Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Foredrag af Martinus afholdt i "Kosmos Feriekoloni"
Paasken 1943
Bearbejdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig

(sluttet)

Da Materien, som før nævnt, for den materielle Sansning udgør et Legeme, der er begrænset, idet det kun strækker sig fra Mikrokosmos til Makrokosmos og hinsides disse to Foreteelser er lig "Intet", medens samme Legeme imellem nævnte to Foreteelser udgør en Detaillerække, der hverken har Begyndelse eller Afslutning, men evigt er afslørende Guddommens Tanker og Villie, og Aands- eller Livsytringsforskeren derfor her ikke kan standses af noget "Intet", men evigt kan blive ved med at sanse og opleve, bliver samme Materielegeme saaledes at udtrykke eller symbolisere som et Legeme med "Bredde" og "Længde". Dets "Bredde" markeres for Sanserne som strækkende sig frem igennem Uendeligheden og Evigheden. Da Materieforskningen strækker sig fra Mikrokosmos til Makrokosmos, bliver denne Forskning saaledes det samme som en Forskning paa "tværs" af Materielegemet i dets "Længdeudstrækning", bliver samme Oplevelse (Guddommens Korrespondance med det levende Væsen, kosmisk Bevidsthed) saaledes det samme som en Oplevelse paa "langs" ad Materien. Og et fuldkomnere eller mere enkelt Symbol for to Bevægelsesretninger eller Baner, der gaar paa tværs af hinanden, end Krydset eller Korsets Tegn, eksisterer ikke. Og da ingen fuldkommen Bevidsthed eller noget færdigudviklet Individ kan eksistere uden at være en fuldkommen Kombination af de to Forsknings- eller Oplevelsesretninger, ja, kan slet ikke være i "Guds Billede efter hans Lignelse" uden dem, bliver "Korset", dette Fornedrelsens, Straffens og Mørkets Redskab saaledes her synligt som Lyset uudsletteligste Symbol, udtrykkende den hundrede Procents fuldkomne Manifestation eller: Individet i "Guds Billede efter hans Lignelse".

Som jeg her har forklaret Dem, er "Korsets Tegn" saaledes i Kraft af sin egen Natur selvskrevet til at være et "helligt Tegn" og vilde med Tiden være blevet opdaget og anerkendt som saadant, selv uden den Forherligelse der timedes det ved Jesu Lidelseshistorie og som nu betinger, at det fremstilles eller mangfoldiggøres i Platin, Guld, Sølv og ædle Stene og med Ærefrygt bæres af Tusinder af Mennesker Verden over.

Men der findes endnu en Analyse af Korset, der er et umaadeligt vægtigt Supplement til Afsløringen af dets Identitet som Lysets Symbol samtidigt med, at samme Supplement udgør et af Livets skønneste Eventyr, et Eventyr fra det virkelige Liv. Dette Eventyr er den Skæbne, der er blevet selve "Korsets Tegn" til Del igennem Jesu Lidelseshistorie, og hvorved samme Skæbne blev det fuldkomne Forbillede paa den Skæbne, ethvert Jordmenneske maa gennemløbe for at fuldkommengøre Kredsløbet og blive identisk med det højeste Lys. Vi ser saaledes, at det jordiske Menneske i sig selv udgør et Kors. Naar det staar oprejst og strækker sine Arme vandret ud til Siden, bliver det en levende Fremtræden af dette hellige Symbol. Armene vil da være Korsets Tværbjælke, der symboliserer Individets Oplevelse paa "tværs" af Materien, medens den øvrige Del af dets Legeme udgør Korsets lodrette Bjælke, der udtrykker Individets evige Passage paa "langs" ad Materien. Med sin kødelige Organisme symboliserer Jordmennesket saaledes selve de to Oplevelsesformer, hvis harmoniske Forening i een Sansning udløser dets eget højeste fuldkomne Liv, dets "kosmiske" Bevidsthed eller dets Væren "eet med Faderen" og dermed dets Fremtræden i "Guddommens Billede efter hans Lignelse".

Med Hensyn til selve det almindelige Kors da har det jo oprindeligt været et "Henrettelsesredskab". Det er i sin Egenskab heraf, at vi lærer det at kende i Jesu Lidelseshistorie. Dette Lysets største og evige Symbol har saaledes gennemløbet en Fornedrelsens Tilstand. Dets overjordiske kosmiske Glans har været formørket af de mest primitive raa og barbariske jordmenneskelige Tankearter. Fra dets ophøjede Struktur har Røveres og Morderes Skrig og Dødsrallen lydt ud over Forsamlinger af hævnende og straffende Jordmennesker, for hvem hele Sceneriet var en desto større Underholdning eller Nydelse, jo mere Smærten og Lidelsen kom til Udtryk i de døendes Kropvridninger, Skrig og Taarer. En mere fortættet Atmosfære af "Helvede" kan vel ikke tænkes? – Men en større Fornedrelse eller Besudling af det fuldkomne Livs, hvilket vil sige Kærlighedens, evige Symbol end denne, at gøre dette til Redskab for Udløsningen af en saadan Atmosfære, kan vel ligesaa lidt tænkes? –

Men en Dag blev der paa dette Lysets Tegn ophængt et Væsen, der repræsenterede den samme straalende Renhed, den samme fuldkomne Manifestation, den samme Aabenbaring af Guddommens Billede som den, der var udtrykt i selve Korsets Struktur. Og se! Da maatte Mørkets Atmosfære vige. Ud fra det evige Symbol vældede kosmiske Lysmasser frem. I Stedet for alle de Eder, Forbandelser og Trusler om Hævn, der i Almindelighed plejede at strømme ud fra de Dødsdømte paa Korset, funklede der nu fra den guddommelige Martyrs Læber en altomfavnende Straaleglans. I en Brise af varmende Tilgivelse, koncentreret i Ordene: "Fader forlad dem, thi de ved ikke, hvad de gør", tog han alle sine Fjender og Bødler til sit Hjerte og bragte derved Golgathas Kors til at lyse. Og Lyset bredte sig i Verden, blev til "Den hellige Aand" eller den Sæd, i hvilken alle Jordens Slægter skal velsignes. Og se: Det evige Symbol blev hævet op fra Fornedrelsens, Hadets eller Helvedes Skyggeregioner, blev til det Rat, ved hvilket Væsenernes aandelige Kurs mod Lykkens højeste Tinder udelukkende kun kan styres. Og det fortidige Mordvaaben eller Henrettelsesmiddel bliver, som før nvænt, i Dag fremstillet i alle Jordens ædleste Metaller og anbragt som en Pryd paa Kongers og Kejseres Kronjuveler, paa hædrede Mænds Ordener saavel som paa den rige og den fattige Mands Gravsted. En større Ære eller Dyrkelse vil aldrig nogen Sinde nogen Materiel Foreteelse, der har været anvendt til Henrettelsesmiddel, kunne afstedkomme. Intet som helst andet Mordvaaben har i sig selv Saadanne Betingelser for at hæve sig ud af sin Fornedrelses Natur som de, Korset rummer, og kan derfor aldrig nogen Sinde blive at sidestille ved dette evige Symbol. Korset er saaledes i Kraft af sin særlige Struktur noget absolut enestaaende. Det vil i Kraft af samme Struktur, der er det absolut urokkelige Udtryk for selve Livets Kulmination, aldrig kunne holdes nede i Fornedrelse eller mentalt Mørke. Overalt, hvor Højintellektualitet begynder at kulminere, vil "Korsets Tegn" være den materielle Foreteelse, der i størst Udstrækning kan tilbagekaste Straalerne af denne Livets højeste Funktion. Korsets Tegn er Spejlbilledet af Livets højeste Struktur. Dets Forekomst udtrykker Bevidsthed, Evighed og Uendelighed. Det er Guddommens eget udtrykte Billede symboliseret i Materie.

Som De her har set, er Korsets Historie i Princip nøjagtig det samme som Jordmenneskets Historie. Som jeg tidligere nævnte, er Jordmenneskets legemlige Struktur i sig selv et "Kors". Og ligesom det materielle Kors gennemgik en Fornedrelsesperiode og naaede frem til et Lysets højeste Stadium saaledes gaar det levende "Kors" i Kød og Blod ogsaa igennem en Fornedrelsens Tilstand og naar frem til Lysets højeste Tinder. Ligesom Trækorset i sin Tid blev benyttet til Aflivning af Røvere og Mordere, saaledes bliver det levende "Kors" ogsaa igennem en Periode benyttet til at aflive røveriske og morderiske Tendenser paa. Saalænge Jordmennesket i sin Bevidsthed endnu rummer ukærlige, hadefulde og dræbende Tankearter, vil dets fysiske Legeme jo rent haandgribeligt være et "Kors", hvorpaa denne mørke Bevidstheds tilstand bliver "henrettet". Ja, er det ikke netop saaledes, at hvert enkelt Jordliv for Væsenet har været en saadan Henrettelsesproces. Har dets fysiske Organisme ikke igennem mange Liv været et "Kors", hvorpaa en eller anden mørk Bevidsthedsart i hvert Liv saaledes er blevet tilintetgjort? – Og er det fremdeles ikke en Golgathasproces, vi overværer, hver Gang vi ser en mørk Skæbne. Hvad kan denne mørke Skæbne være andet end mørke Bevidsthedstendenser, der ved sin "Fastnagling" til et "Kors" maa gaa under? – At "Korset" er af animalsk Natur, er af Kød og Blod forandrer ikke Princippet. Kan man tænke sig en større Fornedrelse af det levende guddommelige Væsens Organisme end denne, at den er et slet og ret haandgribeligt Henrettelsesmiddel? – Er Korsets Historie saaledes ikke her synlig som identisk med Organismens Historie? –

Men en Dag straaler der ogsaa ud fra det animalske Kors vældige Lysbølger. Det kommer til at bære en Bevidsthedskombination ud fra hvilken, der straaler Tilgivelse og Forstaaelse imod dens Forfølgere, ja Kærlighed og Velsignelse imod alt og alle. Og se! da er Fornedrelsens Mørke hævet fra det animalske Kors. Det levende Væsens Organisme er ikke mere et Henrettelsesmiddel overfor mørke Tendenser, men er nu et Kærlighedens Kyscenter*), ud fra hvilket varmende, højintellektuelle Impulser forplanter sig videre og videre ud over Jorden, frem igennem Tid og Rum, ind igennem Medvæsenernes Sind og Bevidsthed, trøstende, stimulerende og oplivende de ulykkelige, de lidende og sorgfulde saavel i Kongernes Sale, de riges Paladser, som i de fattiges Hytter. Det animalske Kors, den levende jordmenneskelige Organisme er blevet en Lysets Foreteelse. I Form af det fuldkomne Gudemenneske straaler og funkler "det levende Kors" nu i sin ophøjede kosmiske Atmosfære, er en Pryd i Guddommens Straaleglorie paa samme Maade, som "det døde Kors" blev en Pryd paa Kongekronen. Ja, i Sandhed, "det døde" og "det levende Kors" har samme Historie. "Korsets Tegn" er Livets eget udødelige Eventyr, fortalt af det selv. Det vil derfor evigt, uforgængeligt skinne gennem Tid og Rum, funkle og lyse paa den kosmiske Himmel.

 

*) "Kyscenter" skal læses som "Lyscenter". (Red.)