Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1992/5 side 99
Nyt fra Martinus Institut
 
Tekstbehandlere søges
Vi har hårdt brug for en eller et par mennesker, der kunne tænke sig at hjælpe med tekstbehandling. Det drejer sig primært om tilretning af Martinus originallitteratur, der er ved at blive lagt ind på edb.
Vi anvender det brugervenlige tekstbehandlingsprogram DSI ≡ System og vi introducerer det gerne for nye interesserede. Det er naturligvis en fordel – men ingen betingelse! – hvis du har arbejdet med en PC før, og lidt flair for sagen er ikke af vejen. Det skulle vel aldrig være noget for DIG!? Du kan arbejde på Instituttet eller evt. hjemme hvis du råder over egen Pc. I givet fald bedes du kontakte Erik Weihrauch eller Willy Kuijper på Instituttet (tlf. 38 34 62 80).
 
Indskriver søges
Redaktionsgruppen kunne godt bruge endnu et menneske til at hjælpe os med at indskrive Kosmosartikler på PC.
Du kan enten arbejde på Instituttet, (vi anvender tekstbehandlingsprogrammet DSI ≡ System), eller hjemme hvis du har en PC med enten DSI ≡ System eller WP. Husk at opgive om du anvender 5 1/4" eller 3,5" disketter.
Hvis du har tid og lyst til dette indskrivningsarbejde (lidt eller meget), hører vi meget gerne fra dig.
red.