himmel, paa een Gang synlig for Alverdens Mennesker, ligesom det ogsaa ifølge alle Naturlove er umuligt for en saadan "Mikrobe", som et enkelt personligt Individ nødvendigvis maa være overfor hele Jordens Befolkning, at finde Ørenlyd i en saadan Forsamling. For man kan vel ikke tænke sig, at denne for Menneskeheden saa alvorlige Situation skal befordres i Kraft af de moderne tekniske Hjælpemidler. "Kristi Tilsynekomst i Skyerne" er sikkert ikke pr Flyvemaskine, ligesaa lidt som "Dommen over de Levende og Døde" kan tænkes at skulle befordres som en Transmission gennem Radiostationer og Højttaleranlæg. Nej, en saa vulgær fysisk Proces er "Kristi Genkomst" selvfølgelig ikke. Hvad er da "Kristi Genkomst"? – "Kristi Genkomst" kan ifølge Jesu egen Beretning saaledes udelukkende kun være det ved "Kristus", der som "Lynet udgaar fra Østen og skinner ind til Vesten", det ved "Kristus", der kan "komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed", kan "skille Faarene fra Bukkene" og "dømme Levende og Døde", det ved Kristus, der er "eet med Faderen". Hvad er da det ved Kristus, der kan opfylde disse Betingelser? – Ja, der kan her kun være Tale om een eneste Ting, nemlig Livets eller Tilværelsens allerhøjeste mentale Lys, hvilket igen vil sige: den allerhøjeste Viden om Guddommen og det levende Væsen. Men denne Viden er jo igen det samme som "Den hellige Aand". Tager vi denne guddommelige Viden eller Aand bort fra Verdensgenløseren, bliver der kun et almindeligt ufærdigt eller ufuldkomment levende Væsen indenfor Jordmenneskenes Rækker tilbage. "Kristus" er forsvundet. "Kristus" betyder altsaa i Virkeligheden det samme som "Guds Aand inkarneret i et Jordmenneske". Og denne Inkarnation af Guds Aand i Væsenet gjorde det til en "Konge", hvilket vil sige: en guddommelig Beskytter og Vejleder for den uvidende Hob. Alle Menneskehedens "indviede Konger" har saaledes i Virkeligheden i større eller mindre Grad været "Kristus'er", alt eftersom det har været mere eller mindre fremskredent udviklede Folk, de har haft til Undersaatter. Og "Kristi Genkomst" har saaledes været noget, der atter og atter har fundet Sted. Men denne var altid Fødslen af en ny "Konge" eller et Væsen, der kunde bestaa den kunstige Pyramideindvielse eller lign., som Ypperstepræste- eller Kongeværdigheden betingede i et vist Tidsrum af Menneskehedens Historie.