Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Kender De det, at en tilsyneladende rent tilfældig Betragtning af et eller andet, der fanger Øjet, pludselig ligesom "kaster Lys" over noget, man har gaaet og tumlet med? Sikkert! Saadan gik det mig for nogle Dage siden. Hvad jeg egentlig gik og tænkte paa, ved jeg ikke, men pludselig blev mit øje fanget af en aldeles pragtfuld Plakat for et eller andet Afmagringsmiddel. Plakaten forestillede naturligvis en sylfideslank ung Pige af den Type, som vore Asfaltscowboys kalder "de helt dyre", og Farvekompositionen var et Orgie i de mest knaldende Kulører. Og saa var det altsaa, det skete. Lige paa een Gang stod det klart for mig, at paa samme Maade som en Overfyldning af vort fysiske Legeme skaber Fedme og dermed en vis fysisk Ugidelighed, nøjagtig ligesaadan gaar det med vore aandelige Legemer.

Fra at have oplevet Tidsperioder, hvor ingen Mand eller Kvinde blev betragtet som rigtig Voksne, før de nærmest var det, vi idag forstaar ved "fede", er vi nu naaet ind i et Udviklingsafsnit, hvor Pilen viser den modsatte Vej. Slankhed og Sundhed er nu to uadskillelige Begreber, og overalt paaføres den Enkelte igennem Skole, Sport, Lægevidenskab osv. en stadigt stigende Oplysning om Fedmens reelle Farlighed. Ja, man kan saagar støde paa Mennesker, der direkte hævder, at man igennem en total Omlægning af Kosten ikke alene kan erhverve sig den saa eftertragtede Slankhed, men ogsaa en helt ny og fuldkomnere Bevidsthed. Omend det sidste Postulat er noget uholdbart, saa er der, som antydet, idag ingen Tvivl om Pilens Retning. Tyksakkernes Popularitet er i Dalen. Fra at have været betragtet som efterlignelsesværdige er de suksessive blevet degraderet til Væsener, man omtaler som Mennesker, der er blevet arresteret i deres eget Spæk, en Omtale som kan faa selv den mest godmodige til at gaa igang med Afmagringens Martyrium.

Men da Mennesket ikke lever af Brød alene, men ogsaa indtager noget man med Rette kan kalde "aandelig Føde", kan man i Virkeligheden komme til at opleve det helt paradoksale, at et Menneske i sit rent fysiske Legeme kan være selve Inkarnationen af en Adonis eller Venus, samtidigt med at dets aandelige Legemer baade er udrustet med Hængevom, Dobbelthager og Nakkedeller. Vi kan virkelig paa vor Vej møde Mennesker, hvis Følelseslegeme er saa overfodret, at der skal Sele til at bære Bugen. Og vi kan møde Mennesker, hvis Sult paa Intelligens Omraade har ført til, at de nu sidder arresteret i et Intelligenslegeme af saadanne Dimensioner, at de ikke alene føler Trang til, men uafbrudt demonstrerer en intelligensmæssig Ræben, der betager Omgivelserne enhver Form for intellektuel Appetit.

Men da de her nævnte Tilstande er usynlige for det blotte øje, er det ikke enhver, der evner at se dem, hvilket i Virkeligheden gør dem ulige mere farlige end de tilsvarende fysiske. Er det ikke en ret almindelig Erfaring, at det fanatiske Menneske, som jo er selve Prototypen paa den aandeligt overfodrede Tilstand, fremtræder slank og med et asketisk Udseende? Baade indenfor religiøse, sociale og militære Omraader støder vi Gang paa Gang paa Mennesker der, set fra den fysiske Forms Side, er uangribelige, ja, nærmest efterlignelsesværdige, samtidigt med, at de rent aandeligt set, indenfor deres respektive begrænsede Omraader fremtræder saa stopfodrede, at de hele Tiden nærmest virker som aandløse Talemaskiner. Over deres Læber strømmer uforarbejdede eller "ufordøjede" Ideer og Talemaader. Man føler dem langt mere som levende Reproduktionsapparater end som Mennesker, indtil det pludselig gaar op for en, at det er Mennesker, som har "forspist" sig i "aandelig Føde" og nu maa give Udtryk for Virkningerne heraf.

Hvad fysisk Hygiejne angaar er Samfundet efterhaanden naaet ret vidt, ihvert Tilfælde saa vidt, at de fleste er klar over, at fysisk Sundhed og Hygiejne er uadskillelige Begreber. Men hvordan med den mentale Hygiejne? Sidder de fleste ikke her arresteret i gammel Slendrian og Ugidelighed? Det er saa rart behageligt at vedblive at leve i de Forestillinger, vi fik ind med Modermælken. Vi har vænnet os saa godt til dem, at de passer os som gamle udtraadte Sko. Men er det sjælelig Sundhed? Er det aandelig Vækst? Er det det, man kalder "Liv"? Nej, ingen af Delene! Kosmisk set kan man udmærket kalde den Orkan, der idag gaar henover Jorden for en "Kur" eller maaske rettere for en "Afvænningskur". Igennem disse haarde Begivenheder rusker Livet os op. Vi lærer "at tænke" i disse Aar. Vi opdager, at de "fredelige" Forestillinger, vi før havde om dit og dat, i Virkeligheden var højst farlige Forestillinger. Netop som vi var mest glade for vor "fremskredne Civilisation", for vor "høje Kultur", vort "høje etiske Stade", brast Sæbeboblen, og Livet belærte os om, at det hele mere var Teori end Praksis. Vi har været aandeligt "fede" og derfor temmelig ugidelige, hvad vor egen indre Mentalhygiejne angik. Krigen har lært os en Del om, hvad den Slags fører til! Vi ved nu, at ikke alene fysisk Fedme er en farlig Ting, aandelig Fedme er det ikke mindre. Livets Love tolererer visse Udsving et Stykke Tid, saa kommer Reaktionen. Sandt nok gaar vi "en ny Tid" i Møde, men den bliver os ikke foræret. Vil vi opleve den, maa vi igennem den aandelige Revisions Skærsild. Vi maa gennemgaa en aandelig Foryngelses- og Udrensningskur. Vi maa have vor aandelige "Fordøjelse" bragt i Orden. Og aandelig Sundhed kan kun være identisk med eet: Evnen til at tænke logisk eller i Kontakt med Tilværelseslovene. Vi kan ikke klare Problemet blot ved at blive fysisk slanke eller sunde. "Svinet"s Tænkemaade maa ogsaa væk. Først naar baade vort fysiske og vort aandelige Sansesæt fungerer paa en saadan Maade, at Liv har afløst Dorskhed, Humanitet, camoufleret Dyriskhed og personlig aandelig Aktivitet Trangen til taabelig Reproduktion, kan vi begynde at betegne os selv som virkeligt sunde!

– Ja, kære Læser, det var de Reflektioner et tilsyneladende tilfældigt Blik paa en Plakat for Afmagring førte mig til. Skulde disse Reflektioner føre til en lille "Foraarsrengøring" inde i Dem, har de ikke alene haft deres Berettigelse, men ydermere gjort Nytte, og mere gør jeg ikke Krav paa.

Med en kærlig Pinsehilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere

E. S.

Ægteskab er i København indgaaet mellem Fru Thora Hammarlund og Civilingeniør Mogens Munch samt mellem Frk. Inger Gaarde og Sekretær Erik Gerner Larsson. Begge Damerne beholder deres eget Navn.