Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Allerførst vil vi gerne herigennem bringe Dem vor hjerteligste Tak for de næsten utallige Adresser, som er strømmet ind til os fra Nær og Fjern. At jeg rent personligt havde haabet paa, at min Appel i sidste Brev vilde bære Frugt, vil jeg ikke lægge Skjul paa, men at det skulde blive i det Omfang, som sket er, havde jeg end ikke drømt om. Som De vil kunne forstaa, har dette medført et stort Arbejde, men ikke desto mindre haaber vi, at samtlige baade ældre og nye Deltagere Lørdag Morgen modtager deres Brev. Med Hensyn til denne Afdelings fortsatte Vækst, vil jeg gerne understrege, at vi naturligvis fortsat vil være glade for at modtage Adresser paa Mennesker, De selv mener vil modtage et Prøvebrev med Interesse. At Resultatet i mange Tilfælde vil være negativt, er vi indstillet paa, saa af den Grund skal De aldrig undlade det Forsøg, som et saadant Prøvebrev altid vil være.

Vi er nu i fuld Gang med Studiekresarbejdet paany, og jeg tror, det vil glæde Dem at høre, at Tilslutningen ogsaa her baade er meget stor og i stadig Vækst. Hvis De aldrig har deltaget i dette Arbejde, vilde jeg ønske, at De en Aften vilde tage overtværs og besøge os som vor Gæst. Det skal intet koste Dem, og det er helt uden Forbindende. Det eneste, vi i den Forbindelse vil bede Dem om, er, om De blot vil ringe os op og meddele Deres Ankomst. Her i København er der Undervisning hver Mandag, Tirsdag og Torsdag Aften Kl. 2o,15, samt hver Onsdag Eftermiddag Kl. 15. Paa hvert eneste af disse Hold vil De træffe Mennesker, med hvem De hurtigt vil føle Dem i Kontakt og ogsaa i selve Foredraget, som i Vinter meget hyppigt vil blive suppleret med Film, vil De sikkert finde et og andet af Interesse for Dem.

Hemmeligheden ved Studiekresarbejdets stadige Vækst er vistnok ene den, at hver enkelt Deltager medbringer en meget stor Portion Sympati for sine Medstuderende. Ihvert Tilfælde er det en Kendsgerning, at det som i Almindelighed tiltaler nye Deltagere stærkest, er den frie og hjertelige Tone, som hersker Deltagerne imellem. Personligt har jeg i de svundne Aar sat alle mine Kræfter ind paa, at denne Tone skulde bevares. Studieaftenerne er ikke alene beregnet paa aandelig Vækst, de er ogsaa et stort Led i det Arbejde, der herfra gøres for at bibringe den enkelte Deltager en Følelse af at være med i en Sag, der befordrer Udviklingen af Livsglæde og sund humoristisk Sans, - begge Dele Ting, som det daglige Liv ikke viser større Overskud af! Men kom selv en Aften! Jeg tror ikke, De vil fortryde det!

Af andet Nyt kan jeg glæde Dem med, at vi for Tiden er meget travlt beskæftiget med Korrekturlæsning paa en Række mindre Bøger, som vil udkomme i Løbet af Efteraaret. Det drejer sig om Martinus Hovedartikler "Den ideelle Føde", "Omkring min Missions Fødsel", "Paaske" samt endnu en eller to, om hvilke De senere skal blive underrettet. At det er os en ualmindelig stor Glæde, at disse længe savnede Hovedartikler nu bliver genoptrykt, tror jeg, De forstaar. Det har længe været ubehageligt at skulle melde "udsolgt".

Vi havde jo haabet, at vi i denne Vinter skulde være fri for Mørklægningen med alle dens ubehagelige Konsekvenser. Det er med Krigen som med Vinteren, at jo længere den varer, desto mere strenges den. Paa den anden Side vil vi aldrig mere komme til at opleve en saa drastisk Kontrast til en lys og fredelig Tilværelse som den, vi oplever nu, og det bør vi tage Lære af. Det er saa let at give op, saa let at udslynge Ordene "meningsløs Tilværelse" og al den Slags, men dels er disse naive Ord ingen Løsning paa noget som helst, og dels indeholder de ikke Skygge af Inspiration til at leve videre paa. Lad saa være at det irriterer Hjernen, at den bliver brugt. Hellere lidt Hovedpine og saa en voksende Indsigt fremfor godvilligt at glide ned i Aandssløvheden. Livet har aldrig været mere lærerigt, end det er nu. Hver eneste Dag bringer overvældende Bekræftelser paa de store Vises kosmisk-kemiske Formler. Med stedse tykkere røde Streger understreger Begivenhedernes Udvikling, hvilke Veje Menneskeheden maa følge, om den vil opleve Freden, og hvilke den ikke skal følge. En Dag er alt dette forbi, og vi vil se tilbage paa det som et ondt Mareridt. Men Krig skaber Saar og forbitret Mentalitet. Den, som har lært at læse i Ansigter og i mental Atmosfære, oplever i denne Tid at føle sin Sjæl grebet af en stærk Længsel efter Dage, hvor Menneskene igen faar deres Sind under Kontrol - og siger Tak for den Viden, der bar fri af al denne koncentrerede Intolerance. Lokalbevidsthedslivet har sin Charme, det ved vi alle, men alligevel, tænk hvor vidunderligt Livet bliver, den Dag vi overalt møder Universalbevidsthedens lyse Smil og lune Blink i Øjet. Lad os aldrig for blind Nationalisme glemme, at vi er fødte Verdensborgere. Det er saa let at glide ind i et lille lunt nationalt Rum, hvor ingen behøver at tænke, fordi alt er tænkt, det er ulige sværere at holde sin Indstilling paa en universel Tilværelse klar. Men vi bør gøre det, thi det vil ikke alene betyde vor egen Lykke, men ogsaa andres. Vor Tilværelse er ikke og har aldrig været formaalsløs. Den er et Led i en straalende Evolution som netop nu, under haarde Veer, er i Færd med at føde sin første virkelige Blomst. At vide det, betyder Lys i Krigens Mørke, det betyder Kraft til at smile, omend det saa nok saa meget ser ud til, at "Vennerne faar Nykker, og Verden gaar i Stykker!"

Med hjertelig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere!