Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Sommeren er nu for Alvor over Klint. Hvert eneste Hus er fyldt med Gæster, og overalt hører man Lyden af glad Latter. Udadtil synes Livet saaledes at være identisk med det, man oplever paa samtlige Landets Feriepladser: letpaaklædte, dasende Feriegæster, tilsyneladende kun optaget af det ene, at hvile ud og slappe af.

Det er heller ikke saaledes, at jeg tror, at en Fremmed, som pludselig traadte indenfor Koloniens Omraade, vilde tænke sig andet, og dog er Sandheden alligevel den, at baade Gæsterne her, og Maaden de holder Ferie paa, er saa langt fjernet fra almindeligt Ferieliv, som noget overhovedet kan være! Thi hver eneste Gæst vi har, – og vi har mange – er kommet den lange Vej til Klint med et helt andet Hovedmotiv end blot det at holde Ferie og slappe af. Personligt har jeg jo den store Glæde at kende Kolonien fra dens virkelige Side og kan derfor i Dag, da Ferien netop er paa det højeste, fortælle lidt om det, der er hele denne Virksomheds bærende Ide.

Da de første Huse rejste sig paa denne Plet, som takket være kærlige Studiekresdeltagere blev erhvervet for snart ti Aar siden, betød de en Materialisering af Ønsket om at skabe et Sted, hvor Studiekresdeltagere fra hele Landet kunde mødes og lære hinanden at kende. Men Ønsket gik videre. Det indebar i sig en Længsel efter at skabe et Sted, hvor de skønne Tanker Livets Bog indeholder, kunde faa Betingelser for at blive ført ud i selve den fysiske Tilværelse. Personligt føler jeg mig overbevist om, at hver eneste Studiekresdeltager som for Alvor har forstaaet det Studie, han eller hun er gaaet i Gang med, i sig føler sig forpligtet til af bedste Evne at overføre den Viden, dette Studie giver, til det Liv, der aander omkring os, og vi havde da ogsaa den store Glæde at se, at den første Række Huse meget hurtigt viste sig altfor lille til at dække Behovet. Siden hen har vi efter Evne bygget og udvidet hvert eneste Aar, og samlet udgør Kolonien nu en helt lille By, som vækker hver eneste Besøgendes Beundring. Men mere end det, bag alle disse fysiske Foreteelser, som muligvis nok kan give en eller anden, der ikke ved bedre Besked, Illusionen om, at der her er skabt et økonomisk lukrativt Foretagende, vokser i det Stille netop den Skoleform frem, som i et aandeligt Arbejde sætter de bedste Frugter. Thi udover sin rent ydre Ferieramme som, derom behøver ingen at nære Tvivl, vil blive forbedret i akkurat samme Grad, som Kolonien økonomisk evner at hvile i sig selv, er den egentlige Hensigt med hele denne Skabelse den, at udløse de allerbedste Betingelser for Studiet af de kosmiske Analyser. Man maa ikke glemme at Vinterarbejdet, hvor godt vi saa end formaar at organisere det, og hvor rart vi end faar indrettet Studielokalerne, er henvist til Aftentimerne, hvor den enkelte Deltagers Hjerne ofte er træt af Dagens mange Indtryk og derfor ikke altid lige velegnet til eksakt Studium. Dette Forhold er bortelemineret her og det føles! Veloplagte og levende strømmer Gæsterne til Formiddagens Foredrag, og saa intens er Forsamlingens Lytten, at Foredragets Kvalitet næsten uundgaaeligt bringes op paa et højere Niveau, end Tilfældet er under Aftenundervisningen.

At dette spiller en stor Rolle er selvindlysende, og vi oplever da ogsaa Gang paa Gang, at vore Gæster ved Afrejsen netop udtrykker deres inderligste Taknemmelighed over, at saameget af det, der før forekom dem dunkelt, nu forstaas klart. Og hvad mere er, vi oplever ogsaa den ene Gang efter den anden at se, at Mennesker, for hvem disse Tanker endnu kun var noget, de havde en stærk Sympati for og en vis latent Lyst til at forsøge at efterleve, her møder disse Tanker i en saa koncentreret og levende Form, at Bestemmelser, der faar Betydning for hele deres Fremtid her ikke alene træffes, men træffes med den Glæde, der er karakteristisk for enhver fri Beslutning.

Og dog er hele denne Studieform, som opleves her, endnu kun i Støbeskeen. Udaf det Erfaringsmateriale, de svundne Aar har givet os, er der forlængst opstaaet et koncentreret Ønske om, naar Lejligheden dertil er moden, at udbygge den nu ret primitive Undervisning med alle de tekniske Detaljer, et moderne Samfund ejer. Man maa ikke tro, at det for os blot drejer sig om at skabe noget rent midlertidigt, tværtimod. Paa samme Maade, som vi i Byen stræber efter at skabe den helt fuldkomne Ramme om Undervisningen der, stræber vi ogsaa her imod det samme Maal. Hensigten med Martinus Arbejde er at gøre det enkelte Menneske til Livskunstner. I sig selv indeholder det en uafladelig Appel til den Enkelte om utrætteligt at udvikle hver eneste kunstneriske Spire i sit Sind, og da det er vor Hovedopgave at hjælpe alle disse gryende Tegn paa højere mentalt og dermed kulturelt Liv frem til en mere levende Vækst, er det givet, at Livet efterhaanden vil betinge, at Kosmos Feriekoloni paa samtlige Omraader udvikler sig til den Sommerskole for Aand og Kultur, det var dens Skabers Hensigt, den skulde blive.

Det er saaledes ikke noget lille Eksperiment, vi her er i Gang med. Men da ingen af dem, der har noget som helst Ansvar for dens Tilblivelse og Vækst, har nogen Utaalmodighed i Sindet, hvad dens Fremtid angaar, kan hver eneste Deltager i dens Opbygning føle sig tryg. Den skabes ikke for at forgylde noget Enkeltmenneske. Den skabes udelukkende som en Hjælp til den Enkelte, hvorfor Hurtigheden i dens Vækst helt er overladt til Forsynets egen Bestemmelse. Kun een Ting kan enhver være overbevist om, og det er, at hvad forenede Kræfter i Fællesskab kan udføre, det skal blive gjort, og gjort under den Ansvarsfølelse, som karakteriserer hele Martinus Arbejde!

Og jeg tror at være helt i Kontakt med samtlige Gæsters Aand, naar jeg i Dag slutter dette mit lille Brev, ikke alene med en kærlig Hilsen fra Martinus og alle hans Medarbejdere, men ogsaa fra samtlige glade Gæster i hvert eneste af Koloniens tæt belagte Huse!