Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Referat - af Martinus Foredrag d. 12. Juli 1942, bygget over Stenogram af Hr. Hans Bønnelycke m.fl.

(fortsat)

Naar De er kommet dertil, vil De begynde at se Gud, thi da vil De se, at alt hvad De sanser og oplever er Budskaber til Dem fra hans Bevidsthed. Da vil De opdage, at de selv er en Del af Gud.

Guddommen eller Verdensaltet bestaar af 3 Ting, 3 Principper, som i deres Fremtræden udgør en Enhed. Disse tre fundamentale Principper udtrykker jeg som 3 X.er. Det første af disse X.er udtrykker jeg som "Jeg'et", det andet som "Skabeevnen" og det tredie som "Det skabte" eller "Formernes Verden". Disse tre Principper gentager sig i hvert eneste levende Væsen. De har selv et Jeg, en Skabeevne og en Organisme, igennem hvilken Deres Skabeevne kan komme til Udfoldelse. De har altsaa samme Analyse som Verdensaltet eller Guddommen, De er virkelig "skabt i Guds Billede". Det skabte er det relative. Det udgør en straalende Glans omkring det absolutte i Verdensaltet. Men det gælder om at forstaa, at det ikke alene en Straaleglans, som jo blot vilde være Udtryk for døde Kræfter. Mange Mennesker tror jo, at Naturen udgør en livløs Masse. En saadan Anskuelse er Udtryk for en ejendommelig Naivitet, naar man ved, at Jorden fra engang at have været Lystaager har forvandlet sig til det, den nu repræsenterer. At dette skulde være et Resultat af døde Kræfter, har intet med logisk Tænkning at gøre, tværtimod. At denne lysende Ildmasse igennem sin Fortætning og Afkøling har gennemgaaet en Proces, der har gjort den egnet til Udfoldelse af det Liv, vi ser røre sig omkring os, udtrykker en saadan Grad af Logik, af Planmæssighed, at det i sig selv burde være Vidnesbyrd nok om den bag Stoffet eller Straaleglorien eksisterende Guddom. Med hele den Fortid vi har, kan vi forstaa, at vi er midt i en Skabelsesproces. Denne Skabelsesproces er det, der er i Færd med at fuldbyrdes. Vi lever endnu i "den sjette Dag" hvor Gud skaber Mennesket. Denne Skabelse er først fuldbyrdet den Dag, det jordiske Menneske i sin egen Indreverden oplever den store Fødsels Gennembrud, hvad der altsaa vil sige, at det naar frem til at være i Kontakt med - og kun optaget af - den guddommelige Skabelsesplan.

Naar vi ude i Naturen bliver Vidne til en vidunderlig logisk og dermed kærlig Skabelse omkring os, skulde dette gerne være medvirkende til, at vi blev fyldt med Længsel efter at naa frem til at komme i en saadan Kontakt med den guddommelige Skabelsesplan, at hele vor egen Fremtræden blev en lige saa straalende Aabenbaring af Plan Logik og Kærlighed, som den Naturen udstraaler, som den vi møder overalt i Formernes Verden. Naar vi ser bag Formerne, bag Relativiteterne, vil vi opdage, at dybest set er alt, hvad der er til, skabt til at være Underholdning for det levende Væsen. Og samtidig vil vi opdage, at hvad vi saa end ser paa, udgør det en Kontrast til noget andet. Hvis ikke Kontrastprincippet eksisterede, var det ganske udelukket, at vi kunde opleve noget som helst. Et Billede, der ikke bestaar af Kontrastvirkninger, af "Lys" og "Skygge", kan ikke sanses. Man kan ikke male et Billede med hvide Farver paa et hvidt Lærred. Al Sansning er betinget af Kontrastprincippet. Undersøger vi det religiøse Verdensbillede, vil vi se, at ogsaa det bestaar af Kontraster. Begreber som f.Eks. "Godt" og "Ondt" er dybest set kun relative Foreteelser, ikke absolutte. I det religiøse Verdensbillede er disse Begreber lige saa uundværlige som Lys og Skygge er i et almindeligt Maleri. "Godt" og "Ondt" er dybest set kun Virkninger af vor egen aandelige Glories Møde med Guddommens Glorie. Men da vort Liv hele Tiden bestaar i en Omskabelse af vor egen Glorie, vil det være meget let for Dem at se, at Begreberne "Godt" og "Ondt" er relative. Der er allerede nu mange Ting, som vi tidligere gjorde med god Samvittighed, og som vi dengang opfattede som hørende ind under det "Gode", vi i Dag ikke mere kan gøre uden at faa en daarlig Samvittighed, hvad der klart viser os, at vi nu opfatter dem som hørende ind under Begrebet det "Onde".

Og paa samme Maade som vi selv er naaet frem til bevidst at begynde at omskabe vor Straaleglorie, paa samme Maade vil alle Mennesker naa frem til dette Stadium. Efterhaanden som de naar det, vil de komme til at udgøre en lysende Eenhed, hvis Atmosfære er saa stærk, at den omspænder hele Jordkloden paa en saadan Maade, at det Liv, der til den Tid udfoldes henover Kontinenterne, virkelig vil blive af guddommelig Natur. Takket være den nye kosmiske Verdensimpuls, der Straaler ind over Jorden og i særlig Grad vibrerer indover Skandinavien, har jeg faaet Evner til at anskueliggøre de kosmiske Problemer paa en saadan Maade, af de kan forstaas af de Mennesker, der har faaet deres kosmiske Hjernecentrer mest udviklet. Det er klart, at det rigtige Menneske først bliver mest synligt der, hvor den kosmiske Verdensimpuls gør sig mest gældende. I Kraft af Deres Studium er De saaledes begyndt at blive Indbyggere i det nye Verdensrige. Da der i dette Rige raader andre Love end i Dyreriget, maa De altsaa indstille Deres Bevidsthed paa en ny Tilværelsesform. I Dyreriget er det Tyngdeenergien, den Energi, der ligger til Grund for enhver Form for Hidsighed, Had, Hævn, kort sagt: for enhver mental Eksplotion, der har Overherredømmet, men i det nye Rige, det rigtige Menneskerige, er det derimod den af Forstand regulerede Følelsesenergi, der er den herskende. Da hver af de store Grundenergier i Kraft af evige, guddommelige Love reagerer paa hver sin særlige Maade, har det sin store Værdi for Dem, at lære disse Reaktionsmaader at kende, og i det hele taget at blive fortrolig med den Lovmæssighed, der skjuler sig bag alt det, De under eet kalder Livet.

At lære de guddommelige Love at kende er ensbetydende med, at man ønsker at efterleve dem, men i Grænsezonen mellem Dyreriget og det rigtige Menneskerige kan denne Efterleven være meget vanskelig, fordi det ikke altid er let for den uindviede at vide, hvilken Handlemaade, der er den rigtige, og hvilken, der er den forkerte. Her er det, at Studiet af mit Arbejde træder hjælpende til. Ved enten at deltage i Studiekresarbejdet, eller paa egen Haand at studere de kosmiske Analyser, holder De Deres Samvittighed vaagen. Da der endnu er en Del dyriske Urkræfter i Dem, som ikke er bragt under Kultur, og denne Kultivering kun kan finde Sted igennem den vaagne Samvittigheds stadige Kontrollering af Deres Tankeliv, er Problemet "en vaagen Samvittighed" saaledes ikke ligegyldigt. Et af de Steder, hvor Urkræfterne stadig er ret virksomme hos det jordiske Menneske, er i Ægteskabet. Uden en vaagen Samvittigheds stadigt regulerende Indflydelse kan De let komme til at begaa Fejltagelser i Forholdet til det Menneske, De er knyttet nærmest til. Men ogsaa i Forholdet til Venner og Fjender vil De Gang paa Gang mærke Indflydelsen fra Urkræfterne i Deres eget Sind. Det er de Fejltagelser, De i disse Forhold begaar, De i særlig Grad skal gøre til Genstand for Deres Undersøgelser. At komme til Klarhed over sine egne Fejl, er den hurtigste Vej til at komme til at "elske sin Næste som sig selv."

Igennem mit Arbejde vil De hele Tiden lære, at der aldrig sker Dem noget forkert eller uretfærdigt. Det er givet, at saa længe Menneskene blander deres Tanker efter vilkaarlige Indskydelser og Begær, kan deres Liv ikke blive lykkeligt eller harmonisk. For at opnaa et harmonisk Liv, maa man hele Tiden have Øjnene aabne for, om den Handling, man staar i Begreb med at foretage, udspringer af dyriske Tendenser, om den er Skalkeskjul for noget egoistisk, eller om den som dybeste Motiv har Ønsket om at skabe Glæde for andre end en selv. De maa hele Tiden være paa Vagt overfor Dem selv. De vil jo inderst inde gerne udrette noget, der er til Gavn for Skabelsen af det rigtige Menneskerige. De er allesammen med i denne Skabelse, men De maa huske paa, at den Kendsgerning, at De allerede nu har faaet Lov til at møde de kosmiske Analyser, betyder, at De har et større Ansvar end Mennesker ude i Verden. Dette større Ansvar medfører, at Deres Pligt bliver at vise andre en lysende Tilværelsesform. Vi er alle paa Vej mod denne lysende Tilværelsesform. Den udgør allerede nu Hovedbestanddelen af alle Deres indre Længsler og Drømme. Men saa maa De ogsaa indstille Deres Bevidsthed paa, at Deres Væremaade altid skal være under Kontrol, hvadenten det nu drejer sig om Forelskelse eller andre Forhold til Deres Omgivelser. De bør altid være paa Vagt og udforske, om det De foretager Dem, er i Overensstemmelse med den Tegning eller "Lysstøtte", den store Arkitekt har givet Dem. Indstiller De Dem saaledes, vil De altid fornemme, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Før jeg selv fik kosmisk Bevidsthed, havde jeg det saadan, at naar jeg kom i Tvivl om min Handlemaade var rigtig eller forkert, saa tænkte jeg: "Mon Jesus vilde gøre saadan?", "Kunde Jesus have sagt saadan eller saadan?" Naar jeg tænkte paa den Maade, kunde jeg altid føle, hvad der var rigtigt og hvad der var forkert, og denne Indstilling var medvirkende til, at jeg blev ført frem til min egen Tilstand, den kosmisk bevidste Tilstand. Nu behøver jeg ikke mere at spørge mig selv om Jesus vilde gøre saadan eller saadan, nu ved jeg det altid selv. Derfor kan jeg lære Dem det. Derfor er mit Arbejde skabt. Igennem det kan De lære Dem selv at kende og derved faa Kraft til at bringe hele Deres Bevidsthedsudfoldelse i Kontakt med de guddommelige Love. Igennem denne Kontakt oplever De at faa en lys og god Samvittighed, thi da er Deres Bevidsthed i Overensstemmelse med den lysende Billedstøtte, Guddommen har givet os, for at vise os Vej.