Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1943/50 side 1
17 - 9 - 43
Kære Læser
Omend jeg gerne tilstaar, at jeg forlængst selv har faaet tilstrækkeligt af "historiske Dage" og med virkelig dyb Længsel imødeser en Tid af mindre drastisk Karakter end den, vi nu oplever, saa hindrer dette mig dog ikke i dagligt at glæde mig over at være jordfødt paa det Tidspunkt, hvor en forældet Tankeverdens frønnede Skude forsvinder i Dybet.
Altfor mange Mennesker forfalder i denne Tid til taaget Dagdrømmeri om den Verden, som skal komme. Angst for den Virkelighed, der omgiver dem, flygter de ind i en selvskabt Drømmeverden og unddrager sig derved i stor Udstrækning den Viden, som de nuværende Tilstande kunde berige deres Bevidsthed med. Det er ikke saaledes, at jeg ikke forstaar det Menneske, som har faaet mere end nok af alt det, der sker omkring os, det gør jeg saa udmærket, men jeg ser en stor Fare i dette at nægte at bruge sine Sanseorganer lige overfor det, man er Vidne til. Og da vi i Virkeligheden er Vidne til en Oplevelse af saa gigantiske Dimensioner, at dens Komme ikke alene har været iagttaget og skildret i forbløffende Detaljer af tidligere Aarhundreders straalende Seere, men ogsaa i sig selv indeholder Stof, som kommende Aarhundreders Generationer med Undren vil fordybe sig i, saa finder jeg, at det i højeste Grad er vor Pligt, al Ubehag til Trods, vaagent at følge denne vældige Proces' Udløsning.
Naar jeg ovenfor bemærkede, at jeg saa udmærket godt forstaar de Mennesker, der, Ansigt til Ansigt med alt det vi nu oplever, flygter ind i en taaget Drømmeverden, saa beror denne min Forstaaelse mindre paa Medlidenhed end paa min Viden om Lokalbevidsthedens begrænsede Sansefelt. Der er noget tragisk i, at langt de fleste Mennesker af i Dag skal opleve disse mægtige Begivenheder uden Kendskab til Verdensaltets kosmiske Perspektivprincip. Grebet af den udefinerede Følelses utallige Fangarme, befinder de fleste sig spærret inde i den Partiskhed, som uundgaaeligt mørkelægger den Intuition, igennem hvilken det oplevedes Hensigt vilde tone frem.
Som det nu er, sejler langt de fleste deres Livsskib paa Sympatiernes og Antipatiernes evigt oprørte Hav. Jeg bestrider ikke, at en saadan Sejlads kan være spændende og ogsaa frugtbar ved de Lidelseserfaringer, den afstedkommer. Men den rolige Sejlads mod det ret forude erkendte Maal er dog mere positiv. Men den Form for Sejlads opleves dog kun af den, der har hævet sig over Lokalbevidsthedens farverige, men farlige Sansefelt. Saalænge Partiskhedens mikroskopiske Orm gnaver i Sjælen, saalænge er ens kosmiske Syn uskarpt, den Sandhed er maaske værd at erindre sig netop nu.
Naar Universalbevidsthedens Syn er saa eftertragtelsesværdigt, beror det jo netop paa, at det kun kan bruges i Relation til Tilværelsens kosmiske Perspektivprincip. Som det nu er, lever langt de fleste paa relative Opfattelser med tilhørende Virkninger. At disse Opfattelser ikke kan give Sindet virkelig eller varig Fred, ved ethvert voksent Menneske. Disse Opfattelser er jo Begivenhederne set igennem farvede Briller og giver her, som indenfor alle Livets øvrige Omraader, Anledning til utallige sjælelige Konflikter hele Jorden over. Paastand staar her mod Paastand, hver for sig tilsyneladende lige moralsk underbyggede og følgeligt lige berettigede.
Hvor helt anderledes naar Tingene opleves igennem Universalbevidsthedens Sansesæt. Her skilles de mørke Skyer, Kaos og tilsyneladende Tilfældigheder afløses af Plan, af Hensigt. Og, hvad der daglig har Værdi, fordi det dagligt udløser bærende Kraft, er den Kendsgerning, at ikke alene udløser Universalbevidstheden den totale Forstaaelse af det oplevede, men den viser ogsaa i selv de mindste Ting Guds soleklare Eksistens og kærlige Hensigt med alt, hvad der sker. Det er i Lyset af denne høje Bevidsthedstilstand, at de virkeligt Store kunde sige, at "ingen Spurv falder til Jorden, uden at det er Guds Vilje", at "vore Hovedhaar er talte" og at – hvad der falder Lokalbevidstheden helt umuligt at akceptere – "Alt er saare godt".
Det er ikke saaledes, at jeg ikke forstaar de Mennesker, for hvem de ovenfor citerede Udtalelser kun udtrykker barnagtige Reminiscenser fra Menneskehedens uintellektuelle Barndom, for det gør jeg, men jeg ved med hele min Bevidsthed, at denne Indstilling overfor disse store kosmiske Sandheder kun har Rod i Lokalbevidsthedens begrænsede Sanseindstilling, den Indstilling i hvilken Sex, Penge og Position i den Grad dominerer, at det næsten lammer de endnu saa svage kosmiske Sanseorganer. En klar Forstaaelse af de Energier, der ligger til Grund for al Krig, vil ogsaa føre til en ligesaa klar Forstaaelse af Krigens inderste Hensigt. At denne Hensigt er af desillusionerende Art overfor de ovennævnte tre Hovedfaktorer i Lokalbevidsthedens Sanseomraade, er indlysende. Men det er jo netop paa disse Illusioners Sammenbrud, at en ny Verden skal bygges op.
Alle føler i Dag, at en ny Verden er paa Vej. Jorden over staar Millioner i Vaaben mod hinanden, for hurtigst muligt at hidføre denne nye Verden, altsaa vil den komme. Og dog er den Verden, som nu er paa Vej til os, ikke saa ny, som de fleste tænker sig. Tværtimod. Den er lige saa gammel som den Tid, der er gaaet, siden Jorden fostrede sin første lyse Verdensgenløser. Det, der sker nu, er jo kun, at Verden er ved at faa et nyt Sind. I Lyset af dette nye Sind vil de Opgaver blive løst med legende Lethed, som før kostede bitre Revolutioner. Dette nye Sind er Universalbevidsthedens gennemtrængende, kærlige Syn. I Lyset af det, er Moral andet end filosofiske Spidsfindigheder, der er det daglig, praktisk Hensynsfuldhed eller anvendt Næstekærlighed. Da det er dette Syn paa Livet, der er Maalet med hele Martinus Arbejde, er det, jeg føler Trang til i disse faa Linier at give Udtryk for mit Ønske for Dem, kære Læser, at De ikke under de nuværende vanskelige Forhold lader Dem rive med af de voldsomme Følelsesstorme, men hele Tiden holder Dem for Øje, at der kommer en Tid efter denne, og at den da staar stærkest, hvis Nervesystem er sundt og raskt, og hvis Sind er fri for den Byrde af Had og Intolerance, som i Dag tynger saa mange til Jorden!
Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere
Deres hengivne
Erik Gerner Larsson