Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Foredrag af Martinus afholdt i Bureauets Foredragssal
Søndag den 17' September 1944
Bearbejdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig

(fortsat)

Hvor lidelsesfuld og smertelig denne "Dommedag" eller Mørkets Domæne saa end forekommer paa det fysiske Plan og i en Mentalitet, hvis Ophav er ganske udelukket fra at forstaa, hvad det er, der i Virkeligehden finder Sted, ser vi dog her, at Foreteelsen, for det kosmiske Klarsyn, er et Udslag af straalende Kærlighed eller selve Kulminationen af den allerhøjeste Logik eller Skabelsesstruktur, uden hvilken Livets evige Kredsløb og dermed det levende Væsens Selvoplevelse af sin egen høje, over Tid og Rum evigt eksisterende, gudesønlige Identitet vilde være absolut umulig.

At Jordmennesket i Kraft af dette forcerede Tempo i Erfaringsdannelse eller Oplevelse af "Ubehag" og "Smærte" nu er besjælet af en Hunger, der ikke kan tilfredsstilles ved fortidige Dogmer, men derimod udelukkende kun ved Væsenets realistiske Dygtiggørelse i Selvoplevelse, bliver til urokkelig Kendsgerning i Kraft af alle de overdaadige Skolepaladser, Universiteter og Læreanstalter, der i stigende Grad vokser frem over hele Verden samtidig med, at Kirkepaladserne, religiøse Ceremonier og Trossamfund, saavel som Dogmeprædikanter og Profeter for den skolesøgende, videnskabeligt hungrende Ungdom bliver mindre og mindre aktuel. For nævnte Ungdom ligger der ikke mere nogen Aktualitet eller Inspiration i andres blotte Dogmer, andres blotte Paastande. Den ønsker at lære selv, at se selv. Den ønsker at føle, fornemme eller opleve den absolutte Sandhed bag Livets Mysterium i Analyser og Detailler, der er tilgængelige for Forstanden eller Intellektualiteten. Den kan ikke mere mættes med Forestillinger, der skal suggereres ind ved Hjælp af Sakramenter, religiøse Ceremonier, Alterlys, Orgelbrus og Salmesang, ligegyldig hvor guddommelige disse Foreteelser for sit Trin saa end maatte forekomme. Og vi forstaar saaledes her, at Væsener, hvis Modtagelighed for religiøs Suggestion er afløst af en foreløbig umættelig, intellektuel Hunger, umuligt kan tilfredsstilles med blotte Dogmer eller andre Væseners Paastande, ligegyldigt af hvilken Autoritet eller hvilket Væsen saa end disse er fremsat. Det er ikke saa meget de højeste Facitter, som det er disse Facitters analysemæssige, realistiske Udredning, de hungrer efter. Denne Udredning er det eneste, der kan tilfredsstille Væsenets aandelige Krav og er dermed det absolut eneste, der i Forbindelse med Erfaringerne kan forvandle dets Karakter og Moral fra Materialismens kolde isnende Sfære til Højintellektualitetens varmende og livgivende kosmiske Bevidsthedstilstand.

Med Opdagelsen af, at den materielle Viden og Kunnen er absolut utilstrækkelig, naar det gælder Væsenets virkelige Livslykke eller fuldkomne sjælelige Harmoni, affødes jo Trangen til de Faktorer, med hvilke Væsenet kan tilegne sig denne Livslykke eller Harmoni. Og det eneste, der kan være Materiale eller Næring for denne Trang, Hunger eller Sult, er jo udelukkende selve den utilslørede evige Sandheds Analyse, der igen er det samme som "den hellige Aand". Efterhaanden som Væsenet har gennemlevet sin Part af Materialismens eller Mørkets Erfaringer og Lidelsestilstande, søger det ikke mere noget "Tilbedelsesobjekt". Det kan umuligt føres af et andet Væsens Dogmer og Paastande og er derved totalt afskaaret fra at kunne blive en "Messiastilbeder". Da overordentlige store Masser af Jordens Befolkning netop befinder sig paa dette de "Vantroende"s Stadium og saaledes er absolut uden Evne til at "tro", men derimod har en i Vækst stærkt tiltagende Evne til at "forstaa", er det udelukkende kun det, der kan være Næring eller Materiale for denne Evne, der kan være dets Interesseobjekt. Det vil derfor her være let at se, at alle de Væsener, der i Dag fremtræder og paaberaaber sig at være en "ny Messias" eller proklamerer sig selv som "Kristus" og ligefrem helst ser, at Folk falder ned og tilbeder dem, i absolut Forstand er et Falsum. Dette behøver naturligvis ikke at betyde, at de paagældende Væsener ikke er i god Tro, tværtimod. Der er næsten ingen Grænser for, hvad indestængt, utilfredsstillet Ærgærrighed kan afføde af abnorme Tilstande i de paagældende Væseners egen Tankesfære eller Psyke. Vi ser da ogsaa, at saadanne Væsener som Regel er højst ufuldkomne og kosmisk set meget naive, ja stundom endog ganske umoralske Sjæle, der ikke har haft Evne eller Begavelse til at finde fuldkommen Tilfredsstillelse for deres alt for voldsomme Ærgærrighed eller unaturlige Trang til at blive beundret, æret og tilbedt paa det rent materielle eller fysiske Omraade. De forsøger sig derfor nu med deres mere eller mindre fremtrædende religiøse Talent for at opnaa den Tilfredsstillelse af Ærgærrighed, der paa anden Maade saa totalt mislykkedes eller blev Fiasko for dem. At det ikke er "Verdens Frelse" saa meget, som det er deres eget lille Væsen de ønsker at dyrke og skaffe Beundrere og Tilhængere, bliver til Kendsgerning i samme Grad, som man ser disse "Messias'er" udløse Intolerance eller ligefrem Had og Vrede imod anderledes tænkende eller imod Væsener, der har en hel anderledes funderet højintellektuel Kapacitet og den heraf følgende langt større Succes og Fremgang i at tjene Menneskene end den, de selv udviser. De har saaledes meget svært ved at tolerere aandelig Fremgang og Tilslutning, naar det gælder andre religiøse Bevægelser. Men rent bortset fra disse for en "Messias" eller "Kristus" temmelig alvorligt kompromitterende Foreteelser, vil deres Paaberaabelse af, at de er "Messias" eller "Kristus", jo i sig selv være et Bevis for, at de netop slet ikke er denne Personlighed. De kommer nemlig ved nævnte Paaberaabelse til at afsløre, at de er totalt blottet for Kendskabet til selve Verdensgenløsningens særlige Struktur eller særlige specielle Mission overfor Menneskeheden af i Dag. De har intet som helst Kendskab til Verdensgenløsningens gradvise Tilpasning og Udløsning for det moderne, aandsvidenskabeligt eller højintellektuelt indstillede Menneske af det tyvende og følgende Aarhundreder. De har intet Kendskab til dette Væsens religiøse Psyke, dets mistede Evne til at "tro" o.s.v. De kopierer og plagierer den historiske Messias eller Kristus saa godt, de formaar, og tror dermed at kunne opnaa samme store aandelige Succes som nævnte Væsen. Sløret og villedt af deres altfor overdrevne Ærgærrighed og aandelige Uformuenhed vandrer de saaledes ligesom Daaren trygt der, "hvor Engle ikke tør træde." De ser sig selv i Aanden blive hyldet af en tusindtallig eller millionfoldig Skare af kommende Tilbedere frem igennem Aarhundrederne, ja intet mindre end hele Jordens Menneskehed skal naturligvis komme til at ligge paa Knæ for den straalende guddommelige "Verdensfrelser", de i deres Indbildning hver især tror at udgøre.

Men hvad skal en Menneskehed, der er begyndt at træde ind i et Udviklingsafsnit, hvor man kan de allerede overleverede største Livsfacitter fra Verdens største Vise og hellige Bøger paa Remse eller udenad, med en "Messias" eller "Kristus" i gammeldags Forstand, hvilket vil sige: et Væsen, der paa ny genfortæller de blotte Livsfacitter uden nogen som helst analysemæssig eller videnskabelig Udredning, der kan være Næring for dens nu stærkt udviklede Intelligens eller Evne til at "forstaa"? – Har Østens Mennesker ikke igennem Aartusinder faaet disse Facitter (ganske vist mere eller mindre symbolsk) forkyndt i Klostre og Templer af hellige Mænd, Præster og Vismænd? – Er det samme ikke Tilfældet med Vestens Nationer? – Er ikke Livsfacitterne i Form af Evangelier og Dogmer her i Aartusinder ligeledes indgivet Væsenerne saa at sige med Modermælken? – Har det ikke lydt, og lyder det ikke fremdeles fra Tusinder af Kirkers og religiøse Samfunds Talerstole: "Hvad et Menneske saar, dette skal han og høste", – "Stik dit Sværd i Balgen! Thi alle de, som gribe til Sværd, skulle omkomme ved Sværd." – "Hævner Eder ikke selv, I Elskelige, men giver Vreden Rum! Thi der er skrevet: Hævnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren." – "Saligt er det hellere at give end at tage", – "Du skal elske Herren din Gud, af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af dit ganske Sind" – "Du skal elske din Næste som dig selv"? – Kan der siges større Sandheder eller Facitter? – Og er der ikke Prædikanter, Præster og Ypperstepræster nok i Dag til at forkynde disse Facitter? – Er det ikke Ord, der er indprentet i Vestens Mennesker lige fra de saa at sige blev færdig med Vuggen og for første Gang skulde begynde at forstaa? – Har de ikke lydt til alle igennem Forældres Tale, har de ikke lydt igennem Skolegangen og Konfirmationsforberedelse, igennem Gudstjeneste og stimuleret ved Sakramente, Daab og Nadver? – Ja, er det ikke saaledes, at Væsenerne i udstrakt Grad ligefrem er mættet indtil Trivialitet eller Lede med disse Facitter? – Begynder man ikke netop at tage Religionsundervisningen ud af Skolerne? – Og bliver der ikke flere og flere tomme Kirkestole under Gudstjenesterne eller de store Facitters Forkyndelse? –

Hvad skal en saadan med Livsfacitter overmættet Menneskehed med en "Messias", der kun plagierer eller genfortæller de blotte Facitter og saaledes stadig lader disse forblive slet og ret "Trosdogmer"? – Hvad Forskel er der paa ham og alle de andre Genfortællere af nævnte Facitter, Præster eller Prædikanter? – Hvordan skal en saadan Genfortæller af Dogmerne finde en millionfoldig Tilhængerskare blandt Væsener, der allerede i Forvejen indtil Lede er mættet med disse Facitter eller Dogmer? – Hvordan skal en saadan "Messias" kunne "frelse" en Menneskehed, der allerede er foran ham i Udvikling? – En "Messias", der ikke kender Dogmernes eller de højeste Livsfacitters videnskabelige eller kosmiske Analyse i en saadan Udstrækning, at han som Videnskab kan fortolke disse, saa de kan accepteres af Intelligensen, kan jo højst selv kun være knyttet til de evige Facitter ved "Tro". Han er saaledes ikke engang selv vokset fra at "tro". Han er altsaa ikke naaet saa langt frem i Udviklingen eller ud af Enfoldigheden, at han selv kræver Forstaaelse, men endnu har den fulde Evne til blindt at "tro" paa Dogmerne. Men derved kommer en saadan "Messias" jo til at afsløre, at han i Realiteten kun er en "troende Tilhænger" af den Kristus eller Messias, han udgiver sig selv for at være. Men naar han er en "troende Tilhænger" af den virkelige Kristus eller Messias, befinder han sig jo kun paa det samme Udviklingstrin som andre religiøst troende Mennesker.