Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Foredrag af Martinus afholdt i "Kosmos Feriekoloni"
Skærtorsdag den 22. April 1943
Bearbejdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig

(fortsat)

Sætningen: "Til Jord skal du blive" er saaledes i Realiteten ikke Udtryk for en nedtrykkende Tilintetgørelsesproces af Livet; men er en lysende Anordning, i Kraft af hvilken Individets Livsfunktioners Evighed garanteres. Men denne Garanti vilde jo være en total Umulighed, hvis ikke Opstandelsesprincippet eller det, jeg før nævnte for Dem, som "Paaskedagsprincippet ikke eksisterede. Den overleverede Paaskeberetning fortæller jo om, hvorledes Jesus af Nazaret, efter at have været begravet i to Dage, opstod af Graven og blev genkendt af forskellige af sine Venner, ja var endog ved en enkel Lejlighed forsamlet med dem og supplerede her den Undervisning og Belæring, han allerede tidligere havde givet dem før sin Korsfæstelse eller Død. Ligesom de to andre Afsnit af Paaskeberetningen: Skærtorsdag- og Langfredagsprincippet havde sin Rod i Virkeligheden og var Udtryk for overordentlige almengældende Grundprincipper i Jordmenneskets daglige Tilværelse, saaledes er Opstandelses- eller Paaskedagsprincippet ogsaa i allerhøjeste Grad Symbol eller Udtryk for et overalt ved Livet dominerende urokkeligt Princip. Det er rigtigt, at samme Princip ikke er saa materielt, fysisk overskueligt for det almene Jordmenneske, som de to førstnævnte Principper, og det er jo netop Grunden til, at nævnte Princip for samme Væsen endnu fremtræder som et dybt Mysterium. Det jordiske Menneskes sansekapacitet strækker sig jo endnu hovedsageligt kun til fysiske Reaktioner og disses rent materielle Maal og Vægt, Hastigheder og Volumen. Men denne Form for Facitter kan ikke direkte give Individet Besked om Ting, der - ingen Maal har, Ting, der - ingen Vægt har, Ting, der - ingen Hastighed eller Bevægelse har, Ting, der - ingen Volumen, Koncistens eller Rumfang har. Nævnte Facitter kan saaledes kun give Besked om Materie- eller Stofegenskaber. Og som Følge af denne, den jordmenneskelige Sanseevnes Kapacitets stærke Begrænsning, er samme Stof eller Materie blevet det altdominerende i Jordmenneskets Mentalitet eller Bevidsthed, ja, saa altoverstraalende at samme Væsen undertiden helt pure benægter Tilstedeværelsen af noget som helst andet og gør derved sig selv identisk med Materien.

Findes der da noget andet? Ja, absolut! Stof eller Materie kan umuligt udgøre alt det, der eksisterer, hvilket ses tydeligt i Kraft af de før nævnte Maal- og Vægtfacitter. Disse dækker jo slet ikke det udviklede Væsens Spørgsmaal og kan derfor heller ikke tilfredsstille dets Intelligens, hvilket de absolut vilde kunne, hvis de hundrede Procents udtrykte det, der eksisterer. At et Væsen maaler 175 ctm. i Højden, at det vejer 70 Kg. og udtrykker den eller den Hastighed i sine Manifestationer, og med sin Organisme udgør det eller det Rumfang, giver ingen som helst Oplysning om hvorfor, det netop udtrykker disse bestemte Facitter. Der bliver altsaa tilbage et "Hvorfor". Ja, man kan naturligvis sige, at Væsenets Maal, Vægt og øvrige Fremtræden i nogen Grad er "nedarvet" fra Forældrene, men er Spørgsmaalet dermed løst? - Vil man ikke spørge om, "hvorfor" disse Ting er nedarvet fra Forældrene? - At man saa faar at vide, at denne Nedarvning skyldes særlige Yngle- eller Formeringsprincipper i Organismens dybeste Funktionscentre, ved hvilke Evner og Egenskaber kan forplante sig over i nye Væsener og her komme til Udfoldelse, udelader jo heller ikke det stadige "Hvorfor". Vil man ikke her hungre efter at vide, "hvorfor" det nedarves? - Hvorfor kommer Børnenes materielle og mentale Ydre undertiden til at være næsten en Kopi af Faderens eller Moderens materielle og mentale Ydre? - Naar man saa ogsaa her kan faa tildelt Oplysning om, at det skyldes særlige Organfunktioner af den eller den Art, er man saa tilfredsstillet? - Hvad er det egentlig, man har faaet at vide? - Er vi kommet til andet end - Funktioner? - At faa at vide, at en Tings Tilblivelse skyldes Funktioner, og at disse Funktioner igen skyldes andre Funktioner og saaledes fortsættende i det uendelige, er jo ligesaa umulig en Forklaring som den, at Hønen er kommet af Ægget, og Ægget er kommen af Hønen og denne igen af Ægget o.s.v. Og Spørgsmaalet: Hvem bestemmer disse Funktioner, er stadigt aabent. Men da et Spørgsmaal er det samme som en mental Sult eller Hunger, bliver det saaledes en urokkelig Kendsgerning, at der i Jordmennesket eksisterer en særlig speciel mental Sult, som ikke kan mættes med almindelige videnskabelige Facitter eller Oplysninger om Funktioner eller Grader i Maal og Vægt, ligegyldigt hvor uomstødelige Kendsgerninger de saa end maatte udgøre. Men da Sult aldrig i noget Tilfælde kan eksistere uden i sig selv at udgøre den ene Halvdel af et Princip, af hvilket den anden Halvdel udgøres af Mættelse, vil det saaledes herigennem blive til Kendsgerning, at der ogsaa findes en "Mættelse" for den førnævnte Sult eller et Svar paa Spørgsmaalet: Hvem bestemmer Funktionerne.

Som De her har set, er dette Svar altsaa ikke at finde i Maal - og Vægtfacitterne, idet disse kun giver Udtryk for Funktioners Natur og Egenskaber, men er ganske ude af Stand til at sige noget som helst direkte om: hvem der har bestemt Funktionerne. Og dette har da ogsaa bevirket, at man her hjælper sig med Surrogatfacittet "Tilfældighed". Man paaberaaber sig, at alle Naturens Processer eller Funktioner er blot og bar "Tilfældigheder". Men hvad er "Tilfældigheder"? - "Tilfældigheder" er det Udtryk, man bruger for at kendetegne de Ting eller Funktioner, der ikke kan udtrykkes at være et Produkt af et levende Væsens Villieføring eller logiske Indgriben. Man har altsaa maattet inddele Funktionerne eller det, man oplever, i to Grupperinger, nemlig: "det tilfældige" og "det planmæssige". Dette vil altsaa igen sige, at der findes Funktioner eller Ting, der af en saadan Natur, at de kun kan eksistere som en Afsløring af eller er et uomstødeligt Bevis for et levende og dermed et tænkende og villieførende Ophav bag sig, medens der er andre Funktioner eller Ting, der forekommer i en saadan Fremtræden, at de tilsyneladende ikke giver noget som helst Udtryk for at være et Produkt af Villieføring eller Tænkning. I samme Grad som denne Villieføring eller Tænkning af en Ting afsløres som en Kendsgerning, i samme Grad er det levende Væsen bag Tingen ogsaa en Kendsgerning. Det levende Væsens Kendetegn udgøres altsaa af Tænkning og Villieføring og den heraf manifesterede planmæssige Skabelse. Da Forskeren saaledes maa inddele alle de Funktioner, som udgør Livets Oplevelse, i to Grupper eller Kategorier, nemlig "de tilfældige" og "de planmæssige" bliver det dermed en Kendsgerning, at Livet ikke kan udgøres af blot og bar "Funktioner", men i sin Natur udtrykker noget mere. Det udtrykker det, der gør Funktionerne planmæssige. Men for at Funktioner kan blive planmæssige og en logisk Manifestation heraf opstaa, maa Funktionerne beherskes af "Intelligens" og "Villie". Foruden de almindelige Funktioner eller Bevægelser bestaar Livet altsaa ogsaa af disse to Faktorer. Men da disse ogsaa udgør "Funktioner" om end af en anden Art end de førstnævnte, efterlader de ogsaa i Beskuerens Bevidsthed et stort Spørgsmaal. "Intelligens" og "Villie" er nemlig underordnede Funktioner, idet de bliver "dirigerede". Spørgsmaalet bliver da: "Hvem eller hvad dirigerer "Intelligens" og "Villie"? - Funktioner eller Bevægelser er i sig selv "døde" Ting og kan saaledes ikke bestemme over sig selv. En Flyvemaskines Funktioner kan ikke selv ønske, at Maskinen skal stige eller dale. Kun ved Villie og Intelligens kan denne Stigning eller Dalen finde Stad paa en logisk eller fuldkommen Maade. Men da "Villie" er det samme som "Begær", bliver det her en Kendsgerning, at der maa være et "Noget", der begærer Flyvemaskinens Stigen eller Dalen og maa benytte "Intelligens" for at opnaa Tilfredsstillelsen af dette Begær. Saa vil De, mine Venner maaske udbryde: "Ja, Flyveren naturligvis". Men er det noget fyldestgørende Svar paa Spørgsmaalet? - Hvem eller hvad er "Flyveren"? - Hans Daabsattest er ingen Løsning ligesaa lidt som det, at han er et Jordmenneske, kan være noget fuldt dækkende Svar paa Problemet. Hvad er et "Jordmenneske"? - Er det ikke en Organisme bygget op af Materie i Kraft af særlige Funktioner og selv udløsende særlige Funktioner i Materien? - Men derved afviger det jo ikke fra alle de andre eksisterende saakaldte "levende Væsener". Hvad er et "Dyr"? - Er det ikke ligesaa en Organisme bygget op af særlige Funktioner og udløsende særlige Funktioner, ganske ligegyldigt om samme Væsen er en Fugle, en Fisk, en Tiger, et Insekt eller et hvilket som helst andet levende Væsen? - Men er det nogen Forklaring paa Flyvemaskinens intelligensmæssige Styring, dens logiske Stigen og Dalen, at der bag dens Rat sidder en Organisme bygget op af Funktioner og selv udløsende Funktioner? - Hvad er det, vi bliver Vidne til her? Vi ser en Flyvemaskine. Denne udgør en Organisme, der er bygget op af Funktioner og bringes til at udløse Funktioner. Bag dennes Rat sidder der en Organisme, der ogsaa er bygget op af Funktioner og bringes til at udløse Funktioner, der igen forplantes til Flyvemaskinens Funktioner og styrer eller behersker disse. Vi har altsaa set nogle Funktioner (Jordmenneskets) paa intelligens- og villiemæssig Maade beherske andre Funktioner (Flyvemaskinens), men har vi dermed fundet Livsmysteriets Løsning? - Er dette ikke stadigt en Gaade? - Kan nogen forstaa, at Funktioner kan udløse intelligensmæssige Funktioner? - Kan Funktioner le eller græde? - Kan Funktioner bygge et Hus, sy en Klædning eller holde et Foredrag? - Ja, lyder saadanne Spørgsmaal ikke naivt? - Men saadanne Spørgsmaal er ikke desto mindre højaktuelle, hvis man paastaar, at det levende Væsen kun udgør dets kødelige Organisme, og at enhver Opfattelse af, at der bag Organismen skulde eksistere en saakaldt "udødelig Aand", er ren Fantasi eller Overtro. Men kan en saadan Paastand holde Stik? - Bliver det ikke mere og mere en Kendsgerning for alle intelligente Mennesker, at en logisk Funktion umuligt kan eksistere selvstændigt, men altid udelukkende kun kan fremtræde som en Egenskab, der bliver dirigeret. Men naar den er en Egenskab, der bliver dirigeret, bliver det en Kendsgerning, at der maa eksistere noget, der er det dirigerende, at dette "Noget" i første Instans er "Intelligens" og "Villie", kan ikke være noget fyldestgørende Svar, idet disse to Faktorer ogsaa er "Funktioner", der bliver dirigeret. Spørgsmaalet: "Hvem dirigerer Intelligensen og Villien", bliver stadigt tilbage. Og dette Spørgsmaal kan altsaa aldrig nogen Sinde komme ud af Verden, før Svaret herpaa repræsenterer et "Noget", der absolut ikke kan dirigeres, men er det dirigerende selv. Det maa altsaa være et "Noget", overfor hvilket "Intelligens" og "Villie" er underordnede Egenskaber saavel som de øvrige Funktioner. Da Materie og Funktioner i Virkeligheden er det samme, idet de udgør Bevægelse eller Vibration begge to, kan det dirigerende "Noget" saaledes ikke være identisk med Materien. Men da det ikke er identisk med Bevægelse eller Materie, kan det ikke udgøre nogen som helst Analyse ud over denne, at det udgør "Noget, som er". En hvilken som helst anden Analyse, vi vil tillægge det, kan kun udtrykke dette "Noget"s underlagt eller underordnede Egenskaber og kan derfor ikke udgøre dette "Noget" selv. Og med Erkendelsen af dette "Noget"s Eksistens er der ikke mere noget Spørgsmaal om hvad eller hvem, der staar bag Organismen.