Kosmos 1992/6 side 115
Verden er trods alt overvåget
af Per-Anders Hedlund
Når man ser på verden, er der meget der virker skræmmende, men ved nærmere kosmisk granskning har begivenhederne trods alt en mening og er desuden hele tiden under kærlig overvågning.
For kort tid siden fik jeg et brev fra hjælpeorganisationen Red Barnet. Brevet indeholdt blandt andet et skræmmende uddrag af en i Svenska Dagbladet 17.3.1991 publiceret avisartikel, ifølge hvilken: "20 millioner mennesker risikerer at dø af sult i år. Hele efteråret og vinteren er der kommet alarmerende rapporter om, at nye svære hungerkatastrofer truer Afrika, og at millioner af mennesker risikerer at sulte ihjel. Rapporter om hungersnød har dog kun fået en beskeden spalteplads i massemedierne på grund af konflikten i den persiske golf, som har optaget det meste af den disponible plads. De værst ramte lande er Sudan, Etiopien, Angola, Mocambique og Liberia. Ifølge de internationale hjælpeorganisationer risikerer mindst 20 millioner mennesker at dø af sult i disse lande. Fælles for dem alle er, at blodige borgerkrige har ødelagt landområder, umuliggjort transport og generet landbrugsproduktionen. Hertil kommer så en toårig tørke i Etiopien og Sudan, som har ødelagt korn- og græsningsarealer og i forvejen ført til en omfattende kvægdød."
Det ville jo menneskeligt set være tragisk, hvis nyhedsrapporter af denne art eller andre alarmerende rapporter om lidende mennesker ikke berørte os følelsesmæssigt og samtidig skabte lyst til eller ønske om at handle eller hjælpe på en eller anden måde. Men det vigtigste spørgsmål er trods alt, hvordan skal man anskue det hele? Og her bliver det jo først og fremmest et spørgsmål om, ud fra hvilket verdensbillede man foretager sin bedømmelse.
Løsningen er ikke et politisk spørgsmål
Kosmisk set er grundårsagerne jo ikke de krige, der foregår, naturkatastroferne eller den økonomiske politik i verden osv., men i bund og grund et meget omfattende humant og i øvrigt sjæleligt udviklingsspørgsmål, det drejer sig om. Og det gælder ikke kun landene udenfor de katastroferamte områder, men i lige så høj grad også for befolkningerne i de ulykkesramte områder. Det betyder altså, at problemets løsning er en meget langsigtet og omfattende proces, der umuligt kan løses fuldt ud, som de der ser det ud fra det gængse verdensbillede måske tror – f.eks. ved hjælp af politiske beslutninger, større ulandshjælp eller andre forebyggende foranstaltninger.
Individet er udødeligt og under konstant overvågning
For at forstå den virkelige eller åndelige kosmologiske forklaring på verdenssituationen og den udvikling, der foregår på vor planet, jorden, kræves et indgående studium af verdensbilledet, for at der ikke opstår uheldige misforståelser.
Det vækker vel i dag stærke følelser hos de fleste mennesker at modtage disse katastroferapporter eller se, hvordan andre mennesker, ikke mindst børn, lider. For at kunne se nogen mening med den slags oplevelser kræves virkelig en både retfærdig og logisk forklaring. Og er man ikke parat til at sætte sig ind i verdensbilledet i sin helhed, er det næppe muligt at nå til en fuldstændig forståelse af de begivenheder, der i dag foregår i disse lande og mange andre steder i verden. Uden at kende individernes udødelighed eller evighedsstruktur, tilværelsens karmalov og reinkarnationen bliver det meget svært at se en løsning på det hele eller nogen retfærdighed. Det er desuden en nødvendighed at have kendskab til Forsynet som verdensaltets styrende magt, som definitivt ikke vil noget væsen det mindste ondt, men tværtimod, ifølge de indviede væsener, i største kærlighed vil alles ve og vel – men som samtidig må tage hensyn til væsenernes udvikling, der iværksættes ved hvert enkelt væsens kosmiske undervisning. Det er denne Forsynets undervisning, der er den virkelige årsag til de skræmmende begivenheder i Afrika – og naturligvis til alle tildragelser og skæbner i tilværelsen. Men det er også samme Forsyn, der ifølge Martinus ligger bag alle de fysiske hjælpeorganisationer som f.eks. Red Barnet og Røde Kors m.fl. og som, usynligt for vore sanser, omhyggeligt leder og overvåger alt og alle – som hører dyrenes skrig om hjælp og menneskenes bønner og altid er parat til at hjælpe alle de, der efter døden kommer over på det åndelige plan. Ja, hedder det ikke ifølge urgamle visdomskilder: "Men på eder er endog alle hovedhår talte" og "Ikke en spurv falder til jorden uden eders Faders vilje" osv. – Det vil sige at Forsynet ser alt og iscenesætter al skæbne – og som Martinus understreger det, gør det på basis af hvert enkelt individs personlige udvikling, det vil sige at hver enkelt kun kommer til at opleve den skæbne, der er nødvendig for efterhånden at blive bevidsthedsmæssig fuldkommen, blive begavet med først og fremmest medfølelse, intelligens og intuition.
Alle er redskaber i Forsynets arbejde
Kosmisk set er der altså ingen tilfældigheder, men alt indgår i en forud bestemt "kosmisk plan", som vi alle medvirker til at fuldbyrde – en plan som efterhånden, ifølge verdensbilledets ophav, vil gøre vor planet til et såvel materielt som mentalt paradis at leve i. For mange mennesker kan det være svært at acceptere en verdensanskuelse, som ikke indebærer umiddelbare kraftanstrengelser og aktioner, der giver hurtige resultater. Men når man igen tager Forsynets eksistens i betragtning, bliver det klart, at mange mennesker med mulige sociale og miljømæssige interesser indtil videre har andre opgaver i verdensudviklingens eller Forsynets tjeneste. De kan f.eks. være redskaber for de mere drastiske, men dog nødvendige handlinger for verdensudviklingen i sin helhed, Greenpeace-tilhængere, fredsaktivister og frihedskæmpere osv. Det er jo kosmisk set ikke tilfældigt hverken at det enkelte væsen er som det er eller befinder sig der, hvor det gør lige nu. Og det er ikke så svært at forestille sig, hvordan den mere åndeligt eller kosmisk indstillede humanist og fredselsker med indsigt i karmaloven og reinkarnationsprincippet kunne blive et betydeligt dårligere redskab i Forsynets hånd i denne forbindelse.
Hjælpeindsatsen er måske mest påkrævet, der hvor man netop nu befinder sig
Til syvende og sidst afhænger al adfærd af, hvilket erfaringsmateriale man bedømmer situationen ud fra. Og med ovennævnte kosmiske virkelighed som livs reference er der jo al mulig grund til først og fremmest at finde ud af, hvad det er man kan hjælpe til med, der hvor man i øjeblikket befinder sig. Det er jo ud fra Forsynets bedømmelse det rette sted. Måske vil den hjælp, man eventuelt ønsker at yde verden være mest velkommen og bedst anbragt, hvis den ydes i form af hjælp til ens egen organisme, til ens medvæsener i mikrokosmos – f.eks. hvis man har nogle sygdomssymptomer eller er slave af en eller anden last. Og når man tænker på de negative dyriske sjælekræfter, som vi idag kender og som fremprovokeres i ens bevidsthed, ikke mindst af de børn, partnere, forældre og arbejdskammerater, som jo netop nu udgør en del af vor mellemkosmiske skæbnetilværelse, så er det jo et livslangt arbejde i sig selv at forsøge at befri både ens "indre" og "ydre" verden fra disse kræfter.
Skulle det alligevel vise sig, at ens udvikling og livsværk er bedst egnet til et filantropisk arbejde, skal Forsynet nok på en eller anden måde vise vejen dertil.
Oversætter: SB
Når man ser på verden, er der meget der virker skræmmende, men ved nærmere kosmisk granskning har begivenhederne trods alt en mening og er desuden hele tiden under kærlig overvågning. 
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige