Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Ved Erik Gerner Larsson

Igennem de foregaaende Afsnit har vi nu faaet et første Indblik i det levende Væsens mentale Struktur. Vi har set, at ethvert levende Væsen til sin Raadighed har seks Sanseorganer eller Legemer, nemlig et Instinkt-, et Tyngde-, et Følelses-, et Intelligens-, et Intuitions- og et Hukommelseslegeme. Vi har ligeledes set, at det levende Væsens Oplevelse af Livet igennem disse Legemer følger et rytmisk Princip, som vi har lært at kende under Navn af Spiralprincippet. Inden for dette Princip ved vi nu, at de store kosmiske Impulser befordrer det levende Væsens Livsoplevelse paa en saadan Maade, at Spiralen netop udgør det Omraade indenfor hvilket det oplever en kulminerende Tilværelse i hver af sine seks Legemskombinationer.

Som den første af disse Legemskombinationer mødte vi Plantelegemet, der, ved en Totalundersøgelse, viste os en Energikombination i hvilken Instinktenergien var den dominerende. Dette Forhold viste os, at Plantens Dagsbevidsthed endnu ikke befinder sig her paa det fysiske Plan. Det vi ser af Planten er dens Underbevidsthed, som her vokser frem og gradvist udvikles til at bære dens Dagsbevidsthed, en Proces, der finder Sted, medens Planten befinder sig i Hvile i sin dagsbevidste aandelige Tilstand. En Undersøgelse af Plantens Indreverden viste os ligeledes, at Energikonstellationen der var af en saadan Karakter, at den tydeligt røber Plantens Længsel frem imod det dræbende Princips Zone. I Plantens Bevidsthed tiltager Tyngdeenergien nu stærkt, og Overføringen af dens Dagsbevidsthed fra en aandelig til en fysisk Tilstand er i fuld Udvikling og kommer bl.a. paa det fysiske Plan til Syne som alt det, vi kender under Navn af "kødædende" Planter.

Ved dens Fødsel som "kødædende", begynder en umaadelig kompliceret Proces at finde Sted i Plantens Bevidsthedsliv, idet vi her møder det gryende Dyrerige. Vi skal senere vende tilbage til det, denne Proces afstedkommer, her skal vi blot nævne, at paa samme Maade som Plantens Underbevidsthed strækker sig ind paa det fysiske Plan og her kommer til Syne som det, vi kalder "Planteriget", paa samme Maade strækker det jordiske Menneskes Underbevidsthed sig ind paa de aandelige Planer og er der synlig for disse Zoners Beboere, og paa samme Maade som Plantelegemet efterhaanden udvikles til at kunne bære Plantens Dagsbevidsthed her, paa samme Maade udvikles det jordiske Menneskes underbevidste Legemer til at kunne bære dets Dagsbevidsthed i de Zoner, vi idag kalder overfysiske.

Medens Plantelegemets Kombination udtrykker et Forhold mellem Grundenergierne, hvor Instinktet er den dominerende Faktor, ser vi i Dyrets Fremtræden en Energikonstellation, hvori Tyngdeenergien dominerer. Med Dyret befinder vi os midt i det dræbende Princips Zone. Her hersker Eksplosionsenergien uindskrænket. Magten, den brutale, raa Kraft, er her Alfa og Omega. Og det er i denne Zone at vi møder det jordiske Menneske. Men sit Begær efter Magt til Trods, ser vi, at det jordiske Menneske har faaet et Glimt af en højere Zone at se. Dybt i dets Hjerte vokser en Længsel efter en anden Verden frem. Denne anden Verden er den, som det har faaet forkyndt igennem Vismænd, der ved egne Oplevelser har erkendt denne over Dyreriget eksisterende Verden og som Martinus betegner med Navnet "Det rigtige Menneskerige" det Rige, hvorom Kristus talte, da han sagde "Mit Rige er ikke af denne Verden".

Livet i Dyreriget er et Liv i Konflikt med Tilværelseslovene. Saa længe dette Liv finder Sted paa direkte uintellektuel Basis, fornemmer det levende Væsen ikke denne Konflikt i nævneværdig Udstrækning. Dyret kan nok skelne mellem Behag og Ubehag, men da dets Tankeliv endnu er paa et sovende Stadium, er det først hos det jordiske Menneske at Konflikten begynder at komme til Syne. I Kraft af Skæbneloven der byder, at som det levende Væsen saar, skal det høste, oplever det jordiske Menneske i saa vid en Udstrækning Høsten af den Sæd, det selv saaede i Dyrerigets første Afsnit, at det nu befinder sig indenfor et Omraade, hvor det eneste, det er absolut sikker paa at faa Lov til at opleve, er - Lidelse! Men denne Lidelsesoplevelse befordrer dets Evne til at tænke.

Hvad er egentlig dette at tænke? Tænkning er den mentale Proces igennem hvilken det levende Væsen sammenstiller sine Erindringsbilleder og derved kommer paa Sporet af Forholdet mellem Aarsag og Virkning. En saadan Proces evner det almindelige Dyr ikke at foretage af den simple Grund, at de tilbagevendende Lidelser endnu ikke har udløst det Pres i dets Sind, igennem hvilket Intelligenslegemsfosteret er kommet i Funktion. Anderledes hos det jordiske Menneske. Igennem mange Liv har det fuldt bevidst evnet at skelne imellem det behagelige og det ubehagelige og ved sin stadigt voksende Tænkeevne mere og mere formaaet at bringe sit Liv i Kontakt med det, det selv ansaa for behageligt. Men da denne Behagelighed var baseret paa en ren dyrisk Egoisme, har det ogsaa her maattet opleve Modgang og Lidelse. Denne Modgang er det, der idag kulminerer i Form af den frygtelige Krig, der gaar hen over Kontinenterne. Bag de ydre Kræfters vældige Spil, toner her en helt ny Verden frem, en Verden, som udelukkende bæres af Evnen til at skelne mellem Illusion og Virkelighed.

Den tilbagevendende Lidelse bevirker saaledes i det jordiske Menneskes Bevidsthed Udviklingen af Evnen til at betjene sig af baade Følelses- og Intelligensenergien, noget som Dyret kun formaar i meget ringe Grad. Efterhaanden som det jordiske Menneskes Evne til at anvende disse Energier vokser til, afløses dets tidligere udefinerede Følelsesoplevelser af Yderverdens Detailler, af det udviklede Menneskes klare Erkendelse af de samme Detailler som repræsenterende det "Sprog", hvorigennem Guddommen underviser Gudesønnen. Naaet hertil, begynder det rigtige Menneskeriges Lys for Alvor at gøre sig gældende i det jordiske Menneskes Sind, Lidelsens Hensigt er her blevet erkendt og Dyrerigets tidligere saa uigennemtrængelige mentale Mørke har dermed faaet sit sidste og endelige Dødsstød.