Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

I Kosmos 12/91 var der en opfordring til at skrive om den begejstring, der kan opleves ved mødet med Martinus litteratur.

Jeg vil tage denne opfordring op og i det følgende beskrive, hvad jeg fandt fascinerende hos Martinus, allerede fra jeg startede med at læse Livets Bog 1.

 

Selv om jeg kun lige er fyldt 27 år, har jeg i mange, mange år, helt fra jeg var barn, altid følt et meget stort behov for at finde en "mening" bag livet.

Derfor har jeg gennem tiden læst mange bøger og interesseret mig for mange filosofier og religionsretninger – uden at der var noget, der virkelig "fængede".

Den traditionelle, danske kirke kunne jeg ikke rigtig tilslutte mig – jeg har altid syntes, at det var underligt, alt det der med Adam og Eva, Noah, m.v. – det forekom mig ulogisk.

Derfor har jeg ofte været en smule frustreret – dels fordi jeg ikke kunne finde noget, der rigtig harmonerede med, hvad jeg følte var rigtigt – dels fordi jeg ofte følte, at jeg nok aldrig ville finde noget, der sagde "bang".

Så skete der det i efteråret 1989, at jeg gennem et bekendtskab blev gjort opmærksom på en dansker – Martinus – som jeg aldrig var stødt på før.

Jeg gik på biblioteket og lånte bind 1 af Livets Bog med hjem.

Da jeg havde læst de første 30 sider, var jeg fuldstændig overvældet. Her var noget, der virkelig "svingede" – jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Først var jeg ikke klar over, hvad det var der fængede, men i dag ved jeg, hvad det var: den totale mangel på fordømmelse, der lå mellem linierne – eller den totale accept – "alt er såre godt."

Jeg har altid hadet, at mennesker der uheldigvis var født et sted på jorden, hvor kristendommen ikke var religion, skulle komme i helvede, hvis de ikke kendte den kristne Gud og modtog Hans nåde – ifølge den kristne tro.

Jeg har altid hadet – og fundet det tåbeligt, når mennesker har bekendt sig til diverse religioner – og har bekæmpet hinanden af angst for, at deres egen religion måske ikke var den rigtige – idet der jo var alternativer – her i den synlige fysiske verden.

Nu så jeg Martinus sige – gennem Livets Bog – at han og det han skrev ikke var bedre, rigtigere, større, stærkere end noget andet – og at man ikke skulle tage mere af Livets Bog end man havde behov for – og kunne anerkende.

Da fik jeg dyb tillid til Martinus – en dyb tillid der udsprang af, at han langt hellere ville give end tage, og at han gennem Livets Bog ikke ønskede noget som helst egoistisk.

Da jeg var utrolig "sulten" læste jeg de første 4 bind af Livets Bog med lynets hast – jeg slugte hvert ord, som jeg aldrig før har gjort.

Og denne fantastiske logik bredte sig i mig – eller åbenbaredes i mig.

Jeg har fået svar på nogle spørgsmål, som jeg aldrig havde troet muligt.

Lad mig give et eksempel: homoseksualitet. Hvor er der mange, der gennem tiderne er blevet forfulgt og udstødt på grund af homoseksualitet – som jo aldrig har været accepteret – endsige forklaret af religionerne (i hvert fald ikke logisk). Her kommer Martinus med denne logiske forklaring, der har givet et udvidet livssyn og en afklaring, som gør det muligt for mig at vise et kærligt sind over for anderledes mennesker. Dette er jo essensen af Martinus kosmologi. Hvor er jeg taknemlig herfor.

I dag – efter 2 års kendskab – har jeg læst alle 7 bind af Martinus Livets Bog, + en del andre bøger/artikler.

Jeg kan glæde mig over at have modtaget denne impuls – kendskabet til Martinus kosmologi – som jeg føler det er, jeg har modtaget.

Jeg er sikker på, at kosmologien resten af mit liv vil være min åndelige ledetråd. Samtidig kan jeg vise ubegrænset tålmodighed over for anderledes tænkende på det åndelige område – for ligesom de har modtaget impulser, der kan bringe dem videre åndeligt, har jeg modtaget impulser, der kan hjælpe mig videre, uden at impulserne behøver være de samme, og med erkendelsen af at dybest set har de forskellige impulser lige gode kvaliteter.

Som helhed er det netop helstøbtheden og kærligheden i kosmologien der fascinerer mig i dag. Hvor er det dejligt at have så fint et redskab, som jeg kan anvende i min egen videre udvikling. Hvor er det dejligt ikke længere at vandre helt i blinde i den fysiske verden!