Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Jeg havde i Aar den Fornøjelse at bringe Sommeren til Klint, idet jeg ankom sammen med den ordinære Sommertid. Maaske er det noget overdrevet at tale om Sommer endnu, men alligevel! - naar jeg tænker paa i Fjor ved samme Tid, saa føles det, vi i Øjeblikket oplever, virkelig eventyrligt. Dengang - Is og Sne saa langt Øjet rakte, nu udsprungne Buske og Træer med bristefærdige Knopper, - i Sammenhæng to Aar man næppe oplever Mage til i dette Liv!

Foraaret ved Klint er et Eventyr! Gang paa Gang griber jeg mig selv i at tænke paa, hvordan Verden mon vilde se ud, om den Fred og Stilhed, som hersker her, hvor Tiden næsten synes at staa stille, ogsaa herskede i det menneskelige Samfunds indre Liv, - hvilken Verden!!! Netop nu, hvor Hadets sviende Ild øder saa mange Liv, føles det som en uvurderlig Gunst at kunne faa Lov til i al Fredelighed at gaa her og i det Stille forberede Ferien for de mange hundrede Gæster, der i Aar, som i Fjor, snart vil begynde at fylde Husene.

Kosmos Feriekoloni er jo en hel lille By, og der er adskilligt at tage Vare paa. Men takket være vort Bestyrerpar, der Vinteren igennem har bødet paa det Slid, en travl Sommer uundgaaeligt fører med sig, forekommer selve "Starten" mig i Aar langt lettere end nogensinde før. Naa, en munter Flok af Sagens Ungdom har ogsaa været heroppe og givet en Haand med, saa alt i alt er vi kommet i Gang i et Tempo, der lover godt, for det vi nødvendigvis skal have fra Haanden. Det er i Aar lykkedes os at faa bevilget Maling til Vinduer og Døre i de forskellige Huse, saa vi har den store Glæde at kunne byde Gæsterne velkommen til en Koloni, der ligefrem lyser af Velholdthed. Ogsaa til Gulvene har vi skrabet lidt sammen, saa jeg synes det hele ser baade lyst og venligt ud.

Ogsaa fra Gartneriet er der kun godt at fortælle. Kartoflerne er forlængst i Jorden, ja er faktisk saa langt fremme, at vi hver Dag spejder efter dem, - paa den ene Side med Glæde og paa den anden med nogen Nervøsitet, der er jo noget, der hedder Nattefrost! Blomkaalene staar finere end nogen Sinde, og det samme gælder de nye Gulerødder. Tomaterne er en Maaned før paa Vej, saa jeg nærer den Dristighed at tro, at selv vort første Hold Folkeferiegæster vil blive modtaget med nye Grøntsager, noget de sikkert vil sætte Pris paa!

Overalt gror nu de forskellige Læbælter frem og lader en forstaa, at den Tid snart er forbi, hvor Stormene kan køre rundt med os efter Forgodtbefindende. I al Stilhed former det hele sig saadan, at den Dag det igen bliver muligt at bygge, vil de nye Huse glide paa Plads paa en saadan Maade, at de med det samme passer ind i "Bybilledet". I Løbet af de svundne ni Aar er denne Plet gradvis blevet forvandlet fra en næsten øde Mark til en Oase, der i dybeste Forstand er viet til Freden.

Ja Fred! Der er vel næppe noget de fleste i Dag længes mere efter end Budskabet om Fred! Mere brændende end nogen Sinde stilles Spørgsmaalet: "Hvorlænge varer Krigen"? Ingen ved det, men mon ikke de fleste har en Følelse af, at denne Rædselsperiode er ved at gaa paa Hæld. Strengt har det været, og strengere vil det maaske blive, før det faar en Ende, men det er rige Erfaringer, der høstes i disse Aar. Vi maa ikke stirre os blinde paa alt det forfærdelige. Vi maa daglig øve os i at forstaa, at enhver Handling tjener et Formaal, der vil gavne en kommende Tid. I Dag høster Verden, hvad den har saaet i Aartusinder! Men Verden har ogsaa saaet andet end Had og Hævntørst. Tusinder af Sjæle har forlængst viet deres Liv og Kræfter til helt andre Tanker end de, der splintrer og ødelægger. Ogsaa denne Sæd modnes og giver Høst; selvom Høsten her ikke kan staa Maal med den anden. Men Høsten er der, det er den, vi møder, hver Gang vi fornemmer det, vi kalder "Kultur". Det er sandt, at tunge Skyer i Dag dækker Udsynet; men vil De lægge Øret til Jorden, vil De bag Graaden og Sorgen høre Lyden af en spinkel Klokke. Alle Slægter har hørt dens Lyd. Denne Klokke kalder til Fred, og en Dag vil dens Kalden blive hørt. Over de tunge, kolde Skyer toner en straalende kosmisk Sol frem. Endnu staar den dybt i Horisonten, men dens Styrke vokser. For den, der har Evne til at se, volder det ingen Vanskelighed at følge Virkningerne af dens Straaler. Mørket har sin Tid, og den er ved at være forbi. Den Fred, vi nu gaar i Møde, er ingen almindelig Fred. Det bliver en Fred, som indvarsler en helt ny Tid. En Tid med et helt andet Tankesæt end det fattige, Jordens Mennesker nu lever paa. Naar Skyerne en Dag spredes, og det varer ikke saa længe, vil Lyset fra denne straalende kosmiske Sol lyse op paa en saadan Maade, at Aarhundreders Drømme om en Jord, hvor Folkeslagene er hinandens Venner, vil gaa i Opfyldelse langt hurtigere, end det i Dag kan synes. Den samlede Verdenslængsel efter Ligevægt er nu saa stor, at denne Ligevægt, baade materiel og aandelig, nu er paa Vej. Dette skal vi huske, naar de sorte Skyer synes at naa til Jorden!

Da Martinus i 1934 skabte Kosmos Feriekoloni, var det udfra hans inderlige ønske om at skabe en Plet, hvor den Ligevægt, som Verden venter, med det samme kunde holde sit Indtog. Alle Love er her uskrevne, men saa meget desto myndigere! Thi nok er Kolonien et Feriested, men den er samtidig en Skole for Aand og for Kultur. Ingen af os er fuldkomne, men vi bærer i vort Hjerte en Drøm om at blive det, og for denne Drøms Overførelse til Virkeligheden er denne Koloni skabt. Menneskeligt eksisterer her alle Betingelser for i korte otte eller fjorten Dage at kunne leve et Liv i Kontakt med sine højeste Idealer og derved bidrage til Skabelsen af den Atmosfære, der har gjort denne Koloni kendt og agtet langt ud over den Kres af Mennesker, som i Dag slutter sig til Martinus Arbejde. Men denne Atmosfære har sin store Betydning, thi det er den, der overfor Udenforstaaende bærer Vidnesbyrd om denne Sags aandelige Kvalitet. Derfor spiller den Agtelse og Respekt, denne Koloni har aftvunget enhver uhildet Iagttager, en stor Rolle, saa stor, at det bør være enhver Gæsts kærligste Pligt ved sin egen Optræden at bidrage til denne Atmosfæres Vækst.

Har dette nu kunnet ladet sig gøre? Absolut Ja! Otte svundne, lykkelige Sæsoners stadige Vækst er Beretningen om den Kraft, de kosmiske Analyser indebærer. For at dække Behovet skulde Kolonien i Aar praktisk talt have været dobbelt saa stor, som den er. Men ingen er i Tvivl om, at Martinus handler klogt i at vente med de manglende Huse, til Stormene har lagt sig. Indtil da glæder vi os over, hvad der blev skabt, mens Tid var. Og vær overbevist om, at vi, som er heroppe, gør, hvad vi formaar, for at den Ferietid, der snart stunder til, skal blive af en saadan Karakter, at den bagefter skal erindres som en lysende og varmende Hilsen fra en Tankeverden, der her har sat sin første lille spæde, men livskraftige Spire!

Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere