Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Victor Vorobjov har lige oversat Martinus lille bog "Omkring min Missions Fødsel" til russisk. Han blev så optaget af indholdet, at han straks sendte os denne artikel, hvor han forsøger at sammenholde noget af det, han kender fra andre bøger, med den beskrivelse Martinus giver af sine åndelige oplevelser, da hans mission fødtes en martsdag i 1921.

 

I sin bog "Omkring min Missions Fødsel" kommer Martinus ind på en detaljeret beskrivelse af sin åbenbaring. Han skriver bl.a.:

"Den guddommelige ild vibrerede i og uden for, over og under mig. ... den 'ild', der 'brændte i tornebusken' for Moses, den 'ild', der førte Elias til himmels, den 'ild', i hvilken Jesus blev 'forklaret' på bjerget, den 'ild', der viste sig over apostlenes hoveder, ... den 'ild', der gennem alle tider har været 'alfa' og 'omega' i enhver form for højeste skabelse, manifestation eller åbenbaring (kursivering ved V.V.), flammede her foran mine egne øjne, vibrerede i mit eget bryst, i mit eget hjerte, indhyllede mit hele væsen." – "Alle detaljer var ild, der var forgyldt. Gennem det hele vibrerede små gyldne tråde, der funklede og glitrede her og der, i og over alt" (citat slut).

Denne beretning og også andre beskrivelser af "Guds ånds" manifestationer, der fremtræder i bogen under begrebet "Den gyldne ilddåb", lader os med sikkerhed fastslå, at Martinus bevidsthed her kom i kontakt eller på bølgelængde med den energi, der fra andre litterære kilder sædvanligvis er kendt som den psykiske energi (i europæisk åndsvidenskabelig litteratur) eller som Aum (i Vedisk kosmogoni, dvs. læren om verdens skabelse).

Følgende citater fra de åndsvidenskabelige kilder bekræfter denne tanke:

"Den psykiske energi er Det Store Aum", erklærer "Den Levende Etiks Lære", der ligesom "Det Tredje Testamente" blev en samlet betegnelse for en lang række bøger. Her drejer det sig om to russiske forfattere, Nikolaj og Elena Rerikh, hvis bøger fremkom i tyverne og begyndelsen af trediverne. På det tidspunkt kendte man ikke til ordet "kosmologi", men det er netop, hvad Den Levende Etiks Lære står for.

"Det kreative Aum er den kosmiske vibrationskraft, der ligger bag alle atomenergier og enhver forøgelse af sindets vibrations-frekvens," skriver Paramahansa Yogananda. Han virkede i USA og gjorde meget for at forene indisk og europæisk visdom.

"Ildverdenen kommer til udtryk under navnet Den Psykiske Energi" (Nikolaj Rerikh).

"Da vor ånd (Monada) er en del af det altbindende, altgennemgribende, altopfattende og altskabende element – ild, vil denne fra ånden udstrålende emanation eller udløsende energi, hvilket vil sige Den Psykiske Energi, være en ildenergi, der har samme beskaffenhed og er i besiddelse af de samme egenskaber som dem, der er typiske for Ild-elementet" skriver Aleksandr Klizovskij. Han virkede i trediverne, boede i Letland og udgav et stort værk i flere bind med titlen: "Den Ny Epokes Fundamentale Livsanskuelse".

"Den Psykiske Energi er den højeste manifestation af det højeste element i Kosmos" (A. Klizovskij).

"Den psykiske energi er en grundsten for samtlige Verdensaltets manifestationer. Den psykiske energi overfører åndelige billeder til den kosmiske bevidstheds plastiske substans. Den psykiske energi er den hellige ånd" (Elena Rerikh).

Disse citater er i fuld samklang med Martinus udsagn om, at hans "ilddåb" er alfa og omega i enhver form for højeste skabelse i kosmos. I ovennævnte bog omtaler Martinus flere gange selv sine åndelige oplevelser og dåbs-processer under meditationen som "den hellige ånds åbenbaringer eller forklarelser".

Hvad de psykiske forvandlinger angår, peger Martinus i særlig grad på, at han selv afbrød "den højeste levende krafts" kolossale koncentration, thi "et eneste skridt, en eneste brøkdel af et sekund videre, og den overjordiske bølgelængde ville med lynets umådelige kraft øjeblikkelig have ført mig ud af al fysisk tilværelse." – Ja, han måtte afbryde sine åndelige syner, fordi hans jordiske legeme ikke var egnet til at bære en så alt overvældende koncentration af Guds højeste væsen.

 

 

Det er interessant at understrege, at den russiske vismand, Nikolaj Rerikh, i forbindelse med den psykiske energis umådelige kraft og dens virkning bemærker: "Mennesker har i deres jordiske tilværelse mulighed for at fornemme den store energis virkning. Men det jordiske menneskes legeme kan ikke uafbrudt tåle dens ildmanifestationer, thi i så fald ville det bryde i brand. Derfor kan kun et skin af Saligheden opleves i den højeste åndelige tilstand" (fra bogen "Aum").

N. Rerikhs "skin af Saligheden", er hvad Martinus beskriver detaljeret og i mange smukke billeder som "en verden af hellighed, renhed, harmoni og fuldkommenhed".

Der kan nævnes andre citater og sammenligninger, men det er ikke nødvendigt, for de viser alle entydigt, at den energi der var tilstede ved Martinus åndelige dåb, og som forvandlede ham fra en ubelæst og uvidende mand til en af jordens største Maharishi'er (store vismænd), netop var den omtalte psykiske energi.

 

 

Alle der er interesseret i Indiens åndelige erfaringer eller yoga ved, at indiske yogier anvender netop denne energi i deres meditation. De retter deres ånd ind på samme bølgelængde som dette store Aum for derved at nå frem til Iswaras (Herrens) højeste himle, hvor de indvies og opnår adgang til verdensaltets skjulte mysterier.

Med hensyn til Martinus var det den samme psykiske energi (der styrer, skaber og vedligeholder alt i verdensaltet), der ikke alene løftede hans bevidsthed ind i de højeste himles sfærer, ikke alene overførte billeder af den kosmiske viden til hans bevidstheds "plastiske substans", men også bragte ham i nærheden af Det Uendelige (Shiva), Det Upersonlige (Bhagavan) eller, set i europæisk aspekt, Guddommens (Faderens) bevidsthed eller mentale sfære.

"Denne fornemmelse af Faderens personlige tilstedeværelse i min egen nærhed," skriver Martinus, "er jo den fuldkomneste tilfredsstillelse af det højeste begær ... er den største fornemmelse af lykke, er den virkelige oplevelse af salighed".

Også disse ords sandfærdighed finder genklang i Store Mestres ytringer om Herrens kærlighedsrige:

Prapatti, dvs. at "tage sin tilflugt til Gud", og saranagatti, dvs. at "kaste sig i armene på den Guddommelige Barmhjertighed", er ifølge "Bhagavad Gita" sande veje til erkendelse af den højeste viden.

"Da selve Guds natur er lyksalighed, vil det menneske, der er i samklang med Ham, opleve en naturlig, grænseløs lykke" (Paramahansa Yogananda).

Og lad mig så slutte denne oversigt med et citat af Sir Francis Younghusband, en amerikaner, der i en åbenbaring så en vigtig side af det, som også Martinus oplevede:

"Jeg var ude af mig selv af en intens lykke, og med denne ubeskrivelige og næsten uudholdelige lykke kom en åbenbaring af den godhed, som er verdens inderste væsen. Jeg var uigendriveligt overbevist om, at menneskene i hjertet er gode, og at det onde i dem er overfladisk" (Atlantic Monthly, Dec. 1936).