Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat:

– Verden og Menneskeaanden er frembragt efter de samme Love. Var vor Fornufts Love ikke i Naturen, vilde vi forgæves stræbe at indtvinge dem deri; var Naturens Love ikke i vor Fornuft, vilde vi ikke fatte dem.

– Mennesket er en Naturfrembringelse, derfor maa de samme Love herske i ham som i denne.

– Men hver i den endelige Verden saaledes virkeliggjorte Ide er dog atter kun et Ledemod i en højere, mere omfattende. Saaledes er hver Dyrearts Ide kun et Ledemod i hele Dyrerigets Ide, Dyrerigets atter af den endnu mere omfattende Ide, hvori baade Dyre- og Planteriget ere indbegrebne, dette atter et Ledemod i Jordklodens Ide, som fremstiller os en i sig selv afsluttet lille Verden, hvilken dog atter er Ledemod af et endnu højere System.

– Jordkloden er altsaa et Ledemod af vort Solsystem, med hvilket det har udviklet sig og staar i en uophørlig Vekselvirkning. Jordklodens Ide er altsaa indesluttet i Solsystemets; men paa samme Maade er dette atter et Ledemod i det nærmest højere System: dette System af Sole, som Mælkevejen viser os, og hvori vore kunstige Seeredskaber, og vore paa Naturlove byggede Slutninger, have ladet os se saa meget, som maa blive hemmeligt for det blotte Sansemenneske. Dette for vore sædvanlige Forestillinger uhyre System, er atter kun et Ledemod af et endnu højere, og saaledes fremdeles ud over alle Grænser. Saaledes danner den grænseløse Udstrækning et uendeligt Hele, som indeholder alle i Tilværelsen virkeliggjorte Ideer, men denne Uendelighed af Ideer er tillige indbefattet i een virkende Ide, en uendelig levende Fornuft.