Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Foredrag af Martinus afholdt i "Kosmos Feriekoloni"
Onsdag den 5. Juli 1944
Bearbejdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig

Kære Venner! Vi lever i en Tid, hvor der tales saa meget om Vaaben, der tales om Bombeflyvemaskiner, Slagskibe, Tanks, flyvende Bomber, Haandgranater, Maskingeværer, Revolvere, Bajonetter o.s.v. Kulminationen af Sabotage og Ødelæggelser i stor Stil kaster Larm og Røgskyer kilometerhøjt op igennem Atmosfæren. Myrderier og Blodbade, hele Befolkningers Dødsskrig runger igennem Verden. En Dødslavine gaar hen over Jorden. Og det store Problem for den lidende Menneskehed maa urokkeligt blive Spørgsmaalet: "Hvad eller hvem er den dræbende Magt? –

Ja, her vil man maaske svare, at det er "Kapitalismen", "Militarismen", det er den eller den Form for "Politik", eller det er "Forretning" eller Monopoliseringen af de eller de Landes særlige Raastoffer eller Raamaterialer, der udgør den dræbende Magt, ligesom man maaske ogsaa vil fremhæve, at Religionen eller religiøse Ideer kan afføde Krig eller Kamp om Værdierne. Men er det nu rigtigt? – Er det disse Foreteelser, der er den absolutte dybeste Aarsag til Dødslavinen eller det i Øjeblikket frembrusende Ragnarok over Jorden? –

Ja, det er naturligvis rigtigt, at disse Foreteelser er de ydre Iklædninger, i hvilke Krigs- eller Kampenergierne udfolder sig. Men fordi en Ting udfolder sig i en af de nævnte Foreteelser, behøver den ikke i sig selv være "ond" eller krigsbefordrende. "Kapitalismen" behøver ikke i sig selv at være "ond", tværtimod, den sande "Kapitalisme" sætter jo "Kapitalisten" i Stand til at kunne yde sin Næste en langt større materiel Hjælp end noget som helst andet Væsen. Han kan give Millioner af Kroner til mange forskellige velgørende Formaal. Han kan yde Hjælp til forældreløse Børn, til syge og andre nødlidende. Han kan skænke hele Kapitaler til Hospitaler, Rekreations- og Alderdomshjem. Han kan lade bygge Skoler og Læreanstalter. Han kan saaledes paa mange Maader mildne Livet for sin mindrebemidlede Næste i en Maalestok, der næsten ikke har noget Sidestykke. At "Kapitalisten" ikke benytter Kapitalen eller Besiddelserne paa denne Maade, men udelukkende i selvisk eller egoistisk Retning, ja, maaske ovenikøbet bekæmper eller modarbejder ovennævnte Formaal, er en Sag for sig. Det skyldes altsaa ikke selve Kapitalen eller Rigdommen. Det samme gør sig naturligvis ogsaa gældende med Hensyn til "Militarismen". Denne er i sig selv heller ikke "ond" eller krigsbefordrende. Tværtimod, den kan jo netop i sig selv være krigsforhindrende. Den kan være identisk med en Magt, der holder alle forbryderiske Tendenser i Ave, kan holde alle havesyge og begærlige Landes Anmasselser og Overfald i Skak. Den kan være det urokkelige Fundament for Beskyttelse af ædel Kultur. Den kan betinge Retfærdighed eller absolut Ligeret for alle indenfor Samfundene, ja, den kan være det absolut uundværlige, livsbetingende Moment bag enhver Form for Ro og Orden indenfor Samfund, i hvilke der er anarkistiske Tendenser. At "Militarismen" eventuelt ikke bliver benyttet paa denne Maade eller som "Politi", men derimod benyttes til at tyrannisere, røve og plyndre andre og mindre bevæbnede Stater med, skabe Terror, Undertrykkelse og Fornedrelse for andre Folkeslag og Racer er ligeledes en Sag for sig. Det skyldes altsaa slet ikke selve "Militarismen".

Med Hensyn til "Politik" da afviger den ikke i Princip fra de to førnævnte Faktorer. Den kan i sig selv være en overdaadig Energi- eller Kraftudfoldelse i Retning af at føre disse Faktorer i Kontakt med den allerhøjeste moralske Begrundelse. Ser vi nærmere paa Princippet "Politik", da vil dette i sig selv ligesaa lidt være "ondt" som de to forudgaaende Principper. Ja, det kan endog repræsentere det højeste Ideal, have de mest menneskekærlige Formaal, ligesom det naturligvis ogsaa kan være Udtryk for den højeste Forfængelighed, Begær efter at erobre og besidde Magt, være fremmende for Befordring af Undertrykkelse, skabende Herrevælde for nogle Væsener og aabent eller camoufleret Slaveri for andre. Men en Ting, der ligesaa vældigt kan bruges i "det Gode"s Tjeneste, som den kan bruges i "det Onde"s eller Ukærlighedens Tjeneste, kan ikke bedømmes som en "ond" Foreteelse. Kun det, der bevirker nævnte Tings Benyttelse i "det Onde"s Tjeneste, kan retmæssigt være Genstand for nævnte Bedømmelse.

Med Hensyn til den fjerde af de førnævnte Foreteelser og som under Begrebet "Forretning" saa at sige udelukkende behersker hele den civiliserede Verden, da er dette Princip i sig selv eller i sin egen Renkultur ogsaa ganske blottet for at udgøre noget som helst i Retning af "Ondskab" eller mentalt Mørke. Tværtimod, det udtrykker jo i sin egen absolutte Natur kun den evige Skabers eget store Hovedprincip: "Noget for Noget", hvilket igen vil sige: "samme Værdi for samme Værdi". I denne sin Renkultur er "Forretning" i allerhøjeste Grad af "det Gode". Da er det opretholdende Universets Ligevægt eller evige Balance. I denne Tilstand umuliggør nævnte Princip al egoistisk Udnyttelse af andre levende Væsener. Ingen kan i Form af denne Overholdelse af Forretningsprincippet komme til at snylte sig Livets Goder til eller leve højt og mageligt i Dovenskab, Ugidelighed og Fraadseri paa Bekostning af andre Menneskers Førlighed og naturlige Krav til Livet, saa at disse maa gaa til Grunde i Fornedrelse, Armod, Sult og Savn. Der, hvor "Forretningsprincippet" kun manifesteres i Form af camoufleret Røveri og Plyndring, hvilket vil sige: der hvor nævnte Princip anvendes som Paaskud til at tilegne sig – ikke "samme Værdi for samme Værdi", men derimod "mere Værdi for mindre Værdi", har vedkommende "Forretningsmand" jo tilegnet sig et Kvantum Værdi, han ikke har ydet noget for. Dette Kvantum er altsaa stjaalet. Og nævnte "Forretningsmand" er ikke nogen "Forretningsmand", men en "Tyv". At Samfundet beskytter dette "Tyveri" i Kraft af dettes Camouflage som "Forretning", forandrer ikke nævnte Princips kosmiske Analyse. I absolut Forstand er enhver Udøvelse af "Forretning" paa denne Maade "Tyveri". Og i Kraft af, at nævnte "Tyveri" er camoufleret som noget, der er moralsk tilladeligt, vil samme "Tyveri" yderligere i kosmisk Forstand være at stemple som "Bedrageri". Og her gælder Frelserens Ord vel mere end noget andet Sted: "Hvo, som tykkes sig at staa, se til, at han ikke falder".

At en Civilisation, der er baseret paa Autorisering af et saadant Tyveri og Bedrageri, næsten udelukkende betinger, at dens Individer maa være "Tyve" og "Bedragere" og i samme Omfang ligeledes maa bestaa af "Bedragne", "Bestjaalne" eller "Udplyndrede", er naturligvis en Selvfølge. Ja, er ikke en overordentlig stor Del af Skoleundervisningen og Opdragelsen netop baseret paa at dygtiggøre de enkelte Individer i dette som "Forretning" camouflerede "autorisrede Tyveri- og Bedragerisystem"? – At en saadan Civilisation og Kultur umuligt kan bestaa, men maa opløse sig selv i Krig og Lemlæstelse, Fornedrelse og Undergang er vel ikke vanskeligt at fatte? – Og er det ikke netop en Kendsgerning, at Kultur paa Kultur er gaaet under, alt eftersom nye og mere genialt udtænkte og opfundne Metoder i dette Bedragerisystems Favør opstod og satte sine Ophav i Stand til at slaa det bestaaende Samfunds Kultur ud? – Taler ikke talrige Ruinhobe Verden over om Fortidens ødelagte Storbyer og forlængst hensmuldrede Kulturer? – Og hvad er det, der sker for vore Øjne i Dag? – Synker ikke den højeste og mest moderne Kultur, der endnu nogen Sinde har eksisteret paa Jorden, i Grus? – Er Verden ikke i Øjeblikket Udtryk for den herskende Udfoldelse af Virkningerne af det autoriserede "Forretningsprincip"s totale Fallit? – Er det ikke netop Fornemmelsen af at være Genstand for den allerhøjeste Form for "Uretfærdighed", der som en uimodstaaelig Orkan stormer hen over Jorden og med den allerhøjeste Anspændelse af Genialitet udløser alt, hvad der kan udtænkes af dræbende, myrdende og lemlæstende Foreteelser? – Intet er mere helligt og ukrænkeligt. Hævn, Hævn og atter Hævn over og Udslettelse af "Forbryderne" er det store almene Ønske. I alle Lejre, i alle Kredse, paa alle Slagmarker eller Krigsskuepladser raaber Menneskene paa Straf over "Forbryderne", hvilket vil sige Modstanderne. Kun een eneste stor Følelse behersker Menneskeheden af i Dag, nemlig: "Martyrfornemmelsen", Fornemmelsen af at være Genstand for blodig Uretfærdighed. Hvem af stridende Parter vedgaar sig at være besjælet af nogen anden Aand, Indstilling eller Erkendelse? – Hvem af stridende Parter raaber det ud: "Jeg har fejlet, jeg vil nu gøre alt det godt, jeg har forbrudt, jeg vil erstatte alt det, jeg, ganske vist med Myndighedernes og Civilisationens Beskyttelse og Autorisering, har stjaalet og bedraget andre Væsener for? – Ingen. – Kun "Sejrherren" kan tvinge "den besejrede" til en Erkendelse af ydre Kapitulation, men "Martyrfornemmelsen" hos "den besejrede" kan igen materiel Magt eller Terror bringe til at kapitulere. Følelsen af at være uretfærdigt behandlet af Modstanderen vokser i samme Grad, som der gøres Forsøg paa ved Tortur, Staf eller ydre Magtmidler at tilintetgøre den. Og vi er her kommen til den største Form for Magt, der overhovedet findes i Universet, en Magt overfor hvilken Alverdens Sprængstoffer og mest geniale dræbende Midler, hemmelige og aabenlyse Vaaben uundgaaeligt maa kapitulere. Denne Magt er "Sindets" Magt. "Sindet" er saaledes en udøvende, altbesejrende hemmelig Magt bag Vaabnene.

Principperne: Kapitalisme, Militarisme, Politik og Forretning er saaledes i sig selv ikke "onde" Faktorer, de kan ligesaa godt anvendes i det "Gode"s Tjeneste som i det "Onde"s. Det, der er "ondt" eller "godt", vil altsaa være den hemmelige Magt, af hvilken de beherskes og dirigeres. Da denne Magt, som før bemærket, er "Sindet", og dette igen udgør det samlede Produkt af det levende Væsens Sanseevne og den heraf udrundne "Erkendelsesevne", og denne igen betinger Væsenets Villieføring, bliver det saaledes denne Erkendelsesevne, der udgør den allerdybeste Aarsag til, om de nævnte Principper skal udfoldes til fordel for "det Gode" eller "det Onde".